Dagen derpå

Her er stille.
Det har der været lige siden kl. 8 hvor trampen af små fødder og stemmerne langsomt fortonede sig ned af trappen og forsvandt ud i livet.

Så var der helt stille et par timer mere, mens jeg forblev under min dyne og sov tungt videre.
Sådan en weekend som vi netop har haft, tager hårdt på mit sensitive system og ham der jeg er gift med ved det og ville gerne aflevere alle mand de rette steder i dag. Også selvom vi egentlig havde aftalt noget andet i går.

Puslen omkring. Lyden af en blender og vand der kogte et æg.
Morgenmad.

Pling! En email.

Ligemeget, jeg sidder lige og nyder de små regnbuer på mit gulv.

Pling! En email.

Jeg skyller lige blenderen og mit glas af. Tænker, at jeg også lige skal rydde op efter i går, hvor alle mand bare væltede ind af døren og ud i bad, hver især udmattet på sin måde.
Tingene ligger stadig spredt rundt omkring.
Gryden fra den varme kakao står stadig i den Kvickly pose hvor den blev efterladt på køkkenbordet.
Kurven med the, instantkaffe, dolken, køkkenrulle, viskestykker, majskorn, servietter og meget andet, står på køkkengulvet.
Vasketøjskurven bugner af vores bålduftende tøj og tæpper.
For efter alle under 1.5 meter havde været igennem børnevaskemaskinen (brusebad og far vasker. Det er effektivt) og var blevet fodret og puttet, kollapsede de to voksne over en flaske vin og en god film.
Det gode ved opvask og rod, det er, at det stædigt bliver stående til vi selv gør noget ved det.

Pling! En email.

Årh, må hellere se hvad de vil allesammen. Rodet må vente.

Herefter lyden af et tastatur, i noget der var længere tid end forventet.
Søn har været uopmærksom i en time. En lærer vil gerne snakke om det.
Skolens nyhedsbrev skal samles og sendes ud - og sendes ud igen (det skal effektiviseres. Husk at følge op på dette).
Ugens pasningsprogram i den lockout ramte 1. klasse skal opsummeres med forældrene.
Nårhja, mødet i aften omkring forårsfesten på skolen. Hvor langt er vi kommet. Hvad skal der på dagsordenen? Vi har travlt. Det er snart.

Pling! Svar på de udsendte mails.

Hmm, jeg er sulten. Kan ikke rigtig komme til at smøre mig en mad på køkkenbordet. Noget med en kakaogryde og noget mere rod. Nu også fra min morgensmoothie.

Nu jeg er igang med at kigge i køleskabet kan jeg jo lige kigge i fryseren. For hvad med aftensmad til dem der ikke skal til møde.
Sms til mand med plan.

Pling! Sms svar. Vil jeg handle?

Kigge på uret. Klokken er mange.
Jeg.har.ikke.travlt. For det har jeg besluttet mig for.

Ja jeg vil gerne handle.

Sætter mig tilbage til computeren med min mad og mit glas vand. Svarer på et par emails.
Svarer på kommentarer på bloggen og sletter spam.
Finder ind på dejlig venindes nye blog. Læser det hele mens jeg spiser.

Er træt nu.
Mangler stadig at handle, hente børn og gå til møde.

Men jeg har to timer før børnehaven lukker. Jeg.har.ikke.travlt.

I dag er langsom dag og lige præcis i dag har jeg ikke travlt.
Det ironiske er alligevel også, at min hjerne selv er begyndt at luse ud i det, der ikke umiddelbart ligger foran mig. Resten glemmer den.
Min hjerne har nemlig heller ikke travlt.
Det er kun samfundet der har det.

Og gudskelov for langsomme, glemsomme hjerner. Ihvertfald lige i dag.
Altså, når jeg lige har husket at tage tøj på, inden jeg kører ud efter børn og mad. Og til møde, for den sags skyld...