Jeg trykker på play og den mest fantastiske historie tager fart i mit hoved. En der ikke er begrænset af teknik og special effects.
Jeg ænser ikke at jeg bladrer når jeg løber tør for bogstaver på siden.
Hvis jeg bliver afbrudt står historien som et ekko og bliver langsomt svagere. Jeg må fokusere og tvinge min bevidsthed tilbage til den verden vi lever i, det meste af tiden.
Men forhåbentligt bliver der snart en ny chance for at levitere igen.
I midten af min by ligger der et skatkammer.
Bøgerne står side om side og venter. Lokker mig.
Jeg bliver åndsfraværende mens jeg lader mine fingre glide over ryggen på bøgerne.
Er nysgerrig over hvilken skat der gemmer sig i hver enkelt af dem.
Jeg er lige nu igang med en særligt spændende en af slagsen.
En af dem der får mig til at køre for langt med bussen, få theen til at blive kold og urørt og gå tidligt i seng men lægge mig alt for sent til at sove. Bare én side mere ...
Derfor vil jeg også slutte nu. Jeg må over under tæppet og ind i bogstavernes magi.

såe....hvilken bog tryllebinder dig?
SvarSletTeenagesagaen om vampyren Edward og hans menneskekæreste Bella.
SvarSletJeg har godt perifert hørt om noget med en saga der gav teenagere tendens til massehysteri og har gået langt uden om i troen på at det ikke var mig.
Men da en jævnaldrende veninde pludselig talte vældigt begejstret om Twilight bøgerne måtte jeg låne filmene. Nysgerrigheden var vakt og jeg måtte se hvad bogen indeholdt.
I mandags købte den første bog (på tilbud. En god ting ved at være alt for langsomt opfattende) og er halvvejs igennem.
Kan slet ikke slippe den igen.
I morgen har jeg det mest fantastiske strik, som jeg måbende og meget overrasket har pakket ud i dag, jeg skal vise frem.
Men mere om det eventyr der. Nu må jeg tilbage til Edward og Bella :)..
Bøger er noget af det mest fantastiske :-)
SvarSletElsker de der bøger som man ikke kan slippe, hvor man i løbet af dagen glæder sig til man får lidt tid til at læse videre i. Den slags bøger man bliver lidt ked af, faktisk skal slutte...
Og dem er der mange af :-)
Var også så heldig at finde Twilight på tilbud og tænkte også; "den må læses, jeg må jo vide om der er en grund til hysteriet" Og jeg blev også begejstret, og skal nu have købt resten af serien... Heldigvis er der masser af andre bøger at give sig i kast med i ventetiden :-)