tirsdag den 1. juni 2010

At være begavet

Hvordan fortæller jeg om det at være højt begavet uden at skræmme folk væk med det samme?

Hvordan fortæller jeg om den del af mit liv der fylder så meget, uden at lyde arrogant og selvfed?

Skal jeg starte med fremlægge mine svagheder og alle de steder min intelligens er en hæmsko og en negativ faktor, frem for det den også er – en gave. På den måde kan jeg lige invitere den kære Jante lidt med også. At starte med at undskylde at jeg har et hoved der fungerer en smule anderledes end størstedelen af den danske befolkning.
Ville det gøre det nemmere at sluge for læseren?

Godt så.

- Jeg kan ikke stå på et ben og citere store værker mens jeg spiller violin – som den yndede uvidende metafor om bl.a. højt begavede børn siger.
- Jeg har en HF som jeg kun bestod med nød og næppe – og kun fordi min elskede musik gav mig en karakter der hev de andre over spærregrænsen i det samlede regnskab.
- ”Jeg går rundt med evig dårlig samvittighed, for hvis jeg tager mig sammen og yder 100 procent, kan jeg virkelig nå meget, men det er svært at leve op til hele tiden” Citat Eva Antonsen, i en artikel om højt begavede kvinder i Femina 19/2010.
- Jeg har i årevis ikke kunnet forstå min omverden, og de tydelig ikke mig. Jeg har følt mig mærkelig, dum og ved siden af det fællesskab som resten af verden tydeligvis havde uden mig.
- Jeg ville aldrig kunne vinde så meget som en tudse i Jeopardy/Hvem vil være millionær eller en af de andre quizshows. Min almene viden er virkelig elendig.

Med ovenstående i tankerne, så er høj begavelse ikke lige det der har været påfaldende at tænke om mig selv!

Rejsen til her hvor jeg sidder lige nu har været turbulent og meget følelsesladet. Den går ikke længere tilbage end til oktober sidste år, hvor en udefra luftede sin mistanke for mig om at Matias er et højt begavet barn. Noget jeg egentlig havde tænkt på længe, for når jeg faldt over de her artikler i blade om de kloge børn kunne jeg krydse af hele vejen ned på listerne.
Men Jante lever også fedt og godt hos mig. Så det var først da en der har meget forstand på børn også tog hul på emnet, at en kaskade af handlinger startede vores ”nye liv”. Der måtte jo være noget om snakken så.

Brikker faldt på plads med brag og jeg kunne ikke altid følge med.

Hele mit liv skulle jeg se i et nyt lys. Et lys der gav så meget mening at jeg nogle dage bare krøb sammen på sofaen og var lamslået.

Senest tog jeg så mod til mig og tog en Mensa test. Ud af den test fik jeg et meget fint udseende certifikat. Påtrykt er Mensas logo. Det certifikat fortæller mig at jeg besidder en intelligenskvotient inden for de øverste 3% af befolkningen.

Det tager tid at falde til ro med denne nye viden. Ligesom det ville tage tid at falde til ro med enhver anden livslang ”diagnose” (i mangel af bedre ord). ADHD eller Aspergers f.eks..
Den eneste rigtig store forskel her er, at hvis det havde været en af de ovenstående ting mine børn eller jeg selv var blevet ”dømt med”, så havde vi kunne tale vidt og bredt om det.
Der havde været stor forståelse og opmuntrende klap på skulderen.

I stedet skal jeg balancere på en hårfin tråd hvor jeg skal passe på ikke skal træde nogen over tæerne, for intelligens er et følsomt emne. Jeg skal passe på ikke at blive ”pushy mom”, hende der, i andres øjne pæser sine børn. Jeg må helst ikke prale for meget. Jeg skal holde min tålmodighed selvom jeg nogle gange får motorisk uro af at vente – f.eks. i undervisningsøjemed.

Jeg er i høj grad stadig i gang med at finde mit ”nye jeg”. Jeg halter bagefter med at lære om hvordan jeg får mine børn til at trives i verden hvor det dybest set er nemmest at være ”gennemsnitlig” og de stikker udenfor. For ligesom jeg kunne mærke det, så mærker de også at de ikke er helt ligesom de fleste andre børn.
Der er så mange flere ting at skrive om de højt begavede børn at jeg slet ikke kan få plads til det i sådan et lille blogindlæg som dette. Alt efter hvordan dette bliver modtaget, kunne jeg godt finde på at skrive mere om dem senere. Men lige nu er jeg rigeligt modig med dette indlæg - synes jeg selv ;).

Jeg slås, jeg pruster og jeg lærer. Men jeg har fundet meget mere af mig på det sidste halve år end jeg nogensinde troede ville være muligt. Og jeg er taknemmelig.

Det her er mig – uden omsvøb. Pas godt på mig…..



Billedet er lånt fra Mensas hjemmeside.

EDIT 2/6-10: Lige for en god ordens skyld, jeg er ikke medlem af Mensa. Jeg manglede én enkelt opgave for at klare spærregrænsen. Bare lige for ikke at efterlade evt. forkerte indtryk ;).

35 kommentarer:

  1. God og modig beslutning du har taget! -håber det kan være med til at nedbryde 'jante' omkring høj intelligens.

    Jeg 'tør' ikke tage en mensa-test, jeg er nok 'bange' for resultatet.

    Jeg syntes det værste ved at have højtbegavede børn/ kloge børn er, at folk tror jeg presser dem, men det gør jeg ikke, jeg giver dem et svar på det spørgsmål de har stillet mig. Et svar som de stiller sig tilfreds med.

    SvarSlet
  2. Jeg vil ihvertfald gerne høre mere - Jante kan flytte hen hvor peberet gror!
    Kærestens den ældste er også godt deroppe ad mht. IQ, så socialt har hun/vi en del at slås med :o( hvordan forklarer man en 10-årig, at de andre ikke gider lege fordi hun virker desperat og anmasende? og en af grundene er jo, at de ikke gider lege. Og det hele bunder i totalt forskellige tankemønstre. Pyh ha.
    Så fortæl fortæl! :o) alt hvad du orker :o)

    SvarSlet
  3. Jeg læste dit indlæg og lukkede for det igen. Ikke fordi jeg synes du pralede men fordi jeg tænkte"det her er jeg ikke klog nok til at kommentere" Satte mig ud i solen og tænkte. Det er jo lige netop derfor at jeg skulle skrive ;o)
    Og du har ret. Hvis man fortæller det til en person der står foran en ville 8 ud af 10 sikkert tænke (sikke en gang pral) men her hvor man kan læse det om og om igen og tænke over det, synes jeg det er et perfekt sted at lufte det. Jeg synes det er godt du har lavet indlægget. Dem der føler sig stødt kan jo bare lukke for det igen ;o)
    Min dreng har haft en blodprop i venstre hjerne og er heldigvis kun motorisk hæmmet. Lam i højre hånd og skinne på højre fod+hånd.
    De laver kuno beller test på ham og hver gang kommer de frem til at han er et halvt år foran sin alder.
    Og det er jeg STOLT af at han har hjernen med sig ;o) Nu sidder jeg og tænker........skal jeg slette min besked........... nej det gør jeg ikke. Jeg er ikke stødt eller skræmt væk.
    Fortsat god dag og jeg håber du får mange gode svar på dit indlæg. Julie

    SvarSlet
  4. Tusind tak for jeres feedback <3. Den betyder meget når jeg nu smider sådan en stor del af mig selv ud i intetheden og håber nogen griber den.

    Jeanett - møs.

    Gry - Fantastisk at du gider læse med. Jeg håber at I har nogle gode fagpersoner omkring din kærestes ældste der er med på udfordringen at stimulere hende godt i skolen.

    Julie - hvor ér jeg glad for at du alligevel besluttede dig for at kommentere.
    Tusind tak for din opbakning.
    Jeg er ked af at høre at din dreng har haft en blodprop, men hvor er det skønt at høre at han klarer sig så godt.

    Trins - :) Kram

    SvarSlet
  5. Jeg vi gerne læse mere. Det er helt i orden med mig, at din IQ er højere end min :O)
    Kh. Malene

    SvarSlet
  6. Velkommen ud i lyset Synne - godt indlæg.... og dejligt at der kommer mere åbenhed ud om emnet.
    KH Anne

    SvarSlet
  7. Til Grys den 10 årige lånedatter : prøv at melde hende ind i Gifted Children - her er der masser af helt almindelige legekammerater, der kan give feed back på hendes niveau.

    SvarSlet
  8. Spændende indlæg...har en 8-årig, der som det hedder har særligt udviklede evner især indenfor det sproglige,- men indimellem har en social intelligens på niveau med en 6-årig - og så samtidig argumenterer som en 10-11 årig...svært. Men det går MEGET bedre efter der er sat ord på,- og han får lov at arbejde med materialer, der passer til hans niveau - så kedsomheden ikke tager over, og bliver til dumheder/ballade...
    Hurra for vores lille friskole, med plads til forskelligheder.

    SvarSlet
  9. Kære smukke veninde!

    Siger lidt som Anne: Velkommen til! Som den nye, mere hele Synne <3

    Du ved, at jeg vender tilbage til emnet senere - Din snigløber ;-) *G*

    Knus

    SvarSlet
  10. PS: Du har altid forstået mig godt - og jeg føler da også, at jeg har forstået dig.

    Men nu har jeg jo også altid følt mig mærkelig, dum og ved siden af.. min diagnose hedder bare Borderline.

    Det er lidt "sjovt", at man med to så forskellige "diagnoser", alligevel kan have så mange fællestræk. Så måske "ulige børn" også sagtens kan lege godt, når bare der er lighed i de oplevelser, der har formet os?

    SvarSlet
  11. Kære Synne
    Tillykke med at du står frem og er ærlig. Jeg er ikke skræmt - men har også huset fuld af den slags børn og voksne;-)

    June - lige en oplysning. Du kan sagtens være begge dele... højt begavet og borderline. Min svigermor var både psykisk syg og hber. Har du taget Mensas for sjov test? Hvis du scorer 115 eller derover, så er der en chance for at du er mere end almindeligt godt kørende;-)

    Knus Mette

    SvarSlet
  12. Malene - Hehe, hvor er du dejlig. Jeg er rigtig glad for at du vil læse mere.

    Anne Felding - Tak <3. Og ja selvfølgelig skal der da et tip ind til GC. Tak.

    Camilla - Hvor er det dejligt at din søn trives. Asynkroniteten hos de højt begavede børn er jo en af de største udfordringer for ikke kun dem selv, men også os forældre og fagpersoner i deres dagligdag.
    Matias har det også i høj grad.

    June - Jeg vil give dig helt ret i at "ulige" børn sagtens kan finde en speciel forståelse og kemi. Bortset fra at jeg jo altid vil kalde dem lige, bare ikke helt ens ;).

    Tak for jeres feedback.

    SvarSlet
  13. Kære du
    Først vil jeg rose dig for, at du springer ud af intelligensskabet! Livet herefter bliver meget nemmere og bedre. Det tager tid at lære at leve sit nye liv, og det er helt naturligt, at det nogle dage kræver dage på sofaen.
    Det er hårdt at være anderledes. Jeg har altid følt mig lyserød mens andre var blå.
    Jeg har skjult mine evner og særheder, fordi jeg ville være som andre. Men det pudsige er, at når vi forsøger at gemme de sider, så springer de endnu mere frem i uønskede øjeblikke. Og så føler man sig først anderledes! Jeg har levet et meget overfladisk liv, fordi jeg ikke ønskede, at andre skulle vide, hvor anderledes jeg følte mig.
    Men efter jeg fik min diagnose, og jeg har ACCEPTERET den selv, så er livet meget lettere og nemmere at håndtere. Jeg tror du vil sande det samme.

    Og så med forlov, det er absolut ikke nemt at leve med diagnosen ADHD. Og rigtig mange med ADHD vil ikke sige det, fordi de er bange for at blive dømt af Jante. Præcis som du selv. Jeg bliver ramt, når du skriver, at der er forståelse for ADHD og opmuntrende klap på skuldren. Desværre er virkeligheden ikke sådan! Så sent som i går var der et indslag om ritalin, der kan bruges som dope til narkomaner. Det får jo den konsekvens, at det er et form for narkotisk stof vi tager, bare for at have en nogenlunde normal/tålelig hverdag.
    Jeg håber, du kan følge mig, og ike tager mit indlæg ilde op. Jeg mener blot, at vi skal støtte hinanden, og den ene diagnose er vel lige så god/dum/ spændende/klog etc. som den anden :)
    KH
    Anne

    SvarSlet
  14. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  15. Kære Anne (Onkel Anne).

    Jeg tager intet ilde op. Jeg er rigtig glad for at du blander dig og taler åbent. Og du har ret, selvfølgelig er det ikke uproblematisk at leve med nogen som helst diagnose.
    Jeg er ked af at du har følt dig ramt, det var ikke min mening at støde nogen.
    Måske jeg skulle have taget et andet eksempel op - f.eks. en uden ben?? Eller noget helt andet? Måske der ikke findes nogle gode sammenligninger, fordi alle med en diagnose kan føle sig misforståede og alene. Måske foprdi vi dybest set ikke kan sætte os HELT ind i hvad ting vil sige uden at have prøvet det på egen krop. Vi kan måske komme meget tæt på, men forstå det til benet kan vi nok aldrig.

    Det var ikke min mening at negligere andre diagnoser på nogen måde.

    Til sidst vil jeg sige at jeg er oprigtigt glad for at du har fundet dig selv og en fred med den du er. Du giver mig håb.

    Mvh,
    Synne

    SvarSlet
  16. Anne Felding - GODT skrevet, fra ende til anden!! :)

    SvarSlet
  17. :) det er fint, er glad for din tilbagemelding.
    Faktisk er det et godt eksempel med de manglende ben eller en brækket arm. Altså ikke at det er et nemmere eller bedre liv, men og nu kommer argumentet... Ved en psykisk diagnose, så er det ikke fysisk synligt for andre. Og netop det, gør det svært at forstå. Og samtidig er det bare hamrende svært at fortælle andre, hvordan det er at være højt begavet, have ADHD eller dårlig hørelse.
    Jeg havde en overgang, hvor jeg når jeg skulle forklare ADHD, at jeg lavede en cirkel på min pande - altså en bevægelse med fingren, ikke en kuglepens cirkel ;) - anyway for at vise, at det er lige der bag cirklen, at den er gal :)
    Og Synne, der er håb for os alle. Gudskelov :)

    SvarSlet
  18. Årh, Synne...du véd jo hvad jeg mener ;-)

    Hej Mette :-)

    Jeg ved skam godt, at man kan være mange ting på én gang ;-)

    Jeg tog for sjov testen en aften/nat, hvor Synne og jeg havde mailet frem og tilbage om emnet. Fik 115.

    Men jeg tog den igen et par dage senere, hvor jeg ikke havde rødvin i blodet ;-) Der fik jeg 126.

    Meeeen. Selvom jeg kan genkende mange af tingene - og ved at min mor var ligesådan som barn, så tror jeg bare ikke rigtig på det.

    For samtidig har jeg en dreng, som også viser mange af de samme karakteristika, har samme adfærd som jeg selv og Synnes Mathias, men som ligger helt i bunden af den gennemsnitlige intelligens. (Han er testet hos PPR´s psykolog)

    Mange af de her symptomer, kendetegn eller hvad man nu skal kalde dem, er ens men kommer af vidt forskellige årsager. Der er så mange ting, som lapper ind over hinanden. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at stille diagnoser.

    Med min dreng vides det ikke helt, om det skyldes noget medfødt, eller er en konsekvens af, at vokse op med en psykisk syg mor. Eller måske en helt 3. mulighed, nemlig en kombination af de to.

    Iøvrigt giver det du skriver fint mening.



    Hej Anne :-)

    Jeg så godt indslaget omkring ADHD medicin igår, og tænkte faktisk på, at programmet fik fremstillet ADHD´ere (Hold kæft en masse bogstav-diagnoser-& betegnelser! Hvornår mon vi får stregkoder?) som enten stofmisbrugere, eller nogen der solgte deres medicin på det sorte marked :-(

    SvarSlet
  19. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  20. Vil da lige indskyde, at jeg er helt enig i, at høj intelligens ikke er en diagnose ;-)

    Som Synne også skrev....i mangel af bedre ord.

    SvarSlet
  21. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  22. @Anne ja naturligvis er migræne også en fysisk sygdom - den havde jeg ikke lige tænkt på - undskyld. Jeg har selv oplevet migræne med aura og røg på hospitalet, så jeg ved, hvor grimt det er!
    @Synne se en skøn debat du har startet bare ved at være åben! Det er jo nemlig det, der skal til for at verden bliver et bedre og nemmere sted.
    KH
    Anne

    SvarSlet
  23. Onkel Anne - ja det er helt fantastisk at så mange har budt ind. Jeg elsker hvert eneste ord i har smidt op i luften og ind i debatten.

    Tak for det :).

    SvarSlet
  24. Hej Synne
    Jeg synes dit blogindlæg er både rammende, relevant og rørende, hvilket debatten jo også vidner om. Tillykke med at du har haft modet til at springe ud og fortælle om dig.
    Det hele er så nyt for mig, men du skal vide, at jeg er rigtig, rigtig glad for de mails vi har udvekslet om HBB.
    KH Pialouise

    SvarSlet
  25. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  26. PiaLouise - Mange tak :). OG argh .. jeg kom vist fra st svare dig på din seneste mail, gjorde jeg ikke? Er lidt distræt for tiden. Beklager.

    Anne Felding - Gode ord. Jeg er helt enig.

    SvarSlet
  27. Velkommen ud Synne - håber du finder dit rumskib ;o)

    Jeg bliver så nødt til at kommenterer på "at høj intelligens bare er en hjerne der kører hurtigt" (den evindelige debat ;o)

    Jeg vil fastholde at det ved vi jo reelt ikke. Faktisk ved vi ufatteligt lidt om intelligens når det kommer til det komplekse indhold i begrebet.

    Personligt mener jeg ikke at man skal negligere at høj intelligens for nogen føre mere med sig end blot lidt hastighed men jeg tror også at der er stor forskel på hvordan miljøet påvirker.

    De fleste af os der har Højt begavede børn har dog nok, set retroperspektivt,altid vidst at der var et eller andet med de der unger.

    Lad os afsøge emnet og ikke parkere det for uanset hvad man mener, tror eller tænker så er der faktisk en masse mennesker som qua deres høje begavelse føler sig og fungerer markant anderledes - og hvorfor ved vi jo faktisk ikke...
    Ligesom at vi kan konstatere at nogen ikke føler sig anderledes blot lidt hurtigere end gennemsnittet. Ingen af parterne kan bruges til at definere de andre og ingen har vel patent på sandheden om høj begavelse...

    Mht. diagnose så kommer vi ofte til at tale om det som et "naturvidenskabligt" fænomen men det er jo heller ikke hele sandheden...

    Så Synne - Selvom "tankerne" er tunge så hold hovedet højt ;o)

    SvarSlet
  28. Kære Anonym.

    Hvor ville jeg ønske jeg vidste hvem du er :). Men dejligt du gider skrive.

    Dit indspark er fantastisk relevant og meget spændende.
    Vores hjerner er jo stadig, ligesom vores have, stort set et ukendt territorie. Det er kun en brøkdel af dem vi har udforsket.

    Jeg er naturvidenskabelig af fag og gift med en matematikhjerne, så jeg bliver hurtigt fanget i "måle og veje", men filosofien får mit hjerte til at banke på en helt anden og mere dyb måde. Der de små synapser virkelig kan få lov at gnistre.
    Jeg håber du vil skrive igen.

    Tak for opbakningen. Jeg holder hovedet højt :).

    Mvh,
    Synne

    SvarSlet
  29. Bine (aka Anonym ;o)3. juni 2010 kl. 13.22

    Jamen jeg havde da slet ikke set at jeg var anonym ;o) Jeg plejer ikke at være bange for at lægge navn til.... Psssst... Det er mig - Bine ;o)

    SvarSlet
  30. Hahaha ... Ved du hvad Bine. Jeg havde det faktisk på fornemmelsen.

    Dejligt det var dig. Kram.

    SvarSlet
  31. Jeg har en gang i forbindelse med et ansættelsesforløb fået målt min IQ til 137. Nogle af de ting du skriver om kan jeg nikke genkendende til: Jeg har for eksempel svært ved at falde til ro i mit liv. Jeg synes hele tiden der er noget jeg burde "dyrke". jeg interesserer mig for tusind ting og kan ikke bestemme mig for at fokusere på én af dem. Men jeg synes aldrig rigtig det har været et problem i forhold til andre. Jeg har en udtalt tålmodighed, måske fordi jeg altid har været vant til at vente...
    På en eller anden måde har jeg bare haft let ved rigtig mange ting... så sådan kan det altså også være at være intelligent. :-)

    Jeg er især enig med dig i én ting: Det er rigtig svært at tale med andre om, netop fordi man ikke vil virke pralende.

    SvarSlet
  32. Jeg har det temmelig ambivalent med det der IQ halløj.
    Ja, så er der nogen der kan regne ud hvor prikkerne næste gang flytter sig hen, og om Per nu også er højere end Pia. Men er det nu også at være 'klog'? Logisk tænkende ja, men klog? Hvad er det at være klog? At man kan regne? Stave? Lære nye sprog? Spille musik? Dyrke sport? Eller være klog i retning af empati?

    Selv ligger jeg i gruppen med de 2% der har adgang til de hellige haller i MENSA, men ærligt - jeg kan ikke se hvad jeg skal bruge det til? Jeg ved nu, at min hjerne fungerer på en anden måde end de sidste 98% af befolkningen, og det kan da forklare nogle af de oplevelser jeg har haft i livet, men heller ikke mere.
    Een ting er sikker, jeg bliver aldrig medlem af klubben. Jeg må hedde Jante til mellemnavn eller noget, for jeg finder på en eller anden vis klubben for usmagelig. Kloge mennesker er ikke nødvendigvis bedre mennesker, og jeg elsker forskelligheden i befolkningen! Alle kan lære noget af alle, hvorfor så låse sig inde og ikke ville lære, eller dele ud af sin viden?
    Hvorfor tog jeg så testen? Mit firma krævede det. Jeg havde ikke brug for, at vide det, hverken før eller efter. Men da en funktionær skal ligge på IQ niveau mellem 120 og 126, så skal det åbenbart testes.

    Det sjove er, at ikke mange nogensinde ville sætte mig i en høj-IQ kategori. Selv mine forældre fik kaffen galt i halsen, da jeg længe efter fortalte dem det.
    Og selvom jeg kender dig Synne, så tror jeg heller ikke, at du ville kunne gætte hvem jeg er.

    SvarSlet
  33. Kære anonym.

    Jeg har læst din kommentar.
    Vender tilbage :).

    Mvh,
    Synne

    SvarSlet
  34. Kære Anonym.

    Bedre sent end aldrig?

    Jeg vil gøre det kort. Et postulat er at man godt kan være intelligent uden at være klog, og ligeledes den anden vej rundt.

    Jeg håber du finder den vej i livet der er den rette for dig, hvis du ikke allerede er så velsignet at du allerede har fundet den.

    Mvh,
    Synne

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails