Musikken flyder i mine årer, og ofte er det nemmere at sige noget gennem netop musik.
Jeg har fået linket til denne sang af en af de kloge mødre fra Foreningen Gifted Children.
Jeg synes sangen er så uendelig trist, fordi den rammer mig lige i hjertet.
Det er sådan jeg oplevede min skoletid, og jeg ved det er sådan mange andre højt begavede børn også oplever deres hverdag. Ja og alle andre der ikke lige passer ind under det mest gængse “normalitetsbegreb” for nu at favne lidt bredere.
Midt i melankolien er der heldigvis også hende der giver lov til at være, men hun er i undertal.
Har du 4 minutter til overs? Så sæt et par hovedtelefoner i, tænd for højtalerne eller hvad du nu gør og lyt.
Sammen må vi bagefter gøre en lille smule hver dag for at oplyse de fagpersoner omkring vores børn hvad de indeholder og opfordre til at tænke uden for den gode gamle trygge kasse.
Lad børnene tegne med alle farverne….
Der er heldigvis rigtig mange lærere derude der så gerne vil, og der er sket meget. Men vi er der ikke endnu.
Lad os give både børn og voksne en stor bunke farver og lad dem male sammen i ligeværdig leg.
uhh hvor har den sang ret..... :o/
SvarSletog det er så svært at bryde igen, når de/man først er rettet ind.
Vi behøver ikke alle tænke ens og se tingene fra samme vinkel, og hurra for det.