tirsdag den 19. april 2011

Suppe med liv og varme





Boullionvand, tomater, gulerødder, hvad du ellers har af rodfrugter i køleskabet (herover havde jeg lidt broccoli, det grønne komplementerer også det røde så fint), løg, hvidløg, evt. lidt oregano eller hvad du nu har lyst til den dag af krydderurter.

Hak grøntsagerne (det er nok bare at halvere tomaterne og fjerne stilk"dutten"). Put det hele i gryden og kram dine børn mens det simrer. Jo længere tid den får jo sødere bliver den - det gælder faktisk både børn og suppe, men 30-45 minutter passer meget godt for at det hele kan nå at blive blødt og lækkert.
Put en stavblender i gryden og blend suppen cremet.
Hvis du, ligesom jeg, har drenge i den vokseagtige alder, så er lidt bacon i strimler ikke noget de bliver sure over.
Jeg ristede også rugbrød der blev serveret med smør til. Rugbrøddet kan bruges istedet for en ske.

Velbekommen og glædelig solskinstirsdag.

3 kommentarer:

  1. Hmm. Nu er jeg absolut ikke til tomatsuppe.. Mere en rød saftig steak, men det lyder nu meget lækkert :)

    SvarSlet
  2. Den suppe - eller en variation over den, eeelsker vi også her i huset - gerne med fuldkorns-suppehorn til...

    SvarSlet
  3. Jeg laver også sådan en suppe, der minder om den. Jeg snyder desværre næsten altid og bruger en dåse flåede tomater. Det er egentligt synd, for det smager tusinde gange bedre med friske.

    Det er i øvrigt en rigtig fed blog du har - jeg er lige faldet over den for første gang! :-)

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails