mandag den 6. maj 2013

"I´m possible"



Der findes mange kloge ord omkring, hvad vi mennesker kan bedrive.
En af mine mange favoritter er ordet Impossible. Ved hjælp af en apostrof og et lille mellemrum ser ordet hélt anderledes ud; I´m possible

Historier om mennesker der har gjort det, "man" sagde var umuligt kommer i hobetal. Jeg vil ikke nævne nogen bestemt. Du har dine egne favoritter.
Mennesker der har fulgt deres vildeste drømme, fordi de ikke ville nøjes.
Mennesker der ikke ville nøjes med, at have det OK hver dag. De ville være lykkelige.
Mennesker der ikke ville nøjes med, at have mindre glæde og indhold i livet end det bedste og største.
Mennesker der gik efter drømmen og aldrig, aldrig gav op.

I går oplevede jeg en smule hån på Facebook. Jeg var selv ude om det og jeg vidste det godt på forhånd at det nok ville ende sådan. Jeg lagde selv op til den.
Jeg uploadede et billede, taget med min mobil, af et æg der stod lodret. Spurgte frejdigt om der var andre der kunne.
Og selvom jeg ærligt kunne sige, at der ikke var snyd iblandet, så blev det ikke taget for gode varer.
Og det er ok, for vi véd jo at æg ikke kan stilles på højkant. Det er nemlig umuligt.
Men mindre vi koger det først og derefter stiller det lidt bestemt ned i bordet eller halvt opløser kalkskallen i kemi.
Sådan er det bare.

Men er det?

I dag har jeg taget en lille video med min mobil. Fordi jeg har lyst til, at vise dig det i levende billeder. Videoen er skæv, mit køkken er ikke i æstetisk tilstand og jeg er lige så uglet som jeg plejer, at være ;).
Men se selv og så skal jeg lade det være op til dig selv, at bedømme om jeg har badet ægget i kemi eller på anden måde har forsøgt at snyde dig.
Jeg vil ikke forsvare det yderligere.

Og når du så selv er lykkedes med, at stille det æg på højkant (tålmodighed og koncentration min ven. Det kan tage lidt tid første gang), skal vi så ikke tale om dine drømme.
Helst dem du føles dybest inde men måske er mest bange for at tænke på (dem der skaber mest frygt er ofte dem du føler mest for).
Fortæl mig om dem på en måde, så du kan mærke med hele kroppen hvordan det er, at være nået frem til dette punkt i dit liv. Smyg dine følelser omkring historien og mærk hvordan det er, at være der.
Mærk hvor lykkelig du er.

Jorden er et fantastisk sted at leve - og du er et strålende levende væsen, der fortjener det bedste.

Vælg aktivt hver morgen, at dette bliver en god dag.
Vælg hver dag, at være taknemmelig for det du allerede har i dit liv. Stort som småt.
Hav kærlighed til alt hvad du gør og alle du ser.
Skift misundelse ud med begejstring.
Skift had ud med tilgivelse.

Og jeg lover dig, at stille et æg på højkant er pludselig bare en biting i forhold til de ting du fuldfører.

♥♥♥♥♥♥♥♥♥♥



7 kommentarer:

  1. P.s. Du kan jo evt. træne til verdensmesterskabet:

    http://www.youtube.com/watch?v=bDFZok9uzdk

    ;)

    SvarSlet
  2. sejt :) det må jeg prøve ..

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja kom igang. Det er SÅ sjovt :).

      Mvh,
      Synne

      Slet
  3. Jeg tror på dig!! Vi skal fandme ha en kaffe så snart der er sommerferie! Så jeg kan høre lidt om hvad der sker og hvad I laver derude. Uh, forsøger at lukrere lidt på din taknemmelige stemning. Tror du det ville hjælpe hvis jeg lavede æggetricket?

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt sikkert! Og du ringer bare. Du ved du er meget velkommen.
      Også til fredagsforedrag, hvis det skulle trække i dig :).

      Møs

      Slet
  4. super skønt indslag :O) - har lige fundet din blog - og jeg vil hænge på herinde - du kan noget med dejlige billeder og skønne ord - tak for den oplevelse

    /Gitte :ø)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Gitte,

      Velkommen til og mange tak :). Jeg er glad for, at blive fundet.

      Mvh,
      Synne

      Slet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails