onsdag den 29. august 2012

En ny tur-taske

Kamille bliver 4 år til oktober. Når man er stor og 4 år, så må man komme med ud på onsdagstur på Kastrup fortet i børnehaven.
Kamille har længe set misundeligt til, når de andre drog afsted på tur og hun skulle blive hjemme i haven.

I dag er dagen oprundet. Kamille er kommet med i gruppen af de store børn og skal på tur første gang.
Til det skal man jo have en ny turtaske, så jeg fik (langt om længe!) gjort denne fine taske færdig til syning i går.
Satte den på Kamilles stol i går aftes, så den stod der - pakket med skiftetøj i - da hun kom ud til morgenmaden i morges.
Hun har haft den på lige siden hun så den... Jeg tror hun blev glad for den.

Her er lidt billeder fra i morges. På vej til børnehaven i tågen. Mille nægtede at rejse sit legeme fra klapvognen, så det blev billeder uden barn ;).






Hav en glædesfyldt onsdag.

P.s. Der er røre i blogland. Det er noget med nogen der skriver om noget. Vi ved endnu ikke hvad det er, men vi er alle meget spændte, os der ikke er med i baglokalet på det projekt. Vil du også være spændt sammen med os?
Så kig forbi hos Blogish.

7 kommentarer:

  1. Oh det er altid en dejlig tur til fortet. Super fin taske :)

    SvarSlet
  2. Den er bare så flot den taske. Har selv en datter der lige er blevet en af de store børn i børnehaven her efter sommerferien, og det er bare godt for det betyder flere udfordringer og ture ud af huset.

    SvarSlet
  3. Nårh hvor er den da bare fin.
    God idé!

    SvarSlet
  4. Hvor er den altså også bare skøn! Kan godt forstå at den er som fastklæbet på ryggen nu :-)

    SvarSlet
  5. Hvor er det blæret lige at sy en rygsæk!! Den er rigtig, rigtig sød!

    SvarSlet
  6. Hvor er den bare skøn, hvor finder man sådan et taskemønster?

    Hej fra Anne

    SvarSlet
  7. Mange tak for de søde ord allesammen :).

    @Anne - det gør man da hos Marapytta. Du kan enten tilmelde dig hendes syhold eller en af hendes workshops. Jeg kan kun anbefale det :). Der er link til Marapyttas syskole i indlægget.

    Mvh,
    Synne

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails