torsdag den 24. maj 2012

Du skal passe på med hvad du ønsker dig.

Hvad nu, hvis jeg en dag så inderligt bad om inspiration?
Hvad nu, hvis det der lyttede, så det fornuftige i det jeg bad om?
Og sendte den. Inspirationen.
Og jeg ikke kunne andet end at lytte.

Hvad sker der så i morgen?


Er jeg stadig skyggen der formes af drømmen?
Står lidt udenfor og kigger ind.
Banker forsigtigt på.
Hvem åbner?

En ting er sikkert. Jeg lytter.
Og det mest fantastisk ved at lytte, mens livets leg udvikler sig foran en er, at man måske kan få det man ønskede sig.
Måske var det ikke engang det du tróede du ønskede dig, men som det folder sig ud, giver det mening helt inde i marven af dine knogler.
Og fordi du tør overgive dig til det der præsenteres for dig. Med tillid.
Til at alt nok skal gå.
Til at det rette dukker op når tid er.
Til at lytte efter den lille stemme der siger: "Drej til højre", selvom der ikke umiddelbart er nogen klar mening med lige den sti.

Frygt styrer mange tvivlstanker. Frygten er angsten for forandring. Det ukendte.
Men hvad nu hvis livet bare er .... en leg. En matrix?
Og du bøjer din verden efter hvad du sender ud.



Jeg er vist ved at lave mit eget sprog.
Og jeg glæder mig sindsygt til, at lege mere i morgen. Når jeg lige har hvilet mit tænkende hoved på min pude et par timer.

På vej i opladeren,
Synne

4 kommentarer:

  1. Charging completed?

    http://www.youtube.com/watch?v=AU3xlnfbYRE

    <3:-)

    SvarSlet
  2. "Livet er det der sker med os mens vi har travlt med andre ting". Det er banalt men jeg har gang på gang oplevet at det er netop sådan det er med mit liv.

    Er spændt på at se dit nye sprog.

    SvarSlet
  3. "Livet er det der sker med os mens vi har travlt med andre ting". Det er banalt men jeg har gang på gang oplevet at det er netop sådan det er med mit liv.

    Er spændt på at se dit nye sprog.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails