Tissekoneballer!

Livet med børn frembringer mange sjove sætninger. Også fra de voksnes mund.
Jeg skal blive bedre til at skrive dem ned, men én fra for nylig står stadig meget klart.

Inden sommer fik Kamille på 4 år en splint på den ene balle.
Splint var måske også så meget sagt. Den var nærmere i familie med en lille gren (I kid you not. Jeg er ikke sart! Hun har stadig ar efter den!).
Jeg gad godt have set børnehavepædagogernes ansigt da de så den og jeg er glad for at Kamille selv stod med ryggen til mig da de viste mig hullet hvor den havde siddet!
Nå´men den oplevelse har givet Kamille et vist respektfyldt forhold til splinter og selv de mindste i fingrene får meget opmærksomhed.

Forleden havde vi haft endnu en splintoplevelse, der var overstået med stort mod og med godt resultat.
Et par timer efter skulle Kamille ud og tisse og havde åbenbart siddet derude og tænkt lidt, for hun kom væltende ud i køkkenet igen og sagde med store øjne:

"MOR! Hvad hvis man fik en splint i tissekoneballerne? Så skal man have plaster på og så kan man slet ikke tisse!"

Tissekoneballer? Mit nye yndlingsord.

Og nej, jeg kan faktisk ikke huske hvad jeg svarede...

I fri dressur, under åben himmel

- 1 stk. fødselsdagsdreng på 8 år.

- 11 gæster fra 1. klasse.

- 1 stk. skattejagt.

- 13 røde ledetråde.

- 15 skovnisse skatteposer.

- 1 stk. skat med krystaller, der lige passede ned i skovnisse skatteposerne (som man godt nok måtte med hjem).

- 15 stk. snobrødspinde, der kunne udleveres efter man havde vist sine krystaller frem, pænt efter tur på række.

- 2 kilo snobrødsdej.

- 3 liter pandekagedej.

- 8 liter kakao.

- 5 spande med brænde.

- Ukendt mængde syltetøj, honning og chokoladepålæg.

- 1 stk solrig søndag (vi takker ydmygest).

- 1 stk. naturcenter.

Nu 1 stk. kold øl til de to voksne i familien - hver!

Se dét var hvad jeg kalder en lækker dag.

I *heart* efterår.

Bare os to... og en æblekage.

Han var begyndt at kravle på alle 4 ud af hoveddøren om morgenen.
Øjnene var lidt triste og krammene ekstra lange foran døren til klasseværelset inden han med et stort suk gik ind og begyndte skoledagen.

Det er tid til en dag, bare os to.
Han smiler stille da han kravler op i cyklen igen efter vi har vinket farvel til de andre ude på skolen.

Vi har en bunke æbler fra skøn venindes æbletræ. Skal vi..? Ja dét skal vi.
Der skrives indkøbsseddel. Malte går forrest nede i Kvickly. Ved hvor det meste er.
Citronerne udvælges med omhu. Varene lægges sirligt op på båndet.
Det er ham der køber ind til sin kage.

Der er mange opgaver der skal ordnes, før vi kan dufte den varme kage.
Men her er kun os to og det er dejligt.
Vi blander dej, skræller æbler, spiser frokost (Far kom til at smøre en madpakke til mig også. Gad vide hvad der er i).
Vi kører ud på skolen igen og henter de andre. Hører om deres dag.

Vi er lidt trætte da vi endelig er hjemme igen. Alle har været igang med deres dagen igennem og regnvejret gør også sit til trætheden.
Men Malte er stolt og fuld af spænding. Vi skal bare liiiige få overstået aftensmaden, som ingen rigtig gider spise. Kagen er i ovnen og den dufter forræderisk godt.
Uh, hvornår er den færdig?
Hvorfor er den så varm?
Hvornår kan vi spise den?

Vi kan slet ikke vente, så mens kagen er alt for varm og går i tusinde stykker, serveres den på tallerkener med vanilleis til.
To må panikdrikke koldt vand. Det er så svært at kagen er varm, når man nu har glædet sig sådan.

Men det gør godt med sådan en hjemmelavet kærlighedserklæring fra mellemste bror på en helt almindelig onsdag aften, efter en dag med regnvåde tæer og dryppende næser.

Og sådan kom en hel dag til, at handle om os to .. og æblekage.

En ny tur-taske

Kamille bliver 4 år til oktober. Når man er stor og 4 år, så må man komme med ud på onsdagstur på Kastrup fortet i børnehaven.
Kamille har længe set misundeligt til, når de andre drog afsted på tur og hun skulle blive hjemme i haven.

I dag er dagen oprundet. Kamille er kommet med i gruppen af de store børn og skal på tur første gang.
Til det skal man jo have en ny turtaske, så jeg fik (langt om længe!) gjort denne fine taske færdig til syning i går.
Satte den på Kamilles stol i går aftes, så den stod der - pakket med skiftetøj i - da hun kom ud til morgenmaden i morges.
Hun har haft den på lige siden hun så den... Jeg tror hun blev glad for den.

Her er lidt billeder fra i morges. På vej til børnehaven i tågen. Mille nægtede at rejse sit legeme fra klapvognen, så det blev billeder uden barn ;).

Hav en glædesfyldt onsdag.

P.s. Der er røre i blogland. Det er noget med nogen der skriver om noget. Vi ved endnu ikke hvad det er, men vi er alle meget spændte, os der ikke er med i baglokalet på det projekt. Vil du også være spændt sammen med os?
Så kig forbi hos Blogish.

Turen over regnbuebroen.

I går, som så mange andre, havde vores 1. klasses dreng første skoledag.
Det var en meget speciel dag! Det var dagen hvor man skulle gå over regnbuebroen og hermed blive optaget i det rigtige skoleliv og sige farvel til livet som børnehaveklassebarn.

Det er et ritual der udføres med stor ærbødighed. Der er i det hele taget meget respekt om ritualerne på en steinerskole.
Hele skolen er mødt op i salen for, at hilse de nye små og deres forældre velkommen til denne nye fase af deres liv og alle børn er stille og følger med i det de andre børns store øjeblik.

Jeg vil ikke sige så meget mere, for dem der har ritualet til gode, skal have lov at have det ukendte med sig.
Jeg vil kun sige, glæd jer og huske lommetærklæderne.

Velkommen til 1. klasse banditter. Det skal nok blive godt :).

Indvielse

I dag var en stor dag på skolen.

Forberedelserne har været mange.

For længe siden skulle alle i børnehaveklassen have et par uldsokker med i ca. str 40. Der skulle laves hemmeligheder.

De var ude og finde pinde som de har snittet barken af og slebet dem bløde og varme at røre ved.

Sokkerne blev fyldt med god uld og alle børn har langsomt vækket deres egen hest til live ved at brodere og sy, under kærlig voksenguidning i klassen, i mange timer. Jeg ved de bl.a. har haft deres heste med på tur, hvor de har siddet og syet på deres heste i solskinnet på Kastrup fortet.

I dag skulle de bruges.

Til indvielse.

Selvom børnehaven, børnehaveklassen og selve skolen ligger på samme matrikel på vores skole, så er de alligevel adskilt i 3 enheder.

Børnehaven har deres egen låge og deres legeplads er beskyttet med hegn, så de har deres eget sted. De ligger længst ude i den ene længe af bygningen.

Børnehaveklassen ligger lige imellem børnehaven og SFOéns køkken og indestue, og er på den måde deres egne, men alligevel med, da eleverne kan være i SFO om eftermiddagen og dermed lege med de lidt større børn.

Men dagene har de for dem selv. De er f.eks. ikke med til skolens morgensang.

En midt-imellem tid. En indslusning.

Tiden går som, som sagt så mange gange før, om vi vil det eller ej.

Midt-imellem tiden slutter og det er tid til optagelse på skolen.

Det var i dag.

Jeg tror mit hjerte bankede hurtigere end deres, da jeg stod og ventede på dem.

Deres kæpheste, som de har arbejdet så længe med, bruges til at ride igennem skolen, hvor alle elever - store som små - danner bro og synger de nye små ind i fællesskabet.

Først igennem første sals gangen, hvor 4.-9. klasserne bor. Så ned til gangen med de mindre klasser, hvor det endelig bliver afsløret hvem der skal være deres nye lærer, når de kommer til døren til 1. klasse, hvor hun stod og ventede.

1. Vi venter - spændt! Vi er klar.
2. Døren går op. Nu kommer de. Vi synger.
3. Man er vel lidt stolt! <3

1. Nede i klassen kom alle hestene i stald, fik en gulerod og skulle så 

vente pænt på, at komme med hjem om eftermiddagen.
2. James, vores nye familiemedlem.

Fællesskab

I dag har vi tilbragt dagen på vores vidunderlige skole.

Der stod egentlig arbejdsdag på programmet, men det var blevet sløjfet til fordel for vores helt egen private sommerfest. En gruppe initiativrige forældre havde stukket hovederne sammen og forberedt en fantastisk dag; koordineret, sendt opgaverlister ud, fundet de gode ideer frem og samlet os alle.

Der er stor sommerfest om 14 dage hvor alle er velkomne. Men i dag var det kun os selv der skulle lege.

Og leget blev der.

Fodbold; voksne imod børnene. Men de voksne var tapet sammen to og to. Og der blev grinet når de voksne rendte hver sin vej, men blev brat stoppet. Og jublet når endnu et mål gik ind i de voksnes net. Jeg tror det var noget med 6-1 til børnene på det hold vi var på!

Der blev spist kage i hold og pyntet borde til de næste der kom.

Vi spiste vanvittig lækker frokost i et orgie af velsmurte sandwiches (jeg var så sulten, så jeg glemte at tage billeder af det. Men i kan næsten se det for jer tror jeg. Store flotte fade med bunker af sunde madder).

Vi dansede eurytmi og limede flotte flag (ikke samtidig dog). Ohh hvor vi limede!

8. klasses eleverne hjalp gerne de små 3. klasses elever med stort og småt, og alle ved hvad hinanden hedder (altså, undtagen mig...).

Der er stor, stor kærlighed gemt inde bag murene på vores skole.

Næste weekend er vi et hold forældre der tager 3. klasse under armen og rejser til det store nordjylland for at samles, hygge, binde bånd, grine, lave snobrød, få sorte tæer, sove i hytter og komme hjem igen - trætte, men fyld med en dejlig weekend i hjerterne.

Indtil da, så TAK for i dag. I varmer mig, helt indeni.

Siden sidst...

- har jeg nydt smukke ting.

- har jeg bl.a. tømt omkring 400 billeder fra kameraet. Husets mindste beboer har fundet ud af hvordan det fungerer og det er mig en fryd at se hendes billeder. Et børneunivers i lav højde, på den fede måde.

"Allesammen, gør sådan heér..."

- har jeg danset omkring til høj musik med mine børn, iført nattøj.

- har vi spist boller og råbt hurra.

- har vi gnasket grønt i lange baner.

- har vi besøgt skaterparken ved fælledparken. For første, men ikke sidste gang.

Kan I iøvrigt huske denne her jakke?

- har vi lavet meget end det. Flere sammenhængende fridage styrer maks!