Bare os to... og en æblekage.

Han var begyndt at kravle på alle 4 ud af hoveddøren om morgenen.
Øjnene var lidt triste og krammene ekstra lange foran døren til klasseværelset inden han med et stort suk gik ind og begyndte skoledagen.

Det er tid til en dag, bare os to.
Han smiler stille da han kravler op i cyklen igen efter vi har vinket farvel til de andre ude på skolen.

Vi har en bunke æbler fra skøn venindes æbletræ. Skal vi..? Ja dét skal vi.
Der skrives indkøbsseddel. Malte går forrest nede i Kvickly. Ved hvor det meste er.
Citronerne udvælges med omhu. Varene lægges sirligt op på båndet.
Det er ham der køber ind til sin kage.

Der er mange opgaver der skal ordnes, før vi kan dufte den varme kage.
Men her er kun os to og det er dejligt.
Vi blander dej, skræller æbler, spiser frokost (Far kom til at smøre en madpakke til mig også. Gad vide hvad der er i).
Vi kører ud på skolen igen og henter de andre. Hører om deres dag.

Vi er lidt trætte da vi endelig er hjemme igen. Alle har været igang med deres dagen igennem og regnvejret gør også sit til trætheden.
Men Malte er stolt og fuld af spænding. Vi skal bare liiiige få overstået aftensmaden, som ingen rigtig gider spise. Kagen er i ovnen og den dufter forræderisk godt.
Uh, hvornår er den færdig?
Hvorfor er den så varm?
Hvornår kan vi spise den?

Vi kan slet ikke vente, så mens kagen er alt for varm og går i tusinde stykker, serveres den på tallerkener med vanilleis til.
To må panikdrikke koldt vand. Det er så svært at kagen er varm, når man nu har glædet sig sådan.

Men det gør godt med sådan en hjemmelavet kærlighedserklæring fra mellemste bror på en helt almindelig onsdag aften, efter en dag med regnvåde tæer og dryppende næser.

Og sådan kom en hel dag til, at handle om os to .. og æblekage.