Stakkels, stakkels lille mandsling

Midt på sjælland kører der en bus rundt.
Inde i den bus sidder der en meget lille mand. Ikke blot er han lille udenpå men også indeni er han så lille, at han må hævde sig udenpå.
Måske udjævner det følelsen af, at være lille indeni?
Jeg ved det ikke. Jeg ved blot, at jeg rendte ind i ham i dag.

Med billet i den ene hånd og min cykel i den anden ville jeg gerne med hans tomme bus.
Ligegyldigt, at jeg havde billet til min cykel. Ligegyldigt, at hans bus var tom. Ligegyldigt, at jeg gerne var steget på med de formanende far-ord om, at den lille dame en anden gang skulle huske at tjecke om lige hans bus tog cykler med.
Hvad ved en stakkels lille dame fra landet om busser i den store hovedstadszone. Herude tager vi gerne cykler, hunde, børn og folk med krøller med i busserne.
Jeg ville umiddelbart mene at området uden for Hvalsø også var en slags landet og, at man her måske også her smilede pænt til hinanden, gerne stoppede mellem stoppestederne, og godt kunne se gennem fingre med en travl ung dame gerne ville have sin cykel med, selvom Reglementet egentlig siger, at det må man ikke.
Men nej.

Ligegyldigt, at jeg gerne ville vise ham min billet jeg havde købt der rummede både mig og cykel i hans zoner.
"Det behøver vi slet ikke diskutere. Du kommer ikke med min bus" sagde den lille mand.

I minutterne efter den lille mand var kørt videre i sin bus kogte jeg af raseri!
Min redning blev min Vanflittige dejlige veninde, der gerne kører afsted i nattøj for at redde en strandet Mælkebøtte der var sent på den til sit kursus.
Her mange timer efter har jeg kun medlidenhed til overs med den lille mand. Tænk, at være så lille indeni.
Stakkels, stakkels lille mandsling.
Må din røv klø og dine arme være for korte!

Billede stjålet herfra.