11 års samliv. 8 års ægteskab (vi havde bryllupsdag i mandags - ironisk nok).
Vi kørte fast. Faldt i søvn.
For mange ureflekterede valg, der bundede i, sådan gør man jo.
For meget symbiose.
Nu er der to mennesker der holder uendeligt meget af hinanden der arbejder hårdt på, at blive gode venner.
Fundamentet af respekt og tillid er der.
Vi blev voksne over natten.
Så pludselig verden skarpt og må finde os selv, alene.
Sorgen er ikke overstået, overhovedet. Men den er til at bære og når den kommer lader jeg den komme ud og mine krampegrådsanfald bliver kortere.
I går aftes blev der talt praktisk.
Det føltes absurd.
"Okey, hvis du tager støvsugeren så render jeg med strygejernet, er det ok?"
Det var meget stille og roligt og uden drama. Og da vi var færdige og ikke var døde, så delte vi et par glas rødvin og talte fremtid, fortid, nutid og delte latter.
Mærkeligt.
I dag var dagen hvor jeg skulle dække op til verdens mest mærkelige formiddagsbord.
Ungerne skulle have besked.
Der var indkaldelse til familiemøde.
Reaktionen kom prompte.
Malte skulle lige have vished for, at mor ikke forsvandt helt. Så nulrede han videre på min skød og spiste kager.
Matias krøllede sig sammen på sin fars skød og græd. De krammede længe mens vi talte.
Og pludselig trak skyerne sig væk og solen skinnede igen.
"Malte, skal du med over og spille noget mere X-box?"
Jeg nulrede på gulvet med Kamille, der bare havde synes det var hyggeligt at sidde sammen og spise chokolade og banan.
Martin fortrak et øjeblik til computeren.
Lidt senere kørte Matias og jeg op og kiggede ind af døren til min nye lejlighed.
Det var vigtigt for ham, at vide vejen fra skolen hjem til mor med det samme.
Og nu.
Ja ...
Der er ufatteligt mange ting og samtaler vi går igennem som skræmmer mig fra vid og sans.
Men hver eneste gang trækker vi allesammen stadig vejret bagefter.
Og vi er stadig en familie. Mor og far skal bare ikke være kærester mere.
Hjerteskærende, men simpelt.
Og godt.
Vi trængte til det.
Jeg er skilt på 3.år. Og er rigtig god ven med min eksmand.Vi tager til hinandens familiers fester. Vi var sammen i 30 år så det er ikke noget man sådan bare lige stopper for fra den ene dag til den anden.Og det ønsker jeg heller ikke.
SvarSletJeg håber for dig at I også kan blive ved med at være venner og bruge hinanden i hverdagen. Også for børnenes skyld.
Åh Kirsten. Det er en dejlig historie du har der.
SvarSletDet må også have været hårdt at gå fra hinanden efter 30 år!
Tak fordi du delte.
Kh,
Synne
Åh, Synne...jeg er både ked af det, og glad på jeres vegne. Ved godt det må lyde helt absurd, men har ikke lige ordene til at forklare det dybere nu.
SvarSletBare husk at jeg er her, uanset om du har brug for et strygejern eller et par lyttende øre <3
Knus
Kære Synne
SvarSletJeg har aldrig prøvet det, så jeg kan kun forestille mig, hvordan det må være, men jeg sender dig varme tanker. Junes ord giver så fin mening for mig, mon ikke også de gør det for dig, der kender hende så meget bedre end jeg gør?
KRAM, masser af dem faktisk
Lis
Jeg sender dig mine varmeste tanker.
SvarSletKlem fra
mette b
Sidder her og tuder og sender også herfra de varmeste tanker! Det må være så svært. Jeg håber I alle går foråret imøde med oprejste pander og forventninger til en lys og dejlig fremtid sammen på en ny og anderledes måde.
SvarSletKh og tanker
Kirstine
Kære Synne
SvarSletDet er jeg rigtig ked af at hører, håber du finder dig selv igen og kommer videre uden alt for store tab og ar på sjælen
Knus Fra Sussi
Hej Synne - pyyyyh, sikke noget. Kender godt de følelser du beskriver - var der selv for knap 3 måneder siden, men indtil videre har vi sat plaster på og arbejder, arbejder, arbejder for at alt igen skal blive godt... Men der er noget med parforhold der har varet en 10-års tid, ik? Trummerum eller dagligdag eller leverpostej eller hva det nu er der går i den... Føler med dig - og hele din lille familie. Pøj-Pøj fra Lisbeth
SvarSletÅ Synne. Jeg går så tit og tænker på dig og det her må være meget mærkeligt, temmeligt skræmmende, men på en eller anden måde vel også som at starte på et nyt kapitel.
SvarSletMange, mange tanker og hel farvfuldvarme knus.
Puh, hvor må det være hårdt! Jeg sender dig et langt, varmt kram!
SvarSletKære Allesammen.
SvarSletTusinde tak for jeres ord og støtte.
I rører mig mere end I aner ♥♥♥.
Knus,
Synne
Er selvfølgelig også ked af det på dine vegne. Men det er nu bedst at stoppe mens legen er god så du kan bevare sin selvrespekt og så stadig være gode venner.Og for din og børenenes skyld så prøv at bevare et godt forhold til din eks. I har jo en del børn at samarbejde om nogle år fremover.Samarbejdet går bedst ,hvis I ikke skal bruge energi på at bekrige hinanden.
SvarSletJeg ved dog også at det kan være svært. Men prøv :-)
Mvh Kirsten
Stor klem til dig ♥ og dine børn ♥
SvarSletDine ord i dag gør nas, men på den gode måde. De fik mig til at standse op og tænke... Jeg føler med dig og tænker på dig - også selvom vi kun kender hinanden i cyberspace.
SvarSletSender de bedste tanker din vej.
Klem Puk
Av for pokker Synne.
SvarSletJeg havde lidt en fornemmelse af at det var dét når jeg har kigget med på det sidste.
Og ja, det gør røvhamrende nas det dér - men man rejser sig op igen, og pludselig letter det hele lidt. Jeg VED det, som du ved.
KRAm og mange tanker til dig.
Kram kram kram til jer alle. Puha det er hårdt også selv om det foregår i al mindelighed!
SvarSletHvordan deler I børnene? For det må virkelig have betydning for dem at vide allerede nu!
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletPokkers! Jeg kan ikke taste. Det er mig selv der lige har slettet min egen kommentar.
SvarSlet@Kirsten - Vi arbejder som stædige æsler på at forblive gode venner. Tror virkelig det vil lykkes os, for selvom vi går hver til sit, så er der masser af kærlighed og respekt for hinanden.
@Henriette - TAK ♥.
@PUK - Jeg er virkelig oprigtig glad for, hvis mine ord kan få dig til at gruble lidt.
Tak for tankerne.
@Maria - Ja ik´. It takes one to know one...
Jeg ved jo også godt, med min fornuft, at jeg igen kommer til at hoppe rundt med splintrende glæde i kroppen. Og jeg arbejder hårdt med mig selv, og ser frem til den dag grundglæden igen flytter ind.
Tak for krammet. Dem kan jeg ikke få for mange af for tiden.
@Onkel Anne - Deling af børnene? Ja puha, den er svær. Jeg har et arbejde hvor jeg veksler mellem alt fra 8,10,12,24 timers vagter, så vi kan ikke lave en klassisk ugefordeling.
Vi må tage det lidt hen af vejen og se hvordan ungerne reagerer og så rette ind efter dem.
Men der bliver et gevaldigt rend ind og ud af hinandens hjem. Godt vi så kun kommer til at bo to Gummi-Tarzan spytklatter fra hverandre.
Igen, TAK for jeres ord. De gør det værd at smide min smerte ud til offentlig skue ♥♥♥♥♥♥
Åh, nej... Du lyder så fattet.
SvarSletMen sikke noget altså!!!!
Jeg ønsker dig det bedste :bettina: ;-)
Catrine, jeg arbejder hårdt på, at være det.
SvarSletOg så er det jo rimelig nemt at sidde her bag skærmen og være enormt cool i sit ordvalg. Men jeg har bestemt mine ture, tag endelig ikke fejl.
Tak for krammet ;).