torsdag den 4. oktober 2012

De stakkels gangbesværede

Der er noget der er gået op for mig. Det er hvor mange danskere der lever med skjulte handicaps.
Mennesker i alle aldre, der ser raske og rørige ud på overfladen.
Men alligevel viser det sig snart, at de har et handicap.

Nogle af disse mennesker har vist også et meget specielt handicap, hvor de godt kan løbe lidt men så alligevel er hæmmede.
Jeg ser dem tit.
Især lokaliseret omkring de danske metroers elevatorer.

Jeg har den fornøjelse ofte, at tage min cykel med på tur i disse dage. Jeg arbejder steder hvor de offentlige transportmidlers lange arm ikke når ud, så derfor er det praktisk at have min jernhest med under armen når det sidste stykke landevej skal indtages.

Min tur ud i den danske landskab starter som regel med en tur med metroen. Herude på landet på Amager har vi ikke så mange gangbesværede, så jeg kan roligt trykke på knappen til elevatoren og lade min cykel og jeg elegant transportere op til perronen, uden at skulle stå i kø.
Men inde ved de større knudepunkter er det som om de gangbesværede samles.
De må jo være gangbesværede disse mennesker, for der er fine skilte på elevatoren hvorpå der står at disse fortrinsvis er til folk med barnevogne, cykler og ...tada.. gangbesværede.
Og disse sjæle har hverken barnevogn eller cykel under armen, derfor må jeg konkludere, at de må have andre udfordringer.

Og her er det, at det specielle ved deres handicap også viser sig til tider. For deres handicap tillader dem åbenbart godt, at løbe hen til elevatoren for at nå den, inden den lukker dørene og trækker opad mod overfladen.

Min cykel og jeg, vi smiler overbærende til disse mennesker. For hvem er jeg til at stå der og dømme. Jeg har to stærke ben der kan transportere mig rundt hvorend jeg har lyst til det. Også op og ned af trapper (og rulletrapper) hvis det skulle være.

Så min cykel og jeg, vi tager gerne trappen for at gøre plads i køen til de gangbesværede.
Det er vel kun rimeligt, at jeg bærer lidt på min cykel fra tid til anden. Den bærer så tit på mig.
Og som bonus får jeg også lidt ekstra motion.
Det skulle være så godt.

Jeg har endda hørt, at man skulle blive helt mild og glad af motion.
Det kunne være de gangbesværede skulle prøve den en dag.

8 kommentarer:

  1. Ha ha ha! Hvad med at printe denne fine lille tekst, laminere den og hænge den op ved de pågældende elevatorer? ;)

    SvarSlet
  2. jeg forstår dig så godt og tænker ofter lige så.
    Jeg har faktisk en datter med skjult handicap. Uspec muskelsygdom og hybermobilitetssyndrom. Hvilket gør at hun udtrættes hurtigt...... vi må ofte stå og vente på at der bliver en ledig plads i elevatoren, efter dem der lige hurtig løb hen og nåede den før os. Vi er begyndt at tage kørestolen med oftere, hvis vi ved vi skal bruge elevator.
    Tak for dit indlæg.

    SvarSlet
  3. Det er SÅ rigtigt - oplever også tit de gangbesværede rundt omkring Kbh. Godt skrevet!

    SvarSlet
  4. Ha ha... Meget anerkendende skrevet - men dog fornemmer jeg et lille bitte drys ironi imellem linierne - tihi ;O)
    Kh. Malene

    SvarSlet
  5. Haha godt skrevet! Jeg plejede også at bære min cykel op og ned af trapper for ikke at skulle stå og vente i evigheder. Nu med barnesæde bagpå er den blevet for tung og når klapvognen engang imellem kommer med på tur, står vi også ofte i en lang kø af uheldige mennesker med skjulte handicaps.

    Jeg undrer mig tit over hvorfor folk der ikke umiddelbart er tvunget til det, gider stå og vente så længe, for derpå at stå i en klemt lille elevator der meget ofte lugter af tis. Så hårde er rulletrapperne da heller ikke at "gå" på.

    SvarSlet
  6. Ha ha ha!! Ihhh, hvor har jeg osse tit stået på (især) Nørreport og Kgs Nytorv med min barnevogn eller cykel i elevatoren og sagt (højt) til min baby: "Ihhh, hvor er der altså mange gangbesværede i denne by"...
    Jeg FATTER simpelthen ikke de gider vente på elevator mm. når de bare kan tage rulletrapperne..
    Men stor genkendelses- smiley herfra : )
    Kh/Anna

    SvarSlet
  7. Ha ha ha!! Ihhh, hvor har jeg osse tit stået på (især) Nørreport og Kgs Nytorv med min barnevogn eller cykel i elevatoren og sagt (højt) til min baby: "Ihhh, hvor er der altså mange gangbesværede i denne by"...
    Jeg FATTER simpelthen ikke de gider vente på elevator mm. når de bare kan tage rulletrapperne..
    Men stor genkendelses- smiley herfra : )
    Kh/Anna

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails