Jeg har haft en mærkelig, mærkelig fredag.
En af dem der startede med en simpel ændring og gik over til bare at være virkelig mærkelig og så til slut virkelig hyggelig på sin egen bitre, stædige måde.
Først feber-syvsover der puttede, hyggede og indhentede savn.
Øjenkontakt, kropskontakt. Nærvær.
Forberedelse til dag i gode menneskers samvær.
Så kaos inde i hovedet på den højeste af morgenens selskab.
De to langhårede kom hjem forbi sammen med stammens overhoved. Tog syvsoveren med til overnatning og hygge et andet sted, for begge de to høje skulle andre ting hvor de små, uskyldige ikke var inviteret.
Den ene høje tog afsted i højt humør, som planlagt.
Den anden sad tilbage. Forberedelsen til samvær var gået i stå. Planerne ændret.
Tid.
En opsprætter og en selvopholdelsesdrift. Kan man rette hele verden ud med en opsprætter og sy den sammen på ny?
Tid.
Vrede? Tanker ihvertfald.
Kommunikation i digital form.
Et smil dukker frem. Men hov, må jeg smile nu?
Ud i den friske luft. Lyden af toget der bringer godt selskab i hus.
Snak om kaos.
Snak om alt.
Boblevin i glas.
Stilhed.
Samvær.
Kaos der tynger og til sidst gør så træt at ordene render ud.
Vi ses i morgen, du der liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar