Øjeblikket der skal gribes og huskes.

EDIT: Ai ok, det var da jævnt belastende at have Lise Rønnes stemme gjaldende ud i 

mine højtalere hver gang jeg går ind på bloggen. Hvis du vil høre sangen så klik her.

Kilde

I starten hørte jeg den i trods! Igen og igen mens jeg gik rundt og blødte indeni.
Vidste dog, at jeg en dag ville føle det, helt ægte. Den skulle bare høres nok gange.

Så kom der en tid hvor jeg glemte den lidt. Havde travlt med at fortælle mig selv andre ting.

I dag ramte solstrålen mig, lige her i min stille stue, og jeg kom til at tænke på sangen igen.
Smilede og sad helt stille lidt og mærkede efter.

Jeg bløder ikke mere.
Jeg er, hel igen.