Åh skræk og ve ..

Jeg har ondt i maven, og det er min egen skyld.
Nu har jeg bandet og svovlet og ladet det gå ud over min kære mand så længe at han nu tager affære.
Min datter ser ikke ud til at lægge sin dårlige vane med utallige natteamninger fra sig på eget initiativ, og jeg bliver en vrissen mor når jeg er træt. Så i weekenden flytter jeg ud af soveværelset og efterlader et glas vand, min mand og hende det skal gå ud over - min datter.

Jeg ved der bliver meget gråd, snot, tårer og vrede, og jeg tror jeg bliver nødt til at flytte til nordpolen mens det står, eller binde mig selv til noget meget tungt for at tøjle lysten til at stoppe gråden ved at pakke de der bryster ud og lade hende putte og falde i søvn under min dyne.
Hun er jo så lille. Hun er jo kun 8 måneder (og så er det med gru at det går op for mig at jeg ikke har fået en hel nats søv i 8 måneder - OTTE!).

Jeg tæller ned, og jeg har stadig ondt i maven .....!