Da hængelåsen fik sit endeligt.

Jubiii, et kælderrum ledigt. Viceværten sagde jo, dengang vi flyttede ind, at vi bare skulle snuppe et når der blev et ledigt.
Er der nogen der har en hængelås?

Matias havde en han fik fra Oldefars hus, da vi tømte det efter hans død.
Fra den der skuffe hvor Oldefar gemte ting der var gode at have. En helt splinterny hængelås.
Den blev ophøjet ofret til kælderrummet og alle var glade.
Der er blevet set til Olderfars hængelås siden da.
Det var landets mest tilsete hængelås.

Så kommer jeg hjem et par dage senere, trasker rundt i mine egne tanker og skal lige tømme postkassen på vej op. Der ligger en seddel med to nøgler og en besked om at de passer til vores kælderrum.
Jeg rynker brynene og går ned og ser til Oldefars hængelås.
Den er væk! Der er ny lås og opgangs-nr. på døren.
What the F.....!!

Ringe til viceværten. Spørger meget undrende til sedlen og hvor pokker Oldefars hængelås er henne!?
Han lyder ikke umiddelbart som om han forstår vigtigheden af hængelåsen.
"Jeg klippede den op.. I har jo fået en ny"
Jamen for pokker. Jeg vil ikke have en ny hængelås. Jeg vil have Oldefars hængelås!
Meget uforstående vicevært snakker videre om en grøn dør jeg skal igennem for at finde mit nye kælderrum.
Til sidst virker han som om han giver op og kommer ud til mig (jatak....!).

Kigger først helt underligt på mig da jeg siger goddag. Jeg overvejer om jeg har noget siddende mellem tænderne, eller om det kombinationen dame med dreadlocks og en stor tilknytning til hængelåse der gør ham utilpas?
Han fører mig så igennem gården, ned af trappe, hen af gang (dvs. ret langt væk fra min egen opgangsdør) og taler om "Jer på 5. sal" (ok, vi er ude i noget "os" og "jer" her, eller hvad?).
Virker egentlig stadig ret ligeglad med Oldefars hængelås.

Da jeg har accepteret vores nye kælderrums-skæbne og vi følges ud i gården igen, vil han gerne lige vide hvor længe vi skal bo her i ejendommen.
Men da jeg pludselig snakker om mere almindelige ting som hus til salg på landet, børn i ny skole, legepladser på Amager Fælled og sådan, så falder han ligesom til ro igen og kan sige pænt Goddag.

Oldefars hængelås er sendt videre til de evige jagtmarker. Sådan er det.
Viceværten har sikkert fået dagens historie at fortælle om, over kartoflerne i aften.

Og jeg, tja, jeg gruer faktisk lidt for at fortælle Matias om hans hængelås´ endeligt (og lige præcis dén lille del af historien er faktisk ganske seriøst ment!).
Men Matias og jeg kan jo tage ned og besøge Viceværten i morgen igen.
Sammen.
Bare lige for at høre om vi må få de jordiske rester for at give den en ordentlig afsked.