torsdag den 18. juni 2009

Farvel du kære

Kære dejlige kvinde.

Jeg hørte i dag at du døde for 14 dage siden. Jeg måtte finde et stille sted i huset og fælde nogle tårer hvor mine sønner ikke kunne se mig. Jeg var ikke lige parat til at overbringe nyheden til dem.

I guder hvor kommer jeg til at savne dig.

Du passede min søn som var det din egen. Du snakkede med mig og hjalp mig igennem min tunge fødselsdepression. Du betød så uendelig meget for mig. Du var meget mere end bare dagplejemor, du var reservebedste, reservemor og jeg havde tit lyst til at pakke dig med ned i tasken og tage dig med hjem.

Du kæmpede imod den kræft der også havde taget noget fra dig tidligere, og du tabte.

Jeg måtte prøve at finde ud af hvor og hvornår du var bisat. Jeg fandt meddelelsen om din død i lokalavisens sider. Det var et chock at se det på skrift. Uden hensyn lyste de sorte bogstaver op mod den hvide baggrund og skreg op til mig "DØD DØD DØD"!

Jeg håber du har det godt der hvor du er nu. Tak for alt hvad du gav min familie og jeg. Du vil aldrig blive glemt.

I hengivenhed,
Din Synne


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails