Mit moderskab

Mit moderskab har haft mange farver og former gennem årene.

Da det først flyttede ind, var det vel ikke større end et lille medicinskab. Det var stærkt fra starten af. Skruerne var gjort stærke med kærlighed, men det var alligevel en smule vakkelvorent, det lille skab.

Det voksede sig større gennem de første år det boede hos os. Det vaklede knap så meget og skruerne sad bedre fast, efterhånden som erfaringen flyttede ind i skabet.
Hylderne begyndte at, blive flere og få navne efterhånden som mit moderskab voksede sig stærkere.

Da mit moderskab pludselig skulle vokse sig dobbelt så stort knagede og bragede det.
Et eller andet gjorde at jeg spændte det for hårdt. Proppede for meget ind i det på en gang. Det kunne ikke holde til det og måtte repareres.
Farven på skabet skiftede fra lys og glad til udefinerbar trist mørkebrun. Indeni var der kun sort og lugtede svagt af mug. Hylderne havde navne som søvnløshed, ked af det, magtesløshed, depression.
Kærlighedshylden var der hele tiden, men den var lille og lå gemt blandt de andre tunge hylder. Tyngden fra de andre hylder gjorde at, kærlighedshylden ikke kunne trække vejret nok i bund til at, give alt det fra sig, der er meningen at en kærlighedshylde skal give.
Det tog lang tid at, få gjort rent og luftet ud inde i skabet, men langsomt kunne jeg kende mit moderskab igen.
Det var der jeg besluttede at, tage en lille del af mit moderskab med mig ud i livet og blive sygeplejerske. At bruge mine erfaringer til at hjælpe med at holde andres skabe i god stand.

Tredje gang mit moderskab måtte give sig var det forberedt på udvidelsen. Det gav ikke så meget som et knirk fra sig. Tværtimod var det stærkere end nogensinde.
Mit skab har uanede mængder af plads, og der er mange hylder at vælge imellem.
Bevares, der er nogle af hylderne i mit skab jeg holder mere af end andre. Men hver hylde repræsenterer en del af mig som mor, på godt og ondt.

Den sidste hylde jeg mangler at få styr på er den hvor der bor en lille fårekylling. Han har fundet ud af at der er varmt og godt at bo for en lille Hr. S. amvittighed. Der er rigeligt med føde til ham.
Da han flyttede ind tog han en kæmpe hammer med sig. Det er mig ubegribeligt hvordan sådan et lille væsen kan løfte den, men det kan han, og han svinger den med stor iver. Helst oven i hovedet på mig.
Men sådan må det være og jeg prøver hver dag at accepterer at, min lille fårekylling aldrig flytter, og jeg må købe mig en hjelm hvis jeg vil undgå alt for mange buler.

Dette er mit moderskab.