Søndag morgen

Igennem natten kommer de traskende på deres små børnefødder igennem den mørke stue, en efter en.
De lægger deres små kolde tæer på mine lår og putter sig under den varme dyne.
Den lille ånde kilder mig og jeg flytter lidt på mig mens jeg krammer.

Søndag morgen er sengen fyldt til randen med mennesker og dyner. Vi er her allesammen.
Det er dejligt, at ligge i bunke og mærke hinandens nærvær.

Langsomt begynder de små kroppe at vågne og rastløsheden flytter ind.

Snart er den varme seng tom, og der er på ny liv i huset.
En helt ny og uprøvet dag venter.
Jeg glæder mig til at se hvad den gemmer på.


P.s. Min datter har det stadig godt og vi har ikke været på flere hospitalsophold.