tirsdag den 23. juni 2009

Smuk?

Jeg er nede og hente min yngste søn i børnehaven. Da jeg parkerer barnevognen foran hoveddøren står der en lille pige og kigger op på mig.
Hun siger: "Må jeg lige se dig?"
Jeg kigger ned på hende, og tager solbrillerne op i håret, som jeg altid gør når jeg taler med nogen. Hader selv at stå og tale med nogen der har solbriller på man ikke kan se igennem.
Jeg når ikke at svare på hendes første henvendelse før hun udbryder: "Hvor er du smuk"

....

Jeg var helt paf. Jeg kunne ikke andet end at sige mange tak og hvor er du sød at sige sådan noget.

Jeg har redet lidt på en bølge lige siden!! Resten af dagen kan kun blive god efter sådan en kommentar, for jeg tænker på det gamle ordsprog at fra børn og fulde folk .... ik´ ;).

Mvh,
Hende den smukke ;-D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails