I dag...

- var der et barn der sagde til mig, at jeg duftede af honning. Han sad der og kæmpede med lynlåsen i sin trøje midt i børnehavens garderobe og jeg satte mig på knæene foran ham for at hjælpe ham, da alle ledige pædagoger tilsyneladende var travlt optaget med at indfange min datter!
Han skulle bare vide, at jeg forinden havde brugt over 2 timer i frostvejr, lige der rundt om den bygning på skolen hvor det blæser allermest, på at bande over to spande bivoks der gerne skulle smelte og gøre 1. klasse glade og lys-dyppende.
To spande, i blæsevejr (fik jeg nævnt det blæste), mens min næse løb, på to små campingblus.
På et tidspunkt er jeg sikker på, at jeg efterlod min ene storetå til at dingle rundt nede i min støvle. Jeg kunne ikke mærke den, så den var nok faldet af.
Vi fik ikke dyppet lys... Lang historie.
Blandt andet fordi det blæste.

- har jeg cyklet jeg hjem med 5 børn.
3 i ladet på cyklen (der i øvrigt er gået i stykker og sidder fast i 1. gear OG baghjulet vibrerer så mærkeligt. Jeg kaldte det at hjulet ekser. Min mand kiggede videne på mig og sagde noget i stil med, at mand redder kvindes cykel lørdag. Hvilket er udsigter jeg faktisk er ret taknemmelig for, for 10 km om dagen i første gear er ... også en slags motion) og 2 ekstra på egne cykler.
De ekstra børn fulgte ligesom med da vi skulle hjem og da jeg allerede havde opbrugt alle bandeord til bivoksen, så kunne jeg ikke gøre så meget andet end at lade dem følge med.
De 3 i ladet sang hele vejen hjem, derinde under plastiktaget. De to selvkørende talte skoler.
Mit hjerte smeltede lidt da jeg hørte følgende udtalt fra min egen søn: "Jeg var også glad for min gamle skole, så jeg blev ked af det da vi skulle flytte. Men i dag er jeg glad for det og jeg er ret glad for konceptet (jep, min søn bruger ord som koncept. -red) steinerskole, hvor man skal lave det hele selv og ikke bare skal skrive ord og tal ind i færdige kasser".
(den lader vi stå lidt. Og jeg har ikke betalt ham for at sige sådan. Jeg sværger!)
Vel hjemme løb jeg lidt rundt, indtil mand kom ind af døren med både frugt og knækbrød i indkøbsposer, så vi kunne fylder depoterne hos alle børn.
Herefter brugte jeg 2½ time på at være overskudsagtig, strikke lidt og glæde mig til et glas rødvin så snart alle ikke-herboende småbørn var afhentet og sendt hjem (det giver bare ikke gode point at stå der og lugte lidt af rødvin når legekammeraterne hentes).

- blev min familie kaldt sådan steineragtige af pigeveninde til min søn, der besøgte os for første gang.
Hvilket jeg jo synes er ret sjovt, for jeg synes mest jeg drøner rundt og prøver at følge med, mens alle de andre forældre ser enormt overskudsagtige og uglede pådenfedemåde-ud, når jeg møder dem.