lørdag den 24. april 2010

Nye vinkler på livet

Der er nogle mennesker der insisterer på at gå den lange vej rundt om søen. Ikke fordi de absolut vil være på tværs, eller gøre det hele mere besværligt end godt er.
Den er bare den måde de fungerer på.

Billede fra i dag af min datter der prøver på
at kommer op på stolen nedefra!

Jeg er en af den slags mennesker! Og det kunne godt tyde på at min datter er lidt af samme støbning!!

Når man ofte får vendt tingene på hovedet, som jeg gør, så tager man (jeg) nogle gange nogle valg der sender en ud på lidt af en rutsjetur.
Verden får ligesom en ny dimension der igen skal tages stilling til.

Måske er grunden under mig rystet så meget, at jeg lige må sætte sig ned og finde balancen igen. Heldigvis finder jeg hurtigt fodfæstet igen. Med endnu tungere og fastere såler til at holde balancen med.
Nogle gange finder jeg selv mit fodfæste, andre gange med hjælp fra dejlige mennesker. Denne gang fra en uventet side. Tak!

Jeg har pludselig lært en masse nyt om mig selv på en gang. Set mig selv lidt udefra, fra en uvant vinkel.

Billedet herover og det næste er fra sidste sommer.

Hvis jeg tænker mig rigtig grundigt om, så er denne nye vinkel ikke nogen overraskelse. Nærmere en understregning af hvad jeg godt vidste men ikke var sikker på.
Men derfor kan det godt slå mig lidt ud alligevel. Med efterfølgende behov for at søge tryghed og eftertænksomhed i klogt selskab og lyst til at slikke sår som en såret tiger.


Men jeg står stærkt. Livet kan bare komme an. Også selvom det er omvendt.

2 kommentarer:

  1. Tillykke med det, Synne. Med skridtet ud i den blå luft, landing, resultat og hvad du nu har tænkt dig at bruge dét til. Når du har fundet fodfæstet igen, så er du stadig den samme indeni.
    /kys

    SvarSlet
  2. Tak Annie. Du er en skat <3.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails