torsdag den 4. marts 2010

Farver og sutter


Herhjemme bruger vi Natursutten til min datter.

Jeg har fået mange kommentarer for den. Her hvor jeg bor er folk ikke så alternative, så en så markant anderledes sut vækker åbenbart meget opmærksomhed herude på landet.

Desværre også den slags opmærksomhed hvor afsenderen måske lige burde have tænkt sig om og ladet være med at sige noget ;).
Men det tager jeg heldigvis i stiv arm. Er efterhånden vant til at folk glor når jeg kommer med mine børn i slynger med mærkelige sutter i munden.

Jeg har netop bestilt hos Natursutten, for lageret af sutter skulle fyldes op.
Her faldt jeg over de mest fantastiske farver.


Natursutten beskriver farverne således:

Små lækre farver som praktisk talt kunne spises.
Fremstillet af Kosher soya voks, bivoks og mineralske farver.

Farverne er designet til små børnefingre, bag på den lille sten er en lille hulning, som giver en god placering til pegefingeren.
Meget lette at holde på.

Jeg skyndte mig at putte en pose med 8 farver i min kurv. Kamille kan sådan set godt tegne med farveblyanter, men det bedste er nu engang at tegne på sig selv og putte dem i munden. Og så længe hun gør det, så synes jeg ikke der er nogen grund til at købe farver med tvivlsomt indhold når jeg kan få noget ordentligt.
Jeg glæder mig meget til de kommer. Så skal der bare tegnes i glade farver.

8 kommentarer:

  1. Hej!

    Lækre farver - må vist ind ag kigge på dem.

    Jeg brugte også natursutter til min 3. dreng, han elskede dem! købte også til Karla My - men hun er ikke vild med dem - faktisk ikke vild med sutter generalt øv! Hvad gør man så???

    Jeg fik også mange blikke omend kommentarer til sutten.


    Ha en dejlig dag i denne svære tid

    Kh Kristin

    SvarSlet
  2. Ja ind og kigge på dem. De er virkelig lækre.

    Hvis Karla My (dejligt navn i øvrigt) ikke vil tage en sut, så er der bare den kamp mindre at tage når det er tid til afvænning igen.
    Så må du finde ud af hvad der istedet kan trøste allebedst.

    Og tak <3.

    Mange hilsner,
    Synne

    SvarSlet
  3. Det overgår simpelthen min fantasi, hvad folk kan sige om stort og småt og sutter, når de bare kunne holde deres små smarte kommentarer for sig selv.

    Min mindste har også sprunget sutten over og den mellemste ville ikke have natursutten desværre.

    SvarSlet
  4. Har du set testen af natursutterne i Søndagsavisen i denne weekend? UPS.... not good!

    SvarSlet
  5. Nej det havde jeg ikke. Tak for info. Jeg har dog allerede i går fået mail om at de tilbagekalder de batchés der er tale om i artiklen.

    Andre interesserede kan se artiklen her: http://sondagsavisen.dk/353/010438076/

    SvarSlet
  6. Faldt over din blog inde på GC og tænkte på, om jeg mon også kan finde dig på SB - når du nu gør dig i slynger, natursutter mm.

    mvh
    Rikke

    SvarSlet
  7. Hej Rikke.

    Dejligt du kigger forbi :).
    Nej, jeg er desværre ikke aktiv inde på Slyngebarn.
    Har læst noget med derinde igennem tiden, men aldrig blevet aktiv.

    Mvh,
    Synne

    SvarSlet
  8. Men du er bruger? Under hvad navn?

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails