Jeg er god til traktorer, Byggemand Bob, hamre/save, biler og videre i den dur.
Men jeg er tom for inspiration til pigelegetøj. Jeg aner ikke hvad der er hit og skidt til en pige på 15 mdr. og Kamille gider ikke rigtig den smule legetøj hun har nu - hvilket hun vist også er groet fra. Unisex babyting og bamser. Det hun leger mest med er sin dukke og Juno-dukkesengen.
Men det bliver jo også kedeligt kun at lege med de to ting.
Jer der har tøser, vil I ikke hjælpe mig. Skriv hvad jeres piger synes var hit på denne alder og frem.
Er der nogle mærker der er super lækre?
Links til butikker, så jeg kan net-ose her på en hyggelig søndag.
HJÆLP MIG :). Jeg ved I er mange der læser med. Jeg kan se det på det program jeg har tilknyttet bloggen.
Kom ud af busken og fortæl mig om jeres tøsebørn :).
Tager mig den frihed at svare, selvom jeg kun har en knægt ;-)
SvarSletJeg tænkte på om ikke et legekøkken kunne være noget? Det kan du også lave selv. Jeg så for eks. at "En fugl i hånden" selv havde kreeret et.
Eller en købmand/ishus/?.
Vil også foreslå et legekøkken selv om hun jo endnu ikke er så gammel.
SvarSletEller en hule hvor der er plads til hende og alle dukkerne.
Eller lave et stort dukkehus i børnestørrelse
Nu bliver min snart to, men hun har siden sin 1 års fødselsdag haft et legekøkken, som hun elsker.. Godt nok mest i perioder, men det hitter!
SvarSletDerudover duplo - bliver mere og mere sjovt som hun bliver selvhjulpen.. Puslespil er også et hit.. En lille rød træ-dukkevogn og hendes højtelskede dukker.. Og så elsker hun sine Bobbles dyr og ikke mindst at lege med Schleich dyrene.
Håber det kunne give lidt inspiration - det er godt nok meget unisex, men sådan er det nok i den alder;) Skriver igen, hvis jeg kommer i tanke om mere..
Kh Anne
Legekøkken, yup - sikkert hit. Wilma fik et fra Ikea i julegave, det er altså fint...- men, men, når det er sagt, så har vi altså (også) en traktor-prinsesse, der hellere leger med Turtles, Gormitier, skydere og Ben 10 end dukker etc.
SvarSletkram
Trine
Jeg vover mig også ud i en kommentar, selv om jeg ingen børn har endnu... Er pædagogstuderende, så er da ikke helt fortabt på det punkt :) De andre har nævnt legekøkken, og det er helt sikkert et hit. Men når hun også har dukke, så kan man anskaffe sig højstol, barnevogn, eller lignende til dukken. Jeg ved også at lego (dublo) er et hit, om det så er pige- eller drengelego... Udklædningstøj - er absolut også et hit (mener jeg).. Alle disse ting jeg har nævnt ville jeg opstøve i genbrug, men det kan sikkert købes i butikker til lidt flere penge :)
SvarSletKh. Frk. Høiriis
Hejsa,
SvarSletMin datter er også glad for sit komfur og køkkenting - og ikke mindst lege-maden. Vi drikker kaffe i ét væk.. :-) Der ud over er hun (og har hele tiden været) rigtig glad for sin dukkevogn - dukker og bamser bliver puttet og kørt på ture til Føtex og diverse steder. Så er Alma også glad for puslespil, for at tegne og lege med Duplo-klodser. Håber du får inspiration til "pige-lege".
Kh Stine.
Nu er der jo rigtigt meget forskel på børn og ikke bare på piger og drenge, men også på piger og piger og drenge og drenge. Ingen af mine piger har brudt sig synderligt om det fine legekøkken vi havde, mens min søn var helt vild med det...
SvarSletDe andre kloge damer har nævnt mange fine ting som puslespil, udklædningstøj (der dog skal være let at tage af og på kapper og hatte er gode), store dukkehuse og dyr men her er lidt af det jeg bedst husker udover det:
Alle mine børn elsker og har altid elsket Lego. Lego, Lego og Lego. Min yngste som er en pige har især været totalt forelsket i sit legodublotog som hun kunne lege med (sammen med mig eller en af de store) i timevis da hun var i den alder.
Pigerne elsker alt det kreative med at male og klippe klistre og har gjort det fra de var i den alder. Min søn er ikke vild med det.
Begge piger har elsket deres bamser og små senge og barnevogne de kunne puttes i, men kun min yngste har været vild med at give bamserne tøj på.
Et kæmpe hit i vores hus har også været det ikke ret kønne Fisher Price Little People (eller sådan noget). Kors hvor har de leget mange gode lege med det alle tre.
Mit motto når det kommer til legetøj har altid været at godt legetøj er det legetøj som mine børn leger gode lege med og så kan det godt være at det alt sammen ikke er smart eller pynter i stuen, men jeg vil hellere se dem lege en god selvstændig leg end jeg vil have legetøj til pynt.
Held og lykke med at finde hendes personlige legestil.
Marina (der ikke får lov at kommenterer med min blog her i dag og har sygt barn så jeg orker ikke rigtigt at genskrive det hele på en anden computer der måske vil lege med)
Marina, jeg kunne ikke være mere enig med dig.
SvarSletGodt legetøj er det legetøj der bliver brugt - helt sikkert.