tirsdag den 2. marts 2010

Fred

Lidt over 17 sov min morfar stille ind med sin søn ved sin side.

Det var så rigtigt som det kunne være, under de omstændigheder der var.

I morgen tager jeg mine børn under armen og tager ind for at give det sidste kram.
Mine drenge var med da vi sagde farvel til oldemor for 1½ år siden og det var bare det helt rigtige for dem, så selvfølgelig skal de sige farvel til oldefar også.

Jeg trækker vejret dybt og roligt igen.
Har grædt mange tårer og flere står i kø. Det kommer i bølger. Men i skrivende stund er jeg rolig.

Sorgen over min mormor er aldrig lukket. Bare sat på pause indtil min elskede morfar fik lov at følge hende. Nu har han fået sit højeste ønske opfyldt og det er godt.
Jeg har en opgave foran mig at få sat dem begge på en god mindehylde.
I lang tid vil den stikke og gøre ondt, og nogle gange vil jeg græde. Men jeg ved at tiden gør godt, alene i dens evige evne til bare at gå, uanset hvad vi gør for at standse den.

Jeg har fyldt bloggen med min sorg en stund, for min blog er en del af mig. Men jeg vil ikke have min blog til at være en sorgens sted. Det er et godt sted med overvejende positive tanker.

Jeg ved ikke helt hvordan overgangen til nye hjemmesyslerier skal gå. Det virker så brat at skrive om død og sorg og så om nye lysestager den næste dag.
Måske lader jeg bloggen være et par dage.

Til mine venner, og andre der måske bekymrede sig; jeg har det godt. Jeg er sorgfyldt, det kan ikke undgåes.
Sorg er proces man skal igennem og ikke over. Men jeg kan starte på at hele nu.

Alt er godt.

Tusind tak for alle jeres ord. De har alle varmet mere end I aner.

5 kommentarer:

  1. Kære Synne.....
    Du er fantastisk til at sætte ord på alle dine følelser gode som dårlige.. Husk at uden begge dele var vi ikke hele. At du skriver om alt det du går med inden i dig er jo en fantastisk måde at beabejde tingene på. Ville ønske at jeg havde den evne! Husk at der altid er en plads på mine skuldre til en tåre eller to! Ses Torsdag ;-)

    SvarSlet
  2. Hej Smukke!

    Jeg er glad for at høre, at din Morfar har fået fred og at der er faldet lidt ro over dig.

    Selvom døden er ventet - og ønsket - så gør det jo ondt alligevel. Og skulle det lige være i dag? Håber du forstår hvad jeg mener.

    Mht. overgangen på bloggen, så tag det som du har lyst til! Vil du skrive om lysestager, så gør det. Nogen gange er det også rart, at have andet sted at lægge tankerne på.....Så gør det bedste for dig ;-)

    Rigtig mange knus og tanker herfra.

    SvarSlet
  3. Jeg synes det er en god ide at dine børn skal med for at sige farvel. Det har jeg selv oplevet, da jeg var barn og siden selv praktiseret med min egen søn og farvel til hans bedsteforældre. Børn er realister og kan bedre forholde sig til oplevelser. Min dengang seksårige søn insisterede selv på at han villle ind og se sin farmor og det var bestemt godt for både ham og alle os voksne, som var med. Jeg tror det er godt at være fælles også om de sørgelige oplevelser. Det gør det nemmere at tale om og at bearbejde sorgen.
    Jeg har først i dag fundet din blog igennem Marinas blog Badut og jeg sidder dybt rørt over dine ord om din morfar og mormor.
    Den smule jeg har set af dine øvrige indlæg finder jeg vældig fine og vil bestemt vende tilbage og kigge nærmere på.
    Kh. Evi

    SvarSlet
  4. Kære Evi.

    Mange tak for dine dejlige kommentarer på mine forskellige indlæg og ikke mindst det her.

    Det er rigtig dejligt at du har lyst til at kigge ind en anden gang også.

    Mange Hilsner,
    Synne

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails