Okey…tid til at hive i tøjlerne, stoppe op og tænke mig om.
Hvad er det jeg prøver på her? Hvem er det jeg forsøger at imponere?
Det skal være hyggeligt, afslappende og dejligt at blogge, men den seneste uge har den drevet mig til vanvid. Er pludselig blevet til en kanal hvor jeg skal vise at jeg kan overkomme det hele. Være overskudsmor til 3, total krea med tid til både at hækle væg-til-væg tæpper, male møbler og sy tøj, gå til fester, være glad og... Nåja, og så har jeg også lige et fuldtisstudie som sygeplejestuderende, der faktisk er ret krævende lige nu.
Kravene på studiet skærpes og vi nærmer os hastigt tiden for 2. ekstern opgave der skal afleveres og forsvares i januar! Sådan en slags prøveopgave på den kommende bachelor.
Men bloggen. Jeg startede bloggen for min skyld. For at have et sted hvor jeg kunne sende de små finurligheder jeg går og tænker på, ud i æteren. Men nu har jeg fået syltet mig for meget ind i den kreative verden af kvinder der lever af at være kreative, og derfor har hele dagen til at være det! Og jeg stresser helt vildt, for jeg vil også kunne fremvise stribevis af fede hjemmelavede ting og innovative opfindelser.
Jeg elsker mit kreative gen, og det lever stærkere lige nu end det har gjort længe, takket være inspirationen her i bloggerland – men hvor blev jeg af?
Det er længe siden jeg har skrevet tekster fordi jeg lige gik og tænkte på noget.
Hvorfor? Var jeg pludselig bange for at det ikke interesserede eventuelle læsere?
Og er det udelukkende for at tiltrække læsere jeg har en blog?
Er der sådan en uudtalt konkurrence i blogland om at have så mange læsere som muligt? Det er da lidt fedt at der er mange der gider læse om ens navlepilleri. At man selv og ens liv er så interessant at andre gider vende tilbage for at læse mere. Sikke et kick.
Den klub vil jeg da skide gerne være med i.
Men hvorfor? Hvad er det jeg mangler som jeg åbenlyst higer efter for tiden?
Hvad er det egentlig jeg vil med denne her blog?
Jeg må tænke …..
Vil bare lige sige at jeg læser med på din skønne blog, og at jeg sagtens kan følge din tanker vedr. blogverden og hvad det selv er man søger er et ??
SvarSletHar det selv lidt på samme måde med egen blog.
Jamen hej Mette :).
SvarSletDejligt at du giver lyd fra dig.
Vi må se hvor morgendagen bringer os hen og måske en dag finder vi virkelig os selv.
Til tider glæder jeg mig ihvertfald til at sidde tilbage som en gammel kone, og forhåbentlig have livserfaring nok til at sige "det her er mig". Nogle gange tror jeg at den tid allerede er nu, og at NU kender jeg mig selv. Men så sker der noget nyt og jeg tvinges til at revurdere min holdning til mit selv. Og så er det jeg tænker, er alderdom en garanti for at sidde tilbage med stoisk ro og bare være et med sig selv?
Jeg kan jo kun vente og se :).
Tak for din kommentar. Var inde og kigge på din blog. Spændende hvad du finder på derinde med tiden.
Mvh,
Synne
Ved godt jeg ikke har givet lyd fra mig, men har bare læst med og nydt godt at dine små herlige indlæg.
SvarSletTak fordi du har været forbi min blog, det er jo ikke en jeg har været helt åben med, fordi jeg netop ikke har vidst hvordan og hvorledes jeg ønskede at fremstille mig selv, så det er mere en til mig selv for tiden, og som du kan se på den så er det jo hellere ikke det mest intressante jeg fortæller om, og den står til tider ret stille.
Hvorfor jeg ikke har åbnet mere op for den og fx. gjort den tilgængelig på bloglovin´ er fordi jeg har haft svært ved at finde ud af hvor offentlig jeg vil være og helt præcis om hvad jeg vil fortælle om.
Men du har klart give en masse tanker til overvejelse ved dette indlæg.
Keep on going.