tirsdag den 8. marts 2011

Fremskridt

I nat styrtede jeg ned med fly. Min familie var med mig.
Jeg så det ske og rædslen skar igennem min krop.
Da vi var landet var jeg den eneste der var vågen af os, og jeg slæbte min familie ud.

I dag har jeg taget min kappe af. Rent fysisk. Den kappe der gemte mig lidt.
Jeg har taget mine hårextensions ud.
Troede jeg ikke jeg var god nok som jeg var?
Måtte være noget mere, eller bare noget andet end jeg var?
Hjalp det med langt hår??????
Ej, det er fjollet at tænke sådan. Men det gjorde jeg. Kan kun smile fjollet af den lille pige indeni mig, og hjælpe hende op og stå igen.

I dag står jeg op som voksen kvinde.
Med tynd, skrøbelig ny hud. Lyserød og fin.
Det gør stadig ondt i mit bryst og tårene, de forræderiske tårer, kommer når jeg mindst venter det og på de mest uhensigtsmæssige tidspunkter.
Men jeg lukker dem ud.
Lufter ud.

Jeg ved stadig ikke hvad fremtiden bringer, men uanset hvilken form den kommer i, så er jeg elsket.
Først og fremmest af mig selv, men også af de mennesker omkring mig.
Dén gave af indsigt fik jeg på fineste vis til min Dimmisionsfest i form af en scrapbog, hvor mange af de mennesker jeg værdsætte mest havde skrevet søde ord og tanker jeg ikke vidste de havde om mig.

2 kommentarer:

  1. Waw Synne.. jeg har været lidt bagud her på din blog.. du er jo kunstner i det skrevne ord.
    Jeg får helt gåsehud.. Jeg kan se at du kæmper med lidt tanker om forandring.. alt lykke til dig.
    kærlige hilsner
    Christina

    SvarSlet
  2. Ihh tusind tak Christina.
    Det gør mig utroligt stolt at læse dine rosende tak.
    Tak :).

    Kærlig Hilsen,
    Synne

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails