Når manden uforvarende går og fløjter “Rudolf med den røde tud” på en smuttur på tanken efter mælk. De store tykke vinterstøvler forsvinder så dybt ned i sneen at jeg får sne i sokkerne, på vej ud efter brænde og en af naboerne har skrabet vores fortov fri for sne mens vi hentede børn. Ja så kan selv jeg ikke lade være med få lyst til at høre Wham´s julesang fra helvede een gang til.
Jeg overvejer endda at sætte klejner over.
Kære synne... Nogle gange er det ikke så meget der skal til før end at man får lidt ekstra overskud;-) Tusind tak for at jeg må følge med i dine tanker. ÆÆÆlsker din blog!
SvarSletIhh jamen tusind tak for de søde ord Fru Niller :).
SvarSletHyggeligt at du følger med.