Scenen er sat foran computeren. Der er faktisk kun plads til tastaturet, en kop kaffe og musen på bordet. Jeg skal skrive opgave og plejer at have stabler af bøger omkring mig til at bladre i og se ud som om jeg får noget klogt ud af. Men hvor skal de være? Jeg plejer at bo på spisebordet med den bærbare, men den bærbare er døden nær, det kære pus, og er kommet på plejehjem i skuffen (og her kunne jeg så godt binde bro til de virkelige plejehjem med rigtige mennesker i, men det må blive en anden dag).
Følgende ordveksling udspiller sig så i mit hoved mellem mit fornuftige og regelrette overjeg og den kreative kaospilot:
"HEY .... flyt da spisebordet over til computeren!!"
"...?! ..... Ej det kan man ikke!"
"Hvorfor ikke?"
"Jamen fordi .... fordi spiseborde skal stå på deres plads!"
"Hvorfor det?"
"Fordi man kan ikke bare sådan gå rundt og flytte på møblerne, og så roder det"
"Hvorfor kan man egentlig ikke det?"
"Fordi ....... nå ...... *eysh*"
Og sådan blev det at min indre kaospilot vandt og mit spisebord hermed står på ganske uordentlig måde, skævt, midt i min stue, fyldt med bøger og noter.
Må hellere rydde op inden min mand kommer hjem, for hans indre kaospilot har slet ikke samme magt som min ;).
Argh!!
SvarSlet*fnis* Jeg stillede da bordet på plads inden du kom hjem ;).
SvarSlet