Pust til mælkebøtten

Syg!

2012-02-02T11:23:00.000+01:00

Så ligger jeg her. Med strålende solskin ind af vinduet og snot stående til alle sider.
Apropo snot - hvorfor pakker de så de lommetørklæder så godt ind, at man gang på gang står midt i desperationen med et nys der bygger sig op inde i hovedet, mens man febrilsk forsøger at nå ind til papiret INDEN man har snot ned af hagen...?
En klog ville måske pakke lommetørklæderne op og have dem liggende parat. Jeg slår to fluer med et smæk og forbereder mig til DM i oppakning samtidig med, at jeg bare ligger her.

Ved siden af mig har jeg lavet et bord med gode intentioner. En stabel bøger, lidt strikketøj og den slags.
Indtil videre er det blevet ved de gode intentioner. Til gengæld har jeg set tv med Sidney Lee være børnesur i træningscenter med date!
Og spist grød. Jeg elsker grød (minus risengrød!!) og har intet imod, at det igen er blevet moderne at indtage den ydmyge spise.

Om lidt skal jeg ud og møde min nye københavner-læge.
På landet, hvor lægen kendte mig, kunne jeg klare de fleste konsultationer over telefonen, men her talte sygeplejersken i telefonen om infektionstal og andre fine ting. Så jeg tager gerne den uldne sweater på og trasker ned for at blive podet og blive kendt.
Alting er så fint herinde i København ;).

P.s. Hvis der er en to 10 over mest meningsløse indlæg, så tror jeg dette rangerer pænt højt....

Raske penge og lidt om sprog.

2012-01-31T07:00:00.000+01:00

Nå´m, dem der siger noget bestemmer (se kommentarer fra i går).
Så de læsere der forvilder sig forbi fra det store udland, må bruge Google Translate. De dage jeg har fået tilstrækkeligt med kaffe, kan det være jeg laver en minioversættelse i bunden.

Her er der lidt tirsdagsmusik til de morgenfriske, med god dansk lyrik og indbygget lyst til at svinge den der mås.

Og husk så huerne. Det bliver koldt i andedammen!

Men så er det jo godt, at vi kan danse os varme....

First day .... another adventure.

2012-01-30T14:38:00.001+01:00

Today, my daugther had her first day at the new kindergarten. A Waldorf kindergarten named Soria Moria, in the same building where my sons go to their Waldorf school.

She was so exited! She has been driving with her father, the long way to Nykøbing Sj. for the last month to her old kindergarten, until she could start here today. It takes a little under 3 hours a day, to drive to and from Nykøbing, so we were all looking forward to her beginning at Soria Moria.

The boys have been taking the bus with me for some time now, so its no big deal for them anymore, but for Kamille the adventure today, started already at the bus stop.
My country-kids are not used to taking the bus and train, cause the distance between the places we go in the countryside and the fact that the bus only leaves every hour (at the most!), makes the car the better option. But in here, where the public transit is so easy accessed, theres really no exuse not to use it.

So today, while I was sitting in the room knitting, my daugther played with all the new toys.
She joined the adults and the children for their circle games and song and had a great day!
At lunchtime she was so tired and she nearly fell asleep in my arms in the bus home.

Welcome to your new kindergarten, my love. And happy napping ;).

P.s. Irriterende, at jeg er begyndt at skrive på engelsk? Så giv mig lige en note under kommentarerne :).

Happiness..

2012-01-29T17:02:00.002+01:00

Flowers from my love.

Left-over birthday-cake from the couple next door.

Preparing a treasure hunt for big brother.

My absolutely, forever favorite food!

From Amager Sushi. Top quality.

Tutu-skirt for sundays. Just ´cause ...

More and more people are stopping by here, from around the world. So, I thought about doing some of my posts in english. Spelling errors and bad gramma will occur, but I guess (and hope!) that I will do a better job than Google translate ;).

Pinned..

2012-01-28T13:38:00.000+01:00

Kender du Pinterest? Sansynligvis. Hvis ikke, så pas på. Det er et mekka af tidsrøvende inspiration.

Du kan finde flere af mine pinnede billeder lige her.

Københavnerliv

2012-01-25T09:57:00.000+01:00

Shadows in the night.

Tomme rum

2012-01-23T09:54:00.000+01:00

Der er cirkler i livet. På mange planer.
Den skrå hule er nu tom igen.

I weekenden her tømte vi de sidste ting. I går eftermiddags gik jeg en runde og tog afsked i ensomhed. Bare mig og min hule.
Som da jeg allerførste gang fik nøglerne, gik samme runde og tog hulen ind under huden, prøvede jeg nu at sige "Tak for nu" og tage den af mig. De tomme rum lod minderne om de første ensomme aftener på en pude på gulvet stå skarpt frem.
Sikke et år!

Hulen skal efter sigende nu rumme en ny skilsmisseramt mor.
Jeg håber væggene formår, at holde hende varm og tryg.

Morgen

2012-01-17T08:27:00.001+01:00

Næser gnides, øjne åbnes langsomt.
Der er så varmt under dynen, men maven rumler. Og når barnemaver rumler, så kan kroppene ikke længere finde ro.

Snak om bordet. Lyden af havregryn i tallerkener.
Strømper trækkes på fødder. Nogen kan selv, andre skal have hjælp.

Tumult foran hoveddøren. Kroppene er pakket godt ind og er helt klar til dagen.
Kys og kram, og et ekstra kys, bare fordi.

Så er der stille.
Tallerkener ryddes op. Bordet tørres af.

Morgenandagt og smuk korsang fylder stuen fra radioen. Ikke for religionens skyld, men for den stemning andagten giver. Den lyttende voksne kvinde bliver pludselig til en lille pige, der igen sidder på kirkebænken med sine, nu afdøde og savnede, bedsteforældre i hånden. Det var et trygt sted at være og ritualet igennem gudstjenesten er velkendt som en gammel ven.

Strikkepindende arbejder sig vej igennem garnet. Et halstørklæde til ældstesønnen.

Velsignede hverdag.

Steiner penalhus.

2012-01-15T20:59:00.000+01:00

I denne uge fik Matias udleveret sine Stockmar farver af sin klasselærer og jeg blev sat i sving med at lave et penalhus, som det sig hør og bør se ud på en Steinerskole.
Så i dag, mens prinsessen sov, far og mellemste var på legeplads-eventyr (vi skal finde de gode, jo) og den største var træt oven på formiddagsbrunch-besøg og derfor blev hjemme for at lege med lego og synge, så syede jeg i hast det nye penalhus.
Jeg kunne jo ikke nøjes med at sy ud fra den standartopskrift jeg havde fået af klasselæreren (TAK til Line for dén selvtillid), så jeg målte og tegnede mønster så blokkene kunne få rum der passede i den ene side, og stifterne kunne få rum der passede til hver enkelt i den anden side.
Stoffet har Matias helt selv udvalgt fra mine stofbunker. Han fandt også to ugle strygemærker som han forelskede sig i (se, det betaler sig at gemme dims.... jo det gør).
Jeg fik et kys som betaling og en glad dreng puttede sit nye penalhus i tasken, klar til i morgen.

Jeg elsker også dig, skat.

2012-01-08T23:01:00.000+01:00

Kreativ søndagshygge ved spisebordet.
Malte der dikterer fars kuglepen.
En mors hjerte der flyder over.
Til enden af alting, min skat.

Hellig Tre Konger

2012-01-07T00:14:00.001+01:00

Dagen i dag bød på drengenes første rigtige skoledag på Steinerskolen.
I går havde jeg drenge med ondt i maven og urolige aftenhjerter. Den ene måtte sove ind i voksenværelset.

I dag kunne jeg hente to glade drenge, der duftede af bål, med sod i hovedet og med nylavede Helligtrekonger bivokslys.
Da jeg senere lå i vores sækkestole sammen med Matias, spurgte jeg ham hvordan hans dag så havde været.
"Mor, det har bare været verdens bedste dag".

Se, det er da ikke den værste måde, at gå på weekend på.
Hermed ønsker jeg også alle jer derude en skøn weekend. Må den byde på det I har allermest brug for.

Happiiiiiii new year...

2012-01-06T23:55:00.000+01:00

Takket være en god ven, der kiggede på mig med store øjne og udbrød "Har I ikke noget internet!?", så har vi en linie på et ekstra mobilt netværk han havde (yay for selvstændige IT folk).

Jeg har så meget at fortælle, men må tage det lidt hen ad vejen.
Så her er lidt billeder fra nytår i Kbh til at starte med.

Caught in action, fnis!

"Årh moar, må jeg ikke nok prøve....".

Så der kom lidt lyserød på øjnene og hun var mega stolt.

Og så var det på tide at tjecke ud af den aften ...

Til vores gæster, skal der endnu engang lyde et stort TAK for det dejlige selskab :-).

Midt imellem farvel og goddag.

2011-12-16T11:12:00.000+01:00

I dag har jeg stået i aulaen på skolen her i Nykøbing og sunget julesange. Vi har sagt glædelig jul til alle og hinanden.

Jeg blev så uendelig sentimental. - Og så utroligt glad over børnesindets tankeveje, da en af børnene stille spurgte sin lærer om det mon var hende der havde skrevet "Et barn er født i Betlehem", fordi læreren lige havde været oppe og læse juleevangeliet op og vi nu skulle synge samme eventyr.

Her stod vi så, midt imellem farvel og goddag, og jeg krammede min søn og så ud over mængden. Folk jeg har festet med, senere fulgtes med i mødregruppe, børnehave og til sidste her i skolen som voksne forældre.

Det er en lille by og vi kan ikke undgå at berøre hinandens liv. Jeg flyttede herop da jeg var lige lidt over 20 år gammel og flytter nu igen som 32 årig. Det er vigtige år jeg har tilbragt heroppe på landet.

I går bragte vi farvel-kager til drengenes klasser og i dag fik Matias en fantastisk mappe med afskedstegninger fra sin klasse og en skøn gave fra lærerne (og jeg trillede en tåre over den kærlighed der var tegnet ind på hvert stykke papir, da jeg i et stjålent øjeblik kiggede mappen igennem helt for mig selv).

I dag siger vi farvel, i morgen siger vi goddag.

Børnene vil have deres madrasser ind ved siden af voksensengen, og vi krammer en hel masse.

Der er meget nyt og det er lidt skræmmende.

Men vi gør det sammen! Og vi glæder os. Det er bare så pokkers svært at sige "På gensyn".

Om lidt går jeg i krig med flyttekasserne så de står klar.

I morgen tidlig fragter vi madrasser, dyner, tandbørster og andet overlevelsesgrej med til København og kommer så kun tilbage for at pakke mere sammen og besøge en ven eller to.

Det er meget, meget mærkeligt, at stå her på knivsæggen mellem goddag og farvel.

--------
Der kommer også til at gå lidt tid før vi får internet det nye sted, så opdateringen her på bloggen bliver nok sporadisk indtil der er hul igennem.
Men jeg har adgang fra min mobil til Pust til Mælkebøtten på Facebook. Så hvis du vil følge med indtil jeg igen kan opdatere her på bloggen, så gå ind og tryk "Synes godt om". Jeg skal nok lægge billeder og lidt opdatering ind der løbende.

Vi klipper og brainstormer

2011-12-13T08:57:00.000+01:00

Uhhhh, det kilder i maven.

Nøglerne til den nye lejlighed ligger i min lomme og aftenen i går blev brugt med the og klippe-klistre. Ikke den slags klippe-klistre som størstedelen af verden gør sig i, i disse dage. Men når man har valgt en hule med skråvægge, så kræver det opfindsomhed at få møblerne til at passe ind.

Men det bliver SÅ hyggeligt!

Det kilder også i maven af glæde over, igen at kunne få én hule. Rykke sammen og lave en fælles hule, hvor alle har deres helt egne yndlingsting lige dér og ikke altid er glemt i den anden hule.

Hvor jeg igen skal vænne mig til, at jeg ikke bare kan rykke rundt og hænge op som jeg vil, for der står en anden voksen på lejekontrakten, der også har en mening.

Mine sønner får hver deres dør de kan lukke bag sig. Processen med at dele værelserne mellem sig ordnede de helt selv!

Jeg glæder mig helt ustyrligt til nytårsaften på 5. sal i indre by! Og jeg skal vænne mig til, at skrive 2300 Kbh S når jeg skriver min adresse ned....

P.s. 5. sal, uden elevator. Jeg glæder mig til at hilse mine baller velkommen igen. Hvor har I været alle disse år!?

Vi er (åbenbart) trætte i denne tid..

2011-12-09T22:32:00.000+01:00

Nogle gange er min blog fyldt med idyllisk.. øhm.. idyl. Fordi den dag ér mit liv sådan.
Andre dage er min blog fyld med .. noget andet, fordi sådan er mit liv dén dag.

Her til aften kunne jeg vise billeder af bunker af lækre overskudsgrøntsager på fade, skåret i hapsebidder og lagt klar til ungerne kom hjem.
Jeg kunne også vise billeder af min yndlingspesto "in the making" sammen med min datter (grønkålspesto. Yay, grønkålen har ramt butikkerne!! I *heart* grønkålspesto).
Det ville se vældigt pænt ud.
Jeg kunne også have valgt at vise billeder af vores aftensmad der bestod af en trilogi af kartoffel.
Frostkartofler til ovnen, chips og .... æhm... osterejer (alle ved det er en sort helt for sig selv).
Det ville se knap så pænt ud.
Alt energien var åbenbart suuget ud i grøntsagsstavene! Men det var billige point på børnefronten. Pomfritter og chips til aftensmad? Seriøst mor? Yay!!! Må jeg få lidt mere ketchup?

Til gengæld fandt jeg pludselig mig selv, sovende til Nissebanden, i bunke med min datter, på sofaen.
Sådan er min fredag aften så denne uge...

Alle andre end mig er til julefrokost. Seriøst.
Alle!
Selv ham jeg har valgt at dele mit liv med.
Og det er fuldmåne. Dvs. en yderst trippende og urolig aften for mit vedkommende (undtagen den halve time jeg sov. Det gælder ikke. Der er sovepulver i børn der putter med en. Seriøst!).
Men jeg er stuck!
Og sker der noget på Facebook? Nej, for alle har travlt med, at have et socialt liv.
Så jeg ser Linkin Park koncert på Mtv. Eller rettere,jeg så koncert, indtil det blev afløst af unge mennesker, der ikke ved hvad geografi er, der råber af hinanden på tv.
Se det er ~~fanme~~ sørme en god måde at bruge en fredag aften på.

Men mit nye arbejde holder juletamtam i januar, og så skal de ~~eddermageme~~ sørme se en Mælkebøtte på slap line. Og jeg skal skrive på Facebook at JEG nu er på vej til julefrokost. Og I vil være misundelige, vil I.
Der har jeg vel også kendt min nye kollegaer i over en uge, så det er vel ikke for sent at vise dem den berusede, ekstra ærlige side af mig, vel?
Gad vide om min chef skal med?

Skåååål Danmark!

Nårjha, og glædelig blæst....

Vi glæder os i denne tid..

2011-12-09T11:15:00.000+01:00

Det er hemmelige tider.
Mærkelige kasser i skabe og forældre der pusler efter sengetid.

Herover er det gaven til husets tøsebarn.
Dukkehuset er fra far og mor. Inventaret er fra bedsteforældrene.
Jeg har selv shoppet de meget specifikke ønsker. Så er bedsterne sikre på at barnet får det helt rigtige ;) - og vi har sparet på portoen ved, at jeg lavede en samlet kurv.
Jeg kunne ikke dy mig for at sætte tingene ind i huset inden jeg pakkede det ned i to kasser, klar til at fragte til bedsterne der så kan give det videre til tøsebarnet.

Hvordan gør I hjemme hos jer med indkøb af gaver?

Hvad sker der for dig Danmark?!

2011-12-08T11:59:00.001+01:00

Jeg holder normalt Mælkebøtten fuldstændig fri for politik, men i dag må jeg tage bladet fra munden!
Jeg ved godt, at bloggen ikke er så aktiv disse dage, for jeg drøner rundt og får alle ender til at mødes det rigtige sted.
Men i dag måtte jeg lige stoppe op, sætte mig ned og hælde min harme ud i cyberspace.
Jeg er harm! Jeg er VRED!

Hvad er det der har fået mit sind så meget i kog?
Det er det seneste sparetiltag i det offentlige. Nu må de ældre ikke længere få saftevand!
Hvad siger I til mig? Må de ikke få saftevand?
Nårh, de må ikke få for meget sukker!!!?!
Undskyld, vi taler her om ældre mennesker i deres livs efterår, ik. Det er dem I vil tage saftevandet fra?!
Ja, siger du?

Jeg så en ernæringsekspert i mit tv i morges. En frisk, ung kvinde med retten til at bestemme over eget liv i behold.
Og så sad hun der og talte om ældres sukkerforbrug!
Undskyld mig! Har du nogensinde hørt om småtspisende ældre mennesker der er så tynde, at de får liggesår alle vegne af at ligge i den seng, som de ikke altid kommer op af så tit (der er der er nemlig ikke tid til!).
Har du nogensinde selv sengebadet sådan et undervægtigt menneske? Måtte passe sårene?

Har jer der har taget den beslutning, nogensinde givet jer selv tid til, at lytte til et ældre menneskes livshistorie? Set bag det rynkede ydre og frydet dig over livet der blev levet, og mærke respekten for det tynde gamle menneske i sengen vokse, som historierne bliver fortalt?
Har I nogensinde selv set jeres egne kære sygne hen på et plejehjem? Se dem spise lortemad, og nu heller ikke må få et skide glas saftevand? Nej vel? Så ville I ikke komme med sådan et forslag!

Det er jo vanvittigt!!
Hvor er respekten for mennesket? Hvor er selvbestemmelsesretten?
Hvor er muligheden for bare, at nyde den sidste tid.
Æde, drikke og elske sig ihjel, som de må på Lotte plejehjem, under Thyra Franks styre.

Hvad fanden bilder I jer ind!
Jeg er flov over, at være en del af det danske sundhedssystem efterhånden. Jeg vil ikke være med til, at behandle mine medmennesker på den måde!!

Når alt man har tilbage, er små nydelser; Duften af vellavet mad, en blød pude, en kærligt kram, så vil I pludselig bekymre jer om deres sukkerindtag.
Så la´ da være!!!

Jeg er ikke sukkerfortaler. Slet, slet ikke. Vi har bevidst begrænset indtag i vores hus, men der er edderfløjteme forskel på at være en sund, aktiv og ung familie og så en dejlig ældre mand eller kvinde, i sit livs efterår!

/Sygeplejersken

P.s. Jeg lover at holde banderiet på en minimum igen nu. Måtte bare lige lukke damp ud.

Mens vi venter..

2011-12-03T15:22:00.001+01:00

.. på svar om den lejligheden vi har set på, er vores (*håbe*).
.. på, at regnvejret driver over.

Midt i ventetiden nyder vi nuet, på en indendørs lørdag.

Trylledej: 1 kop salt, 1 kop vand, 2 kopper mel, 1 spsk. olie.

Lidt brændstof til små motorer.

Jeg kan godt lide ost med meget smag. Denne tegning blev til efter vi havde spist frokost!

Nu venter vi på, at kunne male figurerne.

Det er fantastisk, at kunne bruge så meget af en dag, sammen, rundt om spisebordet.

Bag om teksten.

2011-12-02T12:23:00.001+01:00

Kender du den der stemning?
Den der giver dig lyst til at skrive.

Det er som at spænde lidt i en muskel, at holde fast på stemningen.
Der skal ikke de store forstyrrelser til, for at rive dig ud af tankestrømmen og lukke for kassen.
Den kasse med ord, der ikke bare åbner sig sådan hele tiden.
Nøglen er den rette følelse, og den kan ikke drives frem. Den kommer når den vil.
Jeg kan prøve at vride det ud, men det bliver aldrig rigtig godt.
Men når det selv vil, det stædige asen, hælder det ordene ind i mit hoved.
Om jeg sidder i bussen og kigger ud på regnen der løber ned af ruden.
Om jeg sidder i bilen og får et glimt af en bilist og begynder at tænke på hans liv.
Om jeg sidder og kigger på min datter, der har kaldt så inderligt fra sin seng, efter et sidste kram i dag, og desuden er tørstig. Mit hjerte bobler over som hun sidder der med store øjne og hendes små fingre griber om koppen. Jeg kan høre hvordan hun synker og hendes veltilfredse suk når hun giver mig koppen tilbage og får et par kys inden jeg går igen.

Jeg har altid en kuglepen og en notetsblok i min taske. Altid!
Mange en gang har jeg siddet og skriblet i bussen.
Mange en gang har jeg desperat måtte søge efter et sted at holde ind til siden med bilen, inden tanken løb videre og jeg ikke kunne holde fast i den længere.
Mange en gang har jeg forsøgt at finde ord for at beskrive, hvor meget jeg elsker mine børn. Altid forgæves.

Engang opstod der pludselig en flig af en historie midt om natten, og jeg vidste jeg måtte skrive den ned før den forsvandt.
Sidenhen forsøgte jeg, i ren iver, at presse stemningen frem, men rendte panden mod muren.
Rynkede brynene og gav op.
Men jeg har groet tålmodighed (næsten). Venter pænt til næste kapitel beslutter sig for, at afsløre sig selv. Kun på den måde bliver historien fortalt som det er ment, og ikke på en fortænkt måde, af et sind der gerne vil præstere.

Og sådan er det nogle gange også ude i det virkelige liv. De kapitler vi hiver frem, bliver ikke altid lige så gode som dem der opstår fordi vi bare ikke kan lade være og alt pludselig synes, at falde i hak.

De der ord er drilske.
Lige som livet er drilsk og fuld af overraskelser. Men ligesom med ordenes stemning, så må vi være åbne og årvågne når dørene åbner sig og mulighederne folder sig ud. De er væk lige så hurtigt som de opstod hvis vi ikke formår at gribe dem. Hvis vi går halvsovende rundt i vanernes land, er der bare så meget vi ikke får set.

Må din weekend være fuld af vågen opmærksomhed.

/Synne

Undskyld, men må jeg få mine penge?

2011-12-01T13:25:00.000+01:00

Jeg ringer undrende op til min A-kasse, da vi nu har rundet den 1. og der stadig ikke er gået dagpenge ind.

Synne: "Goddag. Jeg ville bare høre hvornår jeg kan forvente at få udbetalt mine dagpenge?"
Mand: "Ja jeg kan se her, at din sag ikke er færdigbehandlet og indtil da kan vi desværre ikke udbetale penge."
Synne: "(!?!!?!?!?!?) Æh hva? Ikke færdigbehandlet? Jeg har regninger jeg skal betale?"
Mand: "Ja vi har rigtig travlt og jeg kan se der kom rigtig mange sager på det tidspunkt vi modtog din ledighedserklæring."
Synne: "Det er jo absurd! Jeg har en bl.a. husleje der skal betales. Hvad skal jeg betale den med?"
Mand: "Ja du må jo gå ned og tale med din bank."
Synne: "Betaler I så udgifterne til overtrækket?".
Mand: "Vi er inde i en flaskehals og er igang med at ansætte flere folk".
Synne: "Har du så nogen ide om hvornår jeg får udbetalt dagpenge?"
Mand: "Jeg kan sende en rykker ned tilsagsbehandlingen."
Synne: "Ja det synes jeg da er en fremragende ide. Men ved du ca. hvornår jeg kan forvente at få udbetalt nogle penge?"
Mand: "Vi har rigtig travlt og arbejder så hurtigt vi kan"
Synne: (&Y#%/"/#TR¤!!!!!!!!!!) "Okey, jamen så må jeg jo vente pænt. Kan du nu have en god dag"
*klik*

......

HVORFOR skal det være sådan?!?!?
Åhhhhh hvor jeg dog glæder mig til, at være ude af det system igen!

Juhuuuu(L)

2011-12-01T06:17:00.003+01:00

En runde i de lokale genbrugsbutikker, lidt fra gemmerne, lidt fra drengenes produktion fra skolen, lidt mos fra Fakta, et stearinlys i ren stearin og så et drys stemning.
Så nåede vi til 1. december.
Det bliver småt med julepynten i år, for ingen af os aner om vi har pakket begge huler ned om 14 dage, men lidt stemningsdrys skal der til, trods alt.
Og mon ikke, som i et rigtigt juleeventyr, at også vi sidder d. 24.i et julepyntet hjem med hele smøren (det kan jeg faktisk garantere, for vi pendler mellem bedsteforældrene, og hos dem er alt - heldigvis - som det plejer, at være).

Skålen med krystaller er sat ind som et pædagogisk forsøg.
Når man, som jeg, godt kan lide at pynte spisebordet med dims, men er træt af, at diskutere hvad der må pilles i (og pilles i stykker, ikke mindst), så må man indføre "pil-løs" zoner.
Der kommer skålen med runde sten ind i billedet. Nu kører skålen rundt når vi spiser og børnene vælger deres egen sten. Og dermed har utålmodigheden et sted at blive kanaliseret over i, og vi kan sidde samlet mere end 10 minutter ad gangen.
Der er selvfølgelig rift om udvalgte sten, men overordnet set virker det.

Små Waldorf dukker.

2011-11-30T17:08:00.000+01:00

Gode at have med i bilen, til fri leg på bagsædet af bilen.

Jeg har leget lidt med dukkemageriet.

Klippet ud i fri hånd og syet som fantasien synes det hang sammen.

De to dukker øverst kan sagtens holde til små stærke fingre, mens hængedukken er mere sart i det. Håret er fint uld der er syet varsomt på og vil gå fra hinanden hvis det bliver hevet i.

Ûber luksus mulepose/mormornet.

2011-11-30T11:20:00.000+01:00

Selvfølgelig syet på syskolen.

Muleposen - eller mormortasken, som andre har døbt den - er total lækkerluksus og jeg er rigtig glad for den. Jeg svinger den over armen og bruger den som taske.

Reddet på målstregen-ish..

2011-11-29T08:55:00.001+01:00

3 pakkekalendere, panikindkøbt på panikudsalg, til halv pris.

Julepynt siger du? Jeg kan ikke høre hvad du siiiiiiger.

Det bliver en overskudsjul. Jeg kan mærke det!

Øjebliksbillede

2011-11-28T08:13:00.001+01:00

Mens resten af Danmark gør skaderne op efter stormen, indretter jeg et lille kontor på mit spisebord.
Sender en taknemmelig tanke over, at jeg ikke skal starte bilen op og køre tværs over sjælland denne morgen.
Spiser min morgengrød, drikker kaffe og svøber mig i tæpper. Skriver huskesedler, taler i telefon, formulerer opsigelser og glæder mig.

Der er allerede dukket en mulig sidste brik op. Jeg er SÅ spændt på, at se om den passer ind i vores puslespil.

P.s. Jul? Hvad siger du? Jeg kan ikke høre hvad du siiiiiger.....

Et nyt kapitel (og hjælp søges)

2011-11-26T11:08:00.009+01:00

Jeg er træt i dag. Træt, træt, træt!
Jeg har talt med mindst tusinde mennesker i denne uge. Holdt mindst lige så mange møder.
Været oppe før solen (ikke at det i sig selv er en imponerende ting at gøre i disse dage, egentlig) og alt det andet jeg beskrev her.

Men brikkerne er faldet på plads - næsten!
For et par uger siden skrev vi, en torsdag, en forsigtig email til Steinerskolen i København ang. ventetiden på, at få plads, i jagten på drømmen om at flytte tilbage til storbyen og drømmen om et Steinerliv til vores familie.
Kort efter lå der en email retur om, at der var plads i børnehaveklassen og 3. klasse LIGE NU!
Fredag aften blev vi ringet op og interviewet omkring vores børn og inviteret til samtale fredagen efter.
Fredagen efter til samtalen lavede vi en aftale om 3 dages skoleprøvning for mine drenge, da det så ud som om kemien passede.

I tirsdags var jeg på syskolen og tog derefter ind som publikum på det her show (så fedt!).
Onsdag startede bilen op kl. 6 mod amager. Drengene skulle til den første dag på Steinerskolen og jeg skulle til cv-møde med fagforeningen og lære om alt det man skal og må som arbejdsløs.
Torsdag startede bilen op kl. 6 mod amager. Drengene skulle til den anden dag på skolen, og jeg skulle til jobsamtale (yrk! *svede*).
Fredag startede bilen op kl . 6 mod amager. Drengene skulle til den tredje dag på skolen, der også bød på adventsspiral, og jeg skulle til møde i børnehaven Soria Moria ang. plads til Kamille. Helt uventet er der nemlig plads til hende lige om lidt!
Efter dét møde fik jeg, i en kort pause, telefonopkaldét med en bekræftigelse på at jobbet var mit! (JAHH.. SÅDAN! *hoppeglæde*)
Rundt på gulvet tog jeg lige et møde mere, nu med de lærere, der havde haft mine drenge under deres vinger de sidste tre dage, og fik her beskeden om, at de gerne ville optage mine drenge på skolen.
Så imens Dagdrømmeren ringede og ville sige tillykke med jobbet, skrev jeg min adresse i feltet hvor min stilling skulle stå på optagelsespapirerne, forsøgte at svare på spørgsmål fra Matias, samt smile pænt til lærerne, på en gang.

....... Er I med endnu? ;)

Drengene starter i den nye skole efter juleferien. Mit nye arbejde starter også i januar og Kamille har plads i børnehaven pr. 1/2-12.

Det eneste ene der nu mangler et tag over hovedet for os, inde i det der København.
Og det er hér I kommer ind i billedet, kære læsere.
Jeg håber, at kunne trække på jeres netværk.

Vi søger enten en fremleje for mindst et år, som et midlertidigt hjem indtil der bliver noget ledigt hos boligselskaberne, eller en mere permanent løsning.
Boligen, uanset om det er midlertidigt eller permanent, skal ligge maks en halv time i offentlig transport fra Femøren Metrostation hvor skolen ligger.
I den midlertidig bolig er vi ikke så kræsne med størrelsen, dog kan vi ikke stuve 5 mennesker ind i en toværelses lejlighed, men vi kan godt rykke lidt sammen en overgang.
Den permanente løsning skal være igennem en ærlig og pålidelig udlejer (firma helst, men ellers også gerne privat). Boligen skal have 4 soveværelser ud over stue, køkken, bad o.s.v.
Huslejen skal pt. ikke være meget over 10.000,-/mdr. da vi jo har et hus til salg i Nykøbing (står du forresten og skal bruge et gennemrenoveret, billigt, hus i skønne omgivelser? Ja?).
Nårhja, og så skal boligen være til overtagelse inden 1. januar 2012!!

Ud over dyb taknemmelighed for hjælpen, udlover jeg gerne en dusør for en kontakt der ender ud i en underskrevet kontrakt. Jeg har ingen penge, at dele ud af, men jeg laver gerne f.eks. en dukke. Dog kan jeg ikke garantere levering før i februar, da jeg lige har en flytning og opstart af nyt job der vil tage alt mit overskud en tid ;).

Hjæææælp os!! Del gerne dette indlæg på Facebook eller på anden måde :).

Hvad er nu den af?

2011-11-24T21:11:00.000+01:00

Nu gik jeg lige her og var sløv og ugidelig og så eksploderer det hele bare lige pludselig!

- Børn der bliver jaget op og sidder lidt søvnige i bilen, med en morgenmadspose i hånden, klokken 6 om morgenen.
-Rundt regnet 900 km under den der bil på en uge. Frem og tilbage. Frem og tilbage. Frem og tilbage.
- Møder her.
- Samtaler der.
- Dominobrikker vi længe har mast hårdt til, uden de rokkede sig, vælter nu bare fordi vi lænede os en smule op af dem. Og de falder lige præcis der hvor de passer bedst ind.

Livet spiller sine puds, og så det eddermageme bare at holde sig fast med kløerne og følge med når universets lov om tiltrækning virker!

Vi her i vores lille familie får nok snart brug for hjælp fra jer, kære læsere og netværk.
Mangler bare lige et møde, en telefonsamtale og de sidste 250 km for denne uge, så råber jeg højt.
Håber I har lyst til at hjælpe..

Tung og klodset!

2011-11-21T09:36:00.000+01:00

Det var hvad jeg oplevede mig selv som i går.
Vi havde en langsom søndag, oven på de massive indtryk fra julemarkedet. Men selv på en langsom-søndag har kroppen godt af at blive brugt, så vi drog afsted imod byens nye sundheds-/legeplads.
Mine børn hoppede straks op og gik på line på træstammerne, klatrede, løb, hoppede....
Jeg selv skulle også lige op og prøve en af de der træstammer. Men min indre balance er blevet dårlig. Jeg kan mærke hvordan de indre muskler, der stiver skelettet af, er blevet svage.
Jeg følte mig tung og hæmmet!

Hvor blev den krop af, der bevægede sig frit og ubesværet?
Hvor har jeg lagt legen?
Findes der et hittegodskontor til glemt kropsleg?

Vi voksne vi tager vores motion så alvorligt.
Vi laver statistikker, deler vores løberuter online, måler vores puls.
Om vinteren går vi indendørs og løber og løber uden at komme nogle vegne. De "fine" steder kan vi få set nyhederne mens vi løber på båndet, herude på landet hvor det hele er lidt mere lavpraktisk kan man få lov at kigge ind i en væg, eller på ham der pruster og løfter vægte ovre i den anden ende af lokalet.
Hvad blev der af, at være nede i kroppen, nyde luften og skoven?
Løbe baglæns, hoppe op, hænge på hovedet og lege at vi mediterer på et stativ?
Bare fordi kroppen har lyst.

Måske vi bare skulle kaste os ud i det?
Vi kunne jo risikere at have det sjovt.

Jeg giver bolden op til Kongens Efterfølger. Børnene leder an...

Julemarked på Steinerskolen i København.

2011-11-20T14:18:00.000+01:00

Matias og Malte laver messing-lysestager i smedjen.

Børnene banker messingen i form og så er der en voksen der styrer svejsningen.

Børnehaveklassens lokaler, der i dagens anledning var indrettet som smedje.

Kamille har fundet lidt interessant legetøj nede i børnehavens lokaler.

Lidt af SFOéns lokaler.

Se lige den fantastisk smukke kridt-tegning på tavlen i 3. klassen!

Dejlige dukker i hobetal. Jeg kunne have taget dem allesammen med hjem.

Der bliver lavet bivoks-lys.

Så er markedet ved at være slut og vi vender trætte og mætte af indtryk næsen hjemad.

I´m growing up slowly.

2011-11-18T11:56:00.000+01:00

Må vi alle blive tætte venner med vores selvtillid, synge sandheden, slippe dæmonerne og blive lykkelige mennesker.

Glædelig fredag.

Gode mennesker i mit liv.

2011-11-17T21:12:00.000+01:00

Jeg er velsignet med rigtig mange gode mennesker i mit liv.
Jeg har engang hørt en jeg har kær sige: "Jeg er sådan en der samler på mennesker". Det er nok meget rammende for, hvordan jeg også har det.
Rigtig mange af de gode mennesker i mit liv ser jeg ind i øjnene alt, alt for sjældent, men de er med mig hver dag inde i mit hjerte og mine tanker kan nå mange af dem hver dag.

I dag blev jeg ramt i hjertet, af et af de gode mennesker i mit liv.
Et lille armbånd blev overrakt, bare fordi hun havde spottet det i en butik og tænkt, at jeg jo kan lide stjerner og det desuden passede til mine nye stjernesko som jeg stolt havde vist frem for kort tid siden.

Hvor er jeg dog velsignet!
TAK!

En dag uden smerter og tanker om fremtiden.

2011-11-16T22:06:00.000+01:00

I dag har været en stille dag.

Men stille på den gode måde. Jeg har haft ro i min krop og i mit hoved.

I dag vågnede jeg op uden hovedpine! For første gang i månedsvis.

I går var jeg ked af det. Bange og nervøs.

I går var jeg til min faste Osteopat, og det plejer at få hovedpinen til at lette allerede når jeg forlader klinikken.

Jo, den øvre del af min ryg havde det markant bedre allerede da jeg rejste mig, men hovedpinen dunkede derudaf stadig og holdt fast dagen ud. Det gjorde mig bange!

Bange for, at jeg har fået forværret mit piskesmæld på en eller anden måde.

Bange for, at den sidste ting jeg har, der kan hjælpe, måske var væk (medicin er, jvf. tidligere indlæg, ikke en mulighed. Jeg vil gerne være til stede i mit eget liv).

Men som sagt, i morges vågnede jeg op uden hovedpine.

Jeg havde næsten glemt hvordan det var, at være i min krop uden smerter. Tænk engang hvor mange smerter man kan gå og vænne sig til!

Så idag har der været stille. Jeg brugte formiddagen i min seng på, at læse en vigtig bog.
En hel formiddag!
Jeg, den læsehest der altid var gemt inde i en bog, har haft svært ved at koncentrere mig om at læse det sidste lange stykke tid. Men idag læste jeg ubesværet i flere timer i træk. Jeg NØD det.
Resten af dagen fik jeg ordnet dittendatten. Ikke noget med at slæbe mig afsted og kun gøre tingene halvt, fordi hele min krop er så uendelig træt.
Nej, jeg gik igang fordi jeg havde lyst!

På fredag tager jeg til lægen for, at tale med ham om min skade.
Jeg kan ikke se hvordan jeg skal kunne undføre et almindeligt 37 timers arbejde som sygeplejerske på hospitalsgangen lige nu.
Det slog mig, at de 8 år jeg nu har haft mit piskesmæld, har jeg stort set været på barsel og under uddannelse hele tiden. Det vil sige, at min krop først rigtig er blevet afprøvet i job-livet det sidste år. Og det har kostet dyrt på smertefronten, at være i fuldtidsarbejde. Et fuldtidsarbejde der iøvrigt på ingen måde var fysisk hårdt. Ingen tunge løft, ingen køren rundt med senge. Men alligevel har det taget hårdt på nakken?!

Men hvad skal jeg så? Deltid? Flekstid? Prøvetid? Blivesindsygtid?
Det er det sværeste i hele verden, at indrømme og accepterer, at der er noget jeg ikke kan.
Jeg bør være derude hvor jeg gør en forskel. Ikke sumpe rundt i begrænsninger.
Så jeg grubler og bekymres.

Men lige i dag, i dag var jeg bare nede i min krop og nød fornemmelsen af ikke, at have ondt og solen der skinnede på mig, uden at jeg kneb øjnene sammen i lysfølsomhed.

Billederne er fra en lille udstilling på mit spisebord. En af dagens hyggeprojekter.

Fyldte squash.

2011-11-15T22:05:00.000+01:00

Her til aften fik vi fyldte squash.
Der er sikkert utallige opskrifter ude på nettet, men her er min version:

Skyl og flæk et passende antal squash. ½-1 pr. person alt efter hvor meget tilbehør der spises til.
Skrab det bløde kød ud af grøntsagen med den ske. Du kan nemt gøre det ved at vende en ske med bagsiden opad og så trække den hen over squashen så skeen på den måde skræller kødet af.

Jeg lavede en portion fyld med tomat på dåse, grofthakket løg, - hvidløg, -gulerødder, og -champignon sammen med "kødet" jeg havde skrabet ud af squashen..
Jeg tilsatte salt, peber, oregano, basilikum, et skvat mørk balsamico og tomatpure.
Du kan lave en alm. kødsovs, hvis du ikke kan eller vil undvære kød.

Så fordelte jeg fyldet ud i de flækkede squash, rev ost hen over og satte det i ovnen på 200 grader i ca. 30 minutter.
Så var det tid til at dække bord og finde lidt lækkert tilbehør til. Dagens valg var soltørrede tomater i strimler, grønne oliven og cherrytomater.
Da der var lidt over 10 minutter tilbage kogte jeg vand som jeg tilsatte grøntsagsboullion og hældte over couscous for at lave en form for "risotto"-couscous. Det kan varmt anbefales.

Velbekommen.

Resultaterne fra sy-workshop.

2011-11-13T21:31:00.001+01:00

Så er endnu en dejligt produktiv weekend i Rum 11 hos Line slut.

Det er skønt at følge mine egne syevner forbedres. SÅ længe siden er det alligevel heller ikke, at jeg var hos Line for allerførste gang og sy den berømte rockerjakke. Siden er jeg jo startet i syskolen og nu har jeg så været på workshop igen. Man kan vel kalde det en form for sund afhængighed?

Men her i weekenden kunne jeg virkelig mærke hvor meget der er sket siden jeg troppede op hos Line for første gang.

Fantastisk!

Weekendens produktion blev til en lækker quiltet jakke med applikation på ryggen.
Der mangler lige 3 knapper. Dem havde jeg glemt hjemme (...!).
Og så en retro børnehavetaske, der mangler skulderstropperne, fordi jeg havde fået købt den forkerte størrelse D-ringe, ooog snoren til at snørre tasken sammen for oven, for jeg kunne pludselig ikke finde mine transportable huller..
Men begge dele skal der snart blive rettet op på.

Tak til alle tøserne for en hyggelig weekend. Der er lige før jeg er helt udsnakket (lige før) ;).

WIP på workshop.

2011-11-12T23:05:00.000+01:00

Hos Marapytta, selvfølgelig.

Det bliver overordentligt godt og jeg glæder mig virkelig til at kunne vise jer mine ting i morgen aften.

Historien om Dagdrømmeren og Mælkebøtten.

2011-11-11T00:08:00.003+01:00

Der var engang hvor Dagdrømmeren og Mælkebøtten glemte hvem de selv var, og dermed glemte de hvem hinanden var.
De havde haft for travlt med at sætte nyt liv i verden, passe på mursten, blive klogere på bøger og eksamener og livet alle andre steder end hos hinanden.

De begyndte vel begge at kede sig, da de glemte dem selv?
Kærligheden gik i stå.
Passionen, der engang var så overvældende, døde ud.

En skønne dag valgte Dagdrømmeren og Mælkebøtten at gå hver til sit.
Nok måtte være nok!
Midt imellem dem stod 3 fantastiske børn. De stod med store øjne og kiggede spørgende op; "Hvorfor vil I ikke være kærester mere?".

Hjerter gik itu. Men beslutningen var taget. Sådan var det. Alle måtte videre.

Tiden gik.
Savnet var stærkt.
Der blev udvekslet smsér. I starten mest praktisk. Men langsomt viklede der sig forsigtige spind af personlige tanker og hengemte sætninger ind i det digitale sprog.

I starten ville ingen indrømme hvor hjertebankende, sommerfugleflagrende det var, at få hinanden til middag.
Da der blev sat ord på det første gang, kom frygten og sneg sig som kold is ned af ryggen. De løb og der var stille en stund endnu.
Hjerterne var stadig sårbare.

Hver for sig stod det værre alternativ til at være sammen og udvikle sig sammen, som bøjet i neon. Det var blevet afprøvet. Levet. Det fungerede ikke. Der manglede en i antallet af gafler der skulle på bordet, der var for meget latter i naboens have fuld af mennesker, der var en dyne for lidt i sengen og i hjertet var der alt for meget plads.

Der skulle tænkes.

Til sidst overgav de sig. Men så uendeligt forsigtigt.
Uden at sige noget til nogen legede de kærester. Helt stille.
Benene skulle prøves af uden hjælp fra nogen. Hjerterne skulle holde.
Ikke noget med at blive bange og løbe sin vej.
Selv ikke børnene vidste besked. De havde været slæbt gennem nok! Skulle ikke også kunne holde til det spirende håb, hvis Dagdrømmeren og Mælkebøtten fandt, at benene og hjerterne ikke holdt.
Men begge dele holdt hos dem begge.

Det var ikke nemt.
Mange sårede følelser og gamle, grimme mønstre stak deres hoveder ud gang på gang.
Men kommunikationen var blevet en anden.
Der kunne sættes ord på det hele.
Det ultimative værste var allerede blevet gennemlevet og Dagdrømmeren og Mælkebøtten havde endnu engang valgt hinanden.
Ikke et valg taget i forelskelsens blinde sindsyge (for det havde de været. Afgrundsdybt forelsket i hinanden), men som to voksne mennesker med dyb kærlighed til hinanden, med viden om alle de sider begge indeholder.
Stærke som svage.

Hver dag vælger de nu hinanden.

Sikke en rejse det er, pludselig at lære om hinanden, istedet for mursten, bøger, og andet uvedkommende.
Ingen af dem kan nogensinde holde op med at interessere sig for livet og alt hvad der er i det, men de husker nu, at give hinanden tiden til, at vise hvem hverandre er blevet til.
På den anden side af 3 børn, mursten. bøger, eksamener og en stor bid af livet.

Dagdrømmeren og Mælkebøtten bor stadig hver for sig.
Men hvem ved hvad morgendagen bringer. De morgendage der har været indtil videre har været ret unikke og lærerige på hver deres måde.
Og det føles helt rigtigt at gå hånd i hånd, som en familie, ind i de morgendage der kommer.
Sammen.

Nu kender i historien om Dagdrømmeren og Mælkbøtten, som der ellers ikke er skrevet så meget om siden dengang.
En historie blandt mange, men ikke desto mindre vigtig af den grund.

En dag i arbejdsløs-land.

2011-11-09T23:20:00.004+01:00

Nogle ting ér bare svære. Som at gå i seng, for eksempel.

Jeg hiiiver min krop ud af sengen om morgenen. Nu hvor der ikke står arbejdsgivere og forlanger at jeg både kommer til tiden OG, at jeg ser nogenlunde menneskelig ud når jeg møder op, er det blevet endnu sværere at komme op

Efter alle er blevet sendt afsted, kunne jeg jo gå igang med dagen med det samme.
Men jeg skal jo lige have morgenmad, en kop kaffe, og sende ansøgninger.
Uhh, Go´MorgenDk. Og et tæppe.
Mmmm.. hyggelig sofa.
Jeg kunne jo lige tjecke Facebook inden jeg går på Jobnet.
Og efter jeg har været på Jobnet kunne jeg jo lige.... og så er jeg i øvrigt ved, at være sulten.
Jeg kan jo lige se lidt tv mens jeg spiser.
Eller tjecke Facebook.
Uh, og mails. Gad vide om der er noget spændende?

Nu er klokken så omkring 12 og jeg vågner så småt.
Kan jo lige kigge i en kogebog. Jeg kan bruge utroligt meget tid på at planlægge hvad jeg skal spise næste gang, når jeg har SÅ meget tid. Ligesom jeg glemmer at spise når jeg bliver opslugt af arbejde.

Eller støvsuge. Jeg burde støvsuge. Især efter ungerne spredte rugbrød ud over det hele i går.
Jeg burde også sy de der sutsko til Mille. Jeg nægter stædigt at købe hende et par. Jeg gider da ikke købe et par hundedyre sutsko, når hun kan få unika. Desuden fandt jeg det der lækre filt til sålerne.
Har faktisk syet hende ét par, men de viste sig at være 3 numre for store (mangler du et par?). Det var også bare fordi der stod at der skulle være 1½ cm ud til kanten af snitmønsteret i vejledningen. Så tøsen render stadig rundt uden sutsko. Det er også bare fordi.... jeg skulle noget andet. Havde slet ikke tid (nu har jeg skrevet det offentligt, og nu er det hermed blevet pinligt. *pling* Indlæg på bloggen med spark i røven til ego. Smart!).

Jeg kunne også lige tjecke Facebook.
Uh, eller mail.
Ej, nu kommer drengene snart hjem.
Jeg kan også lige nå at skrive lidt mere på denne her sang.

Omkring 14-14.30 hvor jeg egentlig ikke kan nå noget som helst før drengene kommer hjem vågner min krop rigtigt. Nu styrter jeg rundt og støvsuger, tegner smitmønstre, spiller klaver og synger højt med på musikken i mine hovedtelefoner mens jeg vasker op.
Shit, jeg glemte at handle ind til aftensmad.

Lektier, skille børn ad, lave aftensmad, aftenhygge, senge-lægning.
Ah, stilhed. Børn der sover. Mille der lige skulle puttes en 3-7 gange og nogle gange ender i min seng, når dagen har været lang og hun virker til at skulle bruge lidt ekstra tryghed.
Jeg kunne jo lige tjecke Facebook.
Uh, eller mailen.

Ai hvor kunne jeg godt lige sy nu. Jeg er helt frisk. Men Mille ligger og sover i min seng ved siden af symaskinen.
Desuden har jeg en knaldende hovedpine der stammer fra mit piskesmæld (som i virkelig ondt! Med svimmelhed og kvalme! Og nej, jeg er ikke pivet. Har født 3 børn uden bedøvelse. Den første på hospital og de to andre hjemme, den sidste toppede oplevelsen ved at være stjernekigger. Jeg vil hellere føde end have piskesmæld!).
Det er også bare fordi, jeg i ren desperation over ubrugt energi brugte hele aftenen i går på, at sidde med spændte skuldre og strikke ribstrik på pind 3½. Indtil jeg, i ren frustration over, at have tabt alt for mange masker til det nogensinde blev pænt, trevlede det hele op og gik i seng, hvorefter jeg brugte natten på at bliver sparket i hovedet af Mille, mens jeg lå stivnet på min ene arm. Det er så hyggeligt at putte.
Kan du sige SEKS dage til lindrende Osteopat-behandling. 6 dage mere i jeg-kan-ikke-tænke-klart-og-må-læse-en-masse-korrektur-fordi-jeg-springer-ord-over-i-min-sætning-når-jeg-skriver-og-finder-mig-selv-i-shampoo-afdelingen-når-jeg-leder-efter-opvaskemiddel- (forkert-slags-sæbe-Synne.P).
Ikke at jeg tæller eller noget, iøvrigt!
Smertestillende siger du? Panodil er som at give en fiskepille til en kræftpatient. Det virker ikke en skid.
Jeg prøvede en af mine Kodein-piller i sidste uge for første gang i evigheder. Så skal jeg til gengæld love for, at jeg gik kold.
Først snøvlede jeg mig igennem "Malvin og far på tur" og derefter gik jeg kold i to timer på min sofa, med alt mit tøj på, men med mine store dyne over mig. Vågnede med et sæt, gennemblødt af sved og temmelig tør i munden, og tænkte at jeg nok hellere måtte fortsætte inde i min seng, uden diverse beklædning og med vand i glas inden for rækkevidde.
Hey, jeg fik da sovet, men det er vist ikke helt holdbart med sådan en Kodeinpille når der er børn til stede.
Eller i det hele taget, faktisk.

Jeg ønsker mig til gengæld en stooor seng, hvor jeg kan strække min rygrad ud mens jeg sover med børn i sengen.
Og en sparkemaskine, jeg skal have installeret på ryggen, for jeg har VIRKELIG svært ved, ikke at glide ned i arbejdsløsheds-ladhed/det gør jeg lige i morgen.

Hver morgen ønsker jeg inderligt, at jeg var gået i seng i god tid til, at få de der 8-9 timer jeg dybest set har brug for.
Findes der døgndemens?

Uh, jeg købte sguda en Lottokupon da jeg spænede ned efter æg til akut-aftensmadsæggekage. Jojo, der er mange gode oplysninger gemt i morgentv. F.eks. sådan nogle om "Husk at købe Lotto. Der er 85 millioner på spil, og denne gang skal Norge ikke rende med dem". Da den venlige unge kioskmand så spurgte om det skulle være med eller uden Joker, vidste jeg jo ikke hvor de 85 millioner var gemt (noget med at have opbrugt simultankapaciteten da jeg samtidig var på Facebook), så jeg turde ikke andet end at købe med.
Anyway, må hellere liiige tjecke lottotal inden jeg går i seng.
Og Facebook.
Uh, og min mail.

Rugbrøds-filosofi

2011-11-08T22:08:00.000+01:00

Man forbereder.

Følger nye veje.

Venter tålmodigt og spændt.

Men når det hele er overstået, blev resultatet ikke helt som ventet.

En lidt flad fornemmelse, der virkelig godt kunne trænge til en "ommer".
Men når den første skuffelse har lagt sig, så viser mulighederne sig.
Måske bliver det ikke som det først var tænkt, men det kan bruges. Og det tager noget godt med sig.
Man tager en stod bid og vellysten breder sig.

Således tiggede mine børn om friskskårne rugbrødsstænger i massevis her til aften, og jeg selv fik lov at filosofere lidt over muligheder, sejre og nederlag. Især sidstnævnte; nederlaget der svider lidt til, at starte med, men ligesom Pandoras æske, kan vise sig, at være en katalysator og på den måde, slet ikke være et nederlag alligevel.
Hvem ved.

Gode dage

2011-11-06T21:10:00.003+01:00

Efterårs-komsammen, med Maltes klasse, i skoven.

Malte fandt pludselig en troldmandsstav.

Soyagarn fra Netto. Det er SÅ blødt.

En eftermiddagssnack. Varmrøget laks, creme fraiche, purløg, salt og peber.

Det var populært!

Burgere med selleribøffer (revet selleri, en ordentlig slat havregryn, 2 æg,

et finthakket løg, hvidløg, salt, peber og koriander) og hjemmerørt Aioli

(lige dele god mayo og creme fraiche og så lidt presset hvidløg).

Giv bøfferne ved middelvarme så de kan få så længe, at selleribøfferne

bliver helt gennemstegt. På den måde bliver de mindre "syrlig"-selleri

og mere bløde og søde, uden at blive brankede udenpå.

Det var en fredag aften...

2011-11-05T12:33:00.000+01:00

Salat med spinatblade, fuldkornsbulgur, revet gulerod,
broccoli, porrer og sprød rødkål.

Det var lækker mad, det var god vin, det var gang i den kreative åre med splinternyt legetøj, det var SÅ sjovt.
Og når det er færdigt må I godt høre med.

En dobbelkonfektisk, pleonastisk tautologi.

2011-11-04T09:35:00.000+01:00

Jeg er halvdøv, og så kan jeg heller ikke høre noget.
Jeg spørger spørgsmål.
Jeg bakker baglæns når jeg går.
Jeg tegner runde cirkler.
Jeg planlægger gratis gaver (som jeg desuden lovede, allerede for omkring 8.000 hits siden *suk*).
Jeg føler mig som en kvindelig udgave af en gudinde.
Jeg indgår i et gensidigt samarbejde om et nyt spændende projekt.
Jeg håber, at I læsere kan finde på mere vrøvlet retorik i kommentarfeltet.

Til sidst vil jeg afslutte med at sige GOD FREDAG.

P.s. Husk at, et forsøg på at forklare sin egen forklaring, hvis det lykkes, kan destruere universet.
Vær sød ikke at destruere universet. Jeg har planer i morgen.

En Marapytta-kjole til Mille

2011-11-03T14:30:00.000+01:00

Den seneste kreation fra Marapyttas syskole blev en kjole til Kamille.
Billederne er taget i vildt dårligt lys i morges, med en blitz der drillede og ingen tid til at rette det, inden der skulle sko på alle fødder og drønes ud i dagen. Så I får det med slagsskygger, uskarpt og det hele. Kjolen kan vist ses meget godt alligevel.
Modellen stillede velvilligt op til fletning (jeg elsker når jeg må flette hendes hår), spræl og foto.

Dage med indhold.

2011-11-03T09:44:00.000+01:00

Hvad gør man når 2/3 af børneflokken bruger natten til, at have feber?
Man sætter farten ned.
Læser bøger, spiller lidt musik, bager.
Sidder sammen og nyder at have tid til, at kigge hinanden i øjnene.
Og vupti, inden dagen er omme er feberen væk og vi kan alle drøne ud i livet igen næste dag.

Nej, jeg siger ikke at nærvær kurerer feber. Men det kurerer længsel for en stund.
Apropo længsel, så har især min mellemste søn lidt under, at hans mor har arbejdet døgnvagter, aftenvagter, "jeg er altid på arbejde mens I har fri"-vagter.
Og selvom jeg er gevaldigt ked af, at sige farvel til mit arbejde, hvor mit vikariat udløb og kontrakten ikke kunne forlænges igen p.g.a. besparelser, så må jeg også sige at jeg nyder at indhente det forsømte.

Farligt!

2011-11-02T10:46:00.000+01:00

- Fordi jeg i min nye stilling som arbejdsløs nu har brugt 3 timer på at navigere rundt på Jobnet og min fagforenings hjemmeside i jagten på de rigtige blanketter i ansøgningen om Dagpenge!! (argh!)
- Fordi teksten er for FED.
- Fordi beatet får mig til at skrue heeelt op. Yeah!!
- Fordi jeg virkelig trænger til, at få brændt noget energi af, efter de sidste 3 timers digitale papirnusseri.

"De siger vi lever i en høj-risiko zone
blasfemien stråler i form af tvangstanken om en bombe på maven af din kone
men du en slave af tv-nationen
fuck han har turban på, terrorist, er blevet den gængse motivation
frygten har belejligt sneget sig ind i stuerne
neokonservatismen kulminere arbejder dybt og godt i slavernes tro på en forenet nation
politiet som en enlig fraktion
styret af pikhoveder på Christiansborg der blandt befolkningen egentlig ikk deler mening med nogen
(er du sikker?)
ja min skat for det din regering der ejer medierne
sprøjter løgne ud så vi kan labbe dem i os og ikk se lortet mellem linierne
i selvransagende usaglige tv-henvendelser til folket
for de draget det til den alt ødelæggende trussel mod befolkningen er ti-doblet
og mørklægger sandheder det bedre vi ikk har viden om
mens de pænt prædiker bedre tider så længe vi bare arbejder for flertallet
der ligeså hurtigt kan gå ned på grund af en rasende epidemi
der ikk bare kommer snigende ind på os, men faretruende som den værste jordskælvs kategori
så vi blir inden døre barrikadere os, lader os blindt vaccinere
mens sandhedsserum fjernsynet blændende manipulere
de siger tro kan flytte bjerge, godtroende mennesker lokket i fordærv
ondsindede mennesker modulere sandheder så de kan eje bjerget
det fuldstændig ligegyldigt hvem der sidder på magten
for det er frygten de har skabt der driver unge mænd og kvinder ud i den visse død på slagmarken
i jagten på usynlige fjender, de har skabt den
de har plantet den i dig, frygten, de har skabt den"

Larmende stilhed og noget om at være depressiv.

2011-10-30T01:19:00.003+02:00

Og så er der de der aftener hvor stilheden sitrer i ørerne.
Hvor ensomheden vælter ind over mig, selvom min fornuft banker på og fortæller at det er noget pjat.

Hvor jeg først har grinet over mine børns pudsige påfund, og senere grædt over en ufattelig stærk 10 års dreng i mit tv, fortælle om den dag han måtte sige farvel til sin kræftramte mor.
Jeg har siddet i skrædderstilling i et mørkt rum og kigget på mine sovende børn. Og elsket! Mærket det i hver en fiber i min krop hvor meget jeg elsker de små væsner som jeg har sat i verden. Lyttet til deres åndedræt og været så uendelig taknemmelig for, at hver og en er raske og velfungerende.
Og været overvældet over ansvaret for guddøddeme mig at holde fast i livet. Med tanke på den 10 årige dreng og alle andre der har mistet en forælder.
Længe har min opmærksomhed været vendt imod dem der mistede deres børn, men børnene der skal leve resten af deres liv uden, det der helt specielle kram som kun mor eller far kunne give, de er nogle hårdt ramte små skæbner.

Tænkt engang, at jeg engang ikke kunne gå på gaden uden at tænke, at hvis jeg bare tog et skridt til højre ud foran bilen der kørte forbi mig, så var de alle fri for mig. Så ville deres liv være lettere.
Tænk engang, at en depression kan gøre sådan noget ved et ellers livsglad menneske.
Den der dragen imod at gøre det slut.
Ikke flere ensomme nætter i søvnløshedens favn. Ikke mere smerte der æder al fornuft.
Bare stilhed, og ikke flere pårørende der skal trækkes med det evindelige tungsind.

I dag ser mit liv anderledes ud.
Jeg er stadig sårbar. Når hippocampus har været skrumpet én gang vil den altid være sårbar. Jeg vil altid være sårbar.
Men samtidig er jeg stærk.
Jeg har lært at være i følelsen af lige nu. Mærke efter. Kunne rumme den. Tage ansvar.
Og selvom alle mine gamle mønstre kalder på opgivenhed og martyr-adfærd, så nægter jeg at give efter.
For det er ikke den jeg er, ikke mere ihvertfald.
Nogle gange kræver det bare lidt tid, at minde mig selv om det, og modet til at råbe Røv når der er brug for det.
Det der med at råbe Røv af dem der gør det nødvendigt for mig at sige fra, det er faktisk en af de sværeste opgaver. Når nu jeg har knap 32 års erfaring i, at vende det hele til selvhad, så er det faktisk en rigtig svær øvelse at stå rå og upoleret og sige nej tak til selvdestruktion og jatak til håbet.
Men hvis jeg ikke tør mærke mig selv, så kommer jeg aldrig videre. Så jeg har et valg; vil jeg udholde smerten af hver eneste lag der rives af som tape og tager et stykke af min hud med, så der efterlades endnu et sår der har brug for tid til at heles, eller vil jeg leve resten af mit liv i fornægtelse?
Mennesker finder tryghed i rammer. Også selvom de er usunde. At tage de rammer væk kan være vældigt angstprovokerende. Også selvom det er udviklende at viske kanterne på livets rammer ud.

Jeg er et menneske med angst ligesom alle andre.
Men den viden jeg har opbygget om mig selv er ikke automatisk ensbetydende med forbedret selvfølelse. Hvis jeg ønsker min selvfølelse forbedret, må jeg dyrke mine lidenskaber, mine fornemmelser af egne følelser og behov og øve mig i, at holde fast i mig selv.
Og jeg øver mig ved gud. Selvom det er hårdt at stå alene og sige "det her betyder rigtig meget for mig, selvom det hverken er særligt fornuftigt, så gør det mig glad, helt indeni".
Måske en dag jeg får følelsen af, ikke at stå så alene i selvopholdelsesdriftens hellige navn?
Håbet er lysegrønt.

Kræver du svar?

2011-10-27T21:13:00.000+02:00

June har endnu engang taget tråden op til noget der sætter tasterne igang hos mange.
Hun kalder det selv, i mangel af bedre, blog-arrogance.

Hvad mener I? Hvad gør det ved jer, hvis jeg ikke får svaret på en kommentar?
Gør det overhovedet noget?

Sæt pennen igang her eller hos June. Det er faktisk en interessant diskussion.
For mig handler det om ren distræthed hvis jeg ikke får svaret. Men hvis det på nogen måde sætter følelser igang hos jer derude, så vil jeg tage den til mig og blive bedre. For jeg elsker hver eneste kommentar.

Jeg kan sagtens se via statistikker hvor mange hits jeg har, men når vi ping-pong´er så er det bare sjovere end kun at pingé.

Hvilken dag er din Dolmio-dag?

2011-10-25T22:14:00.000+02:00

Når man har fået sat sig et dagsprogram hvor man først liiige skal til tirsdags-syskole i København, så blæse hjem til Nykøbing Sj., handle ind, hente folk i noget der føles som alle steder, og så have 3 kvarter til at gøre lejlighed og lasagne klar til der kommer gæster kl 16, så får man lidt svedige armhuler.

Lasagne skal i min verden bygges op fra bunden. Tomatsovsen skal simre og kæles for. Bechamelsovsen skal bygges op med den rette mængde smør, ost og muskatnød. På 3 kvarter?!
Jeg skulle jo have lavet lasagnen klar i går,så jeg bare kunne drible hjem og have normalt blodtryk og frisure, men det havde jeg glemt og brugte dagen på noget så voksent som at sende jobansøgninger ud i æteren.
Gisp!

Løsningen kom til mig i Brugsen.

+ et par 5% mornaysovs-pakker, lasagneplader - og note til selv, husk hakkekødet! Det skaber unødig ekstra stress, at skulle igennem supermarkedet, igen, der havde besøg af utroligt mange rollatorer lige på det tidspunkt.

Whew det var nemt med sådan noget færdiglavet noget.
Totalt overskudsagtigt værtindevæsen kunne hermed lukke døren op for gæster til rette tid, med lasagne simrende i ovnen (og ren trøje, der senere, da gæsterne var gået, viste sig at have kæmpe plet foran på brystet i den ene side).

P.s. Den smagte irriterende godt!
P.p.s. Kjolen fra dagens sykursus bliver SÅ sød. Glæder mig til at vise den frem :). Er dog lidt elastikudfordret, så det må lige vente lidt. Hvilken cliffhanger ;).
P.p.p.s. Jaja, jeg går i seng nu....

Fra vov til.... vrinsk?

2011-10-23T23:28:00.000+02:00

Engang faldt jeg tit over en lille hvid hund der gik i vejen.
Hunden flyttede hjemmefra. Den blev vel træt af, at blive skvattet over.

Her til aften var jeg ved, at tabe balancen over en lyserød, plysset, enhjørning istedet.

WTF?!?

Holder det aldrig op???

En historie om dengang kælelakridsen kom til live.

2011-10-22T13:15:00.000+02:00

Jeg er fanget i en kreativ proces.
Den hvirvler mig ind og forfører mig.
Jeg lader mig gerne føre og frydes over ikke at vide hvor den ender.

1.5 minut i frossen tilstand hvor jeg glemte hvem jeg er, tændte en gnist.
En oplevelse der i den grad tog røven på mig.
Jeg skulle lige komme mig. Indse en ting eller to.
Men jeg er klar.
Kom an!

Tonerne hvirvler, ordene spinder et net af drømme der får lov, at komme ud i lyset.
Jeg er i dén grad klar, og jeg flyder over.
Endelig. Endelig!

Happy B-day to meee...

2011-10-18T16:52:00.001+02:00

I dag er det 32 år siden jeg kom til verden.

Sikke en rejse det allerede har været! Det er her liv er noget utroligt noget.
Jeg har sejret og tabt. Lært at kravle før jeg kunne gå og slået mig når jeg til tiden forsøgte at springe de nødvendige trin over.

Især det sidste år har været udviklende på den helt igennem vilde måde.
Jeg står fast i mine sko og tør godt sige "her kommer jeg".
Jeg har lært hvem jeg er og hvad jeg kommer fra.
Men rejsen er på ingen måde slut. Den får nye begyndelsesmuligheder hele tiden, samtidig med at jeg bliver mere og mere erfaren udi rejsen.
Erfaring styrer!

I år er min fødselsdag ladet med muligheder af de helt store.
Jeg ville ønske jeg kunne fortælle mere om det, men jeg kan ikke endnu.
Men jeg kán sige et stort varmt tillykke til alle os, der har fødselsdag i dag.
Og til alle I andre hverdagsmennesker der rejser og udvikler jer sammen med mig.
Sammen gør vi livet værd at leve.

HURRA!

Nogle aftener er det bare sådan!

2011-10-16T23:34:00.001+02:00

3 års måling og Marapytta-vest, på.

2011-10-15T18:33:00.000+02:00

Fødselsdagsmarathon og skattejagt.

2011-10-14T21:56:00.003+02:00

Først storebror.

Godmorgensang. Godmorgenbord. Godmorgengaver.

Så afsted i skole, hvor der var tværseruge. Det var to elvere der kom hjem. En skovelver og en sortelver, der havde udkæmpet store slag ude i skoven hele dagen og duftede lidt af bål og træthed.

Så aftensmad. Der var blevet bestilt lasagne med hvidløgsbrød fra fødselaren. Hvidløgsbrødet skulle være købe-udgaven af den hvide slags ;).

Fuldmånen lyste over vores måltid hen over byens tage mens 3 trætte børn spiste deres mad.

Og så er der de dage jeg virkelig ønsker mig en opvaskemaskine!

Næste morgen ankom. Og med sådan en morgen her, så kan det da kun blive en god dag derpå, hvor klassekammeraterne skulle komme hjem til hygge.

Kagebagning, med inspiration herfra.

Og så ud på skattejagt. Fundet på og anført af Den velhængte Dagdrømmer under gadelygten.

Ungerne blev kaldt sammen til slik, men i krukken lå kun et stykke broccoli, 5 spiseskeer og en seddel.

Afsted i fuld galop til sandkassen. Der viste sig at være fyldt med mere broccoli - og en ny besked.

Hmmm, klatrevæg sagde han?

Puslespillet blev samlet. Next stop - birketræerne.

Men sedlerne hænger ude for rækkevidde. Hvad gør man så?

Jo, man prusikker derop, en efter en.

Og henter ledetrådene ned.

Der var noget med en træhytte, hvor der var mere broccoli (som der iøvrigt gik sport i at spise blandt drengene. Vi kunne sagtens have købt dobbelt så meget af den grønne sag).

Og så var det jo at sætte hovederne sammen og regne den ud.

Ahhhh!

Der blev ringet til den onde ledsager og slikket blev modvilligt udleveret.

Kort tid efter blev alle hentet, storsmilende og fortællende til deres respektive forældre.

Godt gået Dagdrømmer! ;)

I morgen er der så prinsessens dag. Så tager vi turen en gang til, plus familien, og kaffe.

De vil så gerne bare forståes..

2011-10-13T14:02:00.000+02:00

I dag fylder min store, dejlige, intelligente, sensitive dreng 9 år. NI år! What....!?

Min store dreng er den evige prøveklud og den der gør vejen nemmere at træde for sine mindre søskende.
Det er et stort ansvar, sådan at være storebror.

Her til morgen fik han sit store ønske opfyldt: En mobiltelefon. Men mere om det i morgen. I dag har jeg noget andet jeg vil fortælle om.

Igennem Matias fik vi en helt ny viden om vores familie. En gudsbenådet dygtig lærer sagde til mig engang: "Jeg tror dit barn er højt begavet". Det satte en lavine af begivenheder igang, som jeg dengang slet ikke forstod omfanget af.
Ikke blot lærte jeg pludselig min søn bedre at kende, men jeg forstod pludselig mig selv bedre at kende og mange brikker faldt på plads, en efter en, med et stort brag!

I dag faldt jeg over denne video, som jeg vil dele med jer. Jeg sad med kuldegysninger og en tåre i øjenkrogen det meste af de 10 minutter den varer.

Min lejlighed har fået gevir!

2011-10-12T16:36:00.000+02:00

Jeg er nede. Har mistet stemmen, hvilket er det værst tænkelige tidspunkt!
Dette efterår har været hård ved mit helbred, og vi er ikke engang rigtig inde i efteråret, rent vejrmæssigt, endnu.

Nå men, skidtmads eller ej. Jeg måtte ned og handle i dag, for min store dreng fylder 9 år i morgen og skal forkæles med morgenbord. Da jeg bor lige over Brugsen her i byen er det nemt lige at smutte derned og handle det mest nødvendige, når det føles som om der er alt for langt op til Netto.
I dag blev det mest nødvendige, sammen med æg, juice, flag og alt det andet, en wallsticker til 40,-.
Da jeg så den vidste jeg lige hvor den skulle sidde.

Selv synes jeg det blev ret fint.

Tirsdags-syskole.

2011-10-11T19:01:00.000+02:00

Jeg har var så heldig at komme på workshop hos Line for lidt tid siden. Det blev jeg så afhængig af, at jeg måtte på syskole også. I dag var så min første dag på syskolen, tirsdagsholdet.

Kamille fylder 3 år på lørdag, så jeg havde travlt. Jeg skulle nå at blive færdig med hendes gave på de tre timers skole.
Jeg nåede det næsten! Kun kantbåndene manglede, da jeg måtte vende næsen nordpå igen.
Men med Lines gode råd frisk i hukommelsen lykkedes det bedre end jeg nogensinde før har prøvet!

Jeg er SÅ stolt af mig selv (det må man nemlig godt være) og Kamilles lille vest.
Jeg har desværre kun, pg.a. aftenvagt i går aftes, fået 5 timers søvn i nat og er ved at gå til af træthed. Hvis ikke havde jeg straks kastet mig ind til symaskinen når ungerne er puttet for at sy et par stykker mere.
Jeg kan virkelig mærke hvordan Lines undervisning markant forbedrer mine syevner fra gang til gang.
Fantastisk!

P.s. Må man godt bruge nutid og datid i samme sætning? Oh well, tror jeg er for træt til at rette det uanset hvad...

Dryp-dryp

2011-10-10T13:58:00.000+02:00

Regnvejr.
Åh, det gamle regnvejr.

Kære Regnvejr.
Dig der får mig til, at gå i hi under dynen mens jeg lytter til dig tromme på mit tag, heroppe over byen.

Du kære gamle regnvejr, der får mig i et tænksomt humør og giver mig lyst til, at skrive sange.

Du regnvejr, der får mig til, at pakke mig ind og have det hyggeligt under paraplyen mens jeg går på våde gader.

Du regnvejr, der får mig til, at lægge paraplyen væk, vende ansigtet mod himlen og mærke de kolde dråber mod mit ansigt.

Du kære regnvejr.
I dag er du min.
Os to, alene.

Beretninger fra en rocker.

2011-10-09T14:13:00.002+02:00

Eller .... I ved...

Aftenen i går var lige så hyggelig som sådan en skulle være. Og nu sidder jeg her alene. Spiser lidt mad inden jeg vender næsen mod arbejdet - og savner.
Fyldt op med indtryk af stemning, varme arme der holder om mig, byens puls, helt alene i tosomhed midt i mylderet.
Mmmm..

Nå men,

Turen gik til København.
Først RizRaz og deres - altid - utroligt lækre og billige vegetar buffet. Bøvs!

Og så i biffen. Harry Potter, afslutningen.
Jaja, jeg ved godt at det jo er en gammel sag i biograferne, men nooogen af os kommer altså ikke så ud, nå!
Og jeg ved også godt at der var stjerneskud ude på den rigtige himmel i det virkelig liv. Potter vandt...

Anyway, den var jo fantastisk lavet og sluttede lige som den skulle (jo, jeg har læst bøgerne. Eller, slugt er måske et bedre ord om lige præcis de bøger).

Vi glemte alt om billeder, ud over de to fra RizRaz og forsøgte at tage et billede meget sent om aftenen, da vi var kommet hjem (efter jeg havde siddet og prøvet at holde mig vågen de 1½ time hjem i bil!)
Ahem..
Vi tog lige to nye her til formiddag ;).

Så here goes. Rockerjakke a´la Mælkebøtten...

Og nu skal jeg på arbejde.
Vi seeees, derude.

Weekendplaner

2011-10-08T15:07:00.000+02:00

Jeg skal ud og rocke min rocker i dag.
På date :).
Jep, den gode gamle. Dinner and a movie.

Kan ikke huske hvornår jeg sidst har været på sådan en date.
Og hvilken anledning er bedre end den til at få luftet rockerjakken, der stadig er varm fra symaskinen.
Har brugt ret meget tid på at sprætte op efter mit kursus (suk) og er nu nået til "godt nok, slut!".
Jeg må jo bare sy en 3-4 jakker mere, så burde den måske være ved at være der?

Anyway, hvis jeg kan lokke den anden halvdel af min date til at knipse et par billeder, så er der billeder af den færdige jakke i morgen.

I morgen er der ligeledes også loppemarked hos Bodil. Hende med garagen fra himlen.
Så hvis du ingen planer har i morgen, og kan komme et tur forbi midtsjælland, så anbefaler jeg klart et besøg hos Bodil.

Hvad har du ellers af planer i denne weekend?

Bøvs

2011-10-05T23:28:00.000+02:00

Og så så man mig tage på arbejde, med lige præcis så lidt feber at det kun føles ubehageligt, men ikke er tilladeligt at bliver hjemme.

Til gengæld kom jeg i SuperBest hvor de havde tilbud på Haribo poser til 5,- (du kan stadig nå det).
Nu til aften, men dagens sidste papirarbejde skulle gøres, har jeg så ædt mig en kodyl kvalme til. Og jeg gider ikke engang tage min temperatur. Jeg bliver så ynkelig hvis den er højere end i morges.
Så kan jeg lære det!

Vagtværelset, lidt dårligt falde-i-søvn tv og savl på puden venter.

I morgen skal jeg have genopfrisket hvordan det nu er med aflåst sideleje, hjertemassage og andet førstehjælp.
Håber ikke de serverer slik!

Swusschhh....

2011-10-05T11:43:00.001+02:00

Den flyver gennem luften og sætter sig fast med et Doiiing! Lige midt i min ømskindethed.

Bemærkningen. Kommentaren. Spørgsmålet. Blikket. Noget helt trejde, som jeg opfatter - måske - forkert.

Og så står jeg der, som en anden idiot. Mit psykiske beskyttelsesfilter sætter igang, inden mit intellekt får tid til at danne sig overblik og byde ind med fornuft.
Jeg reagerer med totalt tavshed, med en forklarende adfærd, eller et angreb lige tilbage. For tiden mest de to første.
Jeg reagerer med mine mest basale instinkter. Istedet for at sige AUV, pakker jeg mig endnu mere væk mens jeg bukker mig en smule sammen over smerten, for at beskytte den.

Jeg er træt for tiden.
Drænet.
Ømskindet.
Ked af det.

De mange forandringer i mit liv dræner mit sarte sind.

Kærligheden, som jeg mangler at fortælle om her på bloggen, som jeg kæmper for. Den er så grundlæggende god, men til tider også rigtig svær.

Der er også andre ting jeg rigtig gerne vil fortælle om, men jeg kan ikke endnu.

Og arbejdet. Om en lille måned kan jeg skrive arbejdsløs på mit cv.
Jobsøgende, hvis det skal skrives pænt.
Så skal der sendes ansøgninger afsted. Udfyldes papirer og opfylde krav for, at kunne modtage dagpenge.
Kæmpe om hver enkelt ansøgning sammen med de mange, mange andre der også sender deres håb ud i en ansøgning. Stå tilbage med en følelse af at være god, selvom afslagende vælter ind.
Der er også mange jobs jeg ikke har lyst til at søge, men måske bliver nødt til det.
Jeg blev sygeplejerske fordi jeg ville hjælpe mennesker. Men idag har jeg ikke lyst til at vende tilbage til hospitalerne. At gå hjem hver dag, måske med en følelse af, at jeg endnu engang ikke nåede at give alle det de fortjente, selvom jeg rendte så stærkt som jeg kunne, samt fik skåret min frokostpause ud i et par omgange.
Jeg er stolt af mit fag, men også så uendelig trist over, at det bliver skåret ned til et spørgsmål om uendeligt papirarbejde, for at have ryggen fri i tilfælde af de klager, der bliver flere og flere af, fordi vi ikke har tid til at være der hvor det betyder noget; Inde på stuerne og ude hos de mennesker der har brug for os.

Jeg bliver træt med træt på af alt den tankemylder.
Samtidig så sårbar, at jeg overhovedet ikke er sjov at være sammen med, for dem der ser dybest ind i mig.
Og så bliver jeg genert. Får ikke delt så meget, selvom det er god selvterapi, at skrive her på bloggen.

Jeg må øve mig noget mere.
På at sige auv.
På at stå fast i mine egne sko.
På at smile. Det kunne være det blev helt ægte, hvis jeg tvang det frem længe nok.
Og ikke mindst;
På at tale istedet for at pakke mig væk. For det at tale er, trods alt, den bedste vej til glæde. At dele de tanker der føles så forbudt, at "læsse af" og få svar og støtte fra et andet levende menneske.
Men når jeg nu ved, at det at tale er så godt, hvorfor er det så stadig så svært?

Lidt af sommerens hækleprojekter.

2011-10-03T19:22:00.000+02:00

Af en eller anden uvis årsag har jeg har aldrig fået vist sommerens hækleprojekter frem.
Men her er et udvalg.
En sød ballerina, der var til en nybagt storesøster. En snegl, bare fordi. Og en babytrøje i lækker blød økologisk bomuld til en lækkerbuks af en lillebror jeg kender.

Hvad fik du hæklet denne sommer? Må jeg se? Smid gerne links under kommentarer :).

To be, or not to be.

2011-10-02T19:38:00.001+02:00

Jeg har haft en dag med tømmermænd i dag.
Det er længe siden jeg har brugt en hel dag på, at være sløv og ugidelig med hovedpinen bankende i tindingerne.
Det er prisen for en aften med sus i skørterne.

Sådan en dag skal der film, cola og salt til.
Og Mel Brooks.

Jeg har altid elsket Mel Brooks humor. Den humoristiske jøde med det kæmpe talent.
Videoen som jeg vil dele med jer i dag er fra 1983, lavet i forbindelse med filmen "To be or not to be".
Enjoy .... Imens dribler jeg lige over på sofaen igen. Det er hårdt at have været ~~i krig~~ til fest.

Overgange

2011-10-01T10:07:00.001+02:00

Der er mange overgange i mit liv lige nu. Overgange der tager mit fokus og energi, og lader bloggen stå u-opdateret. Jeg er ikke særlig god til overgange.

Kamille fylder 3 år om 14 dages tid. Når man fylder 3 år, så er det farvel til dagplejen og goddag til børnehaven.
De 2 år Kamille har været i dagpleje tog ikke længere end et blink.
Det er noget spøjst noget, at sige farvel for sidste gang i dagplejen. Der er ingen af os der er døde, der er ingen af os der flytter eller noget som helst i den stil. Alligevel står man der og får en hel masse i øjet og træder sig selv over tæerne da det er tid til at vinke god weekend for sidste gang.

Og så er der børnehaven. Jeg ved ikke helt om jeg synes det er en god ide at slippe hende løs det nye sted, hvor der ikke altid er en voksen i rumpen på en på legepladsen og mange flere børn at forholde sig til, end i det lille miljø i dagplejen.
Ikke at hun ikke nok skal klare sig. Hun er vokset op med 2 storebrødre. Hun kan sørme godt sige fra.
Men det er nye voksne der skal tage sig af hendes hverdag. Nye voksne der skal lære hende at kende, ligesom hun skal lære at indgå i det nye sted, dets rutiner og dets voksne.
Heldigvis kender vi mange af pædagogerne godt. Matias og Malte har gået i samme børnehave.

Overgange rummer både et farvel og et goddag.
På mandag siger vi goddag til børnehaven. Jeg håber I er klar, for her kommer Kamille.....

Freaky friday!

2011-09-24T02:34:00.002+02:00

Jeg har haft en mærkelig, mærkelig fredag.
En af dem der startede med en simpel ændring og gik over til bare at være virkelig mærkelig og så til slut virkelig hyggelig på sin egen bitre, stædige måde.

Først feber-syvsover der puttede, hyggede og indhentede savn.
Øjenkontakt, kropskontakt. Nærvær.

Forberedelse til dag i gode menneskers samvær.

Så kaos inde i hovedet på den højeste af morgenens selskab.

De to langhårede kom hjem forbi sammen med stammens overhoved. Tog syvsoveren med til overnatning og hygge et andet sted, for begge de to høje skulle andre ting hvor de små, uskyldige ikke var inviteret.

Den ene høje tog afsted i højt humør, som planlagt.
Den anden sad tilbage. Forberedelsen til samvær var gået i stå. Planerne ændret.
Tid.
En opsprætter og en selvopholdelsesdrift. Kan man rette hele verden ud med en opsprætter og sy den sammen på ny?
Tid.
Vrede? Tanker ihvertfald.
Kommunikation i digital form.
Et smil dukker frem. Men hov, må jeg smile nu?

Ud i den friske luft. Lyden af toget der bringer godt selskab i hus.
Snak om kaos.
Snak om alt.
Boblevin i glas.

Stilhed.
Samvær.
Kaos der tynger og til sidst gør så træt at ordene render ud.

Vi ses i morgen, du der liv.

Så ved man, at man bor på landet..

2011-09-22T13:03:00.000+02:00

Overflødig?

2011-09-20T20:59:00.000+02:00

Det vælter ind af døren med 4 friske drenge.
Kort efter er min gang fyldt med tasker, sko, jakker og andet dims, smidt til højre og venstre.

"Nå´m, må jeg være med?" spørger jeg, mens jeg står i døråbningen til værelset.
"Ej mor, gå lige."
"Øhh okey. Hvis I skal bruge mig så sidder jeg inde ved min symaskine."

(hihi)

På den måde er det godt nok nemt at passe børn..

En flad dag

2011-09-20T11:49:00.002+02:00

Jeg er flad!
Mit hoved har en masse projekter, men min krop rører sig ikke ud af stedet. Den strejker og påstår at den er træt.
Den beviser det ved at lade mine fingre og tæer svulme op med væske.

Sådan er det for mig. Jeg spæner afsted med 110 i timen og alt for lidt søvn et par dage eller 3 (eller 4) og så *klask* så kommer off-dagen og kræver sin betaling.
Kom hjem fra en 15 timers arbejdsdag i går ved midnat og er ligesom ikke rigtig kommet op i gear endnu i dag.

Jeg har flere syprojekter jeg glæder mig til at få færdige.
Jeg har 2 sønner + 2 legekammerater der kommer væltende ind af døren om 1½ time.
Jeg har noget mad der skal købes ind, så jeg har noget at putte i børnemasserne.
Alligevel ligger jeg stadig her. Helt udsplattet.
Har kun fået udført de opgaver der ikke krævede, at jeg rejste mig. Dem hvor jeg kunne nøjes med, at bruge hovedet. For hovedet er ligeglad med, at det er træt. Det kværner videre.

Har sendt lange tanker til bøtten med instant kaffe i mit køkken. Men er ikke nået længere end til tankerne.
Men med mindre jeg skal have 4 eftermiddagstrætte børn med igennem Brugsen, så må jeg hellere sparke den der krop igang og få handlet noget mad, som I nu!

P.s. Hvis man ikke orker, at skulle være pæn, velfriseret mor når legekammerater bliver hentet af forældre der har været ude i det virkelige liv hele dagen, og derfor selv er velfriserede, må man så godt bare stille legekammerater uden for døren 5 minutter inden afhentningstid?

300 læsere!

2011-09-19T14:21:00.001+02:00

Hvor er det vildt!!! Jeg har netop set at jeg har rundet de dejlige, faste 300 læsere.

Tre hundrede!

Det kalder da på en eller form for fejring, gør det ikke?
Hvad pokker kan jeg lave til jer, som I ville gide vinde (og som er overkommeligt i produktionstid ing´. En rockerjakke er nogo. Siger det bare...).
Hit med jeres mening :-D.

En Rockerjakke (næsten).

2011-09-18T20:44:00.002+02:00

Hold da OP for et projekt!

- Jeg har syet, fået kærligt rynkede bryn fra læreren, sprættet op, syet igen (bare fordi man rammer en enkelt cm eller to ved siden af) ;).
- Jeg har fået de lækre tips.
- Jeg har lært en allerhulens masse.
- Jeg har næsten gennemført en syopgave, der ville have været mig umulig, hvis ikke det var for min erfarne klippe af en tålmodig lærer, der bar mig igennem.
- Jeg har mærket tidspresset hænge over mig og min opsprætter! ;)
- Jeg er blevet afhængig.

Jeg nåede det næsten ;-). Mangler lige et par håndsting her, et par manchetter der, en enkelt rettelse og en af-fnulring. Ikke noget en 4-5 timer mere bag symaskinen ikke vil kunne klare......

Og ikke mindst, så mangler jeg en måde, at komme tilbage til Rum11 snarest muligt *savne*.

EDIT: Der er flere billeder fra dagen ovre hos Marapytta og hos Anne.

Pyyyhhh....

2011-09-17T20:41:00.001+02:00

Der er mange dele i en rockerjakke!
Når man så er grundig (langsom), så får man lektier for hjemme ;-)...

Men iiiiihhhhh, jeg er VILD med Rum11 og dets beboere og jeg er helt elektrisk over de tricks jeg lærer.
Det gik pludselig op for mig, tidligere i dag, at i dag er den første reelle sy-undervisning jeg har fået siden folkeskolen. Forhåbentlig dog ikke den sidste.
Min sy-glæde var gået lidt i stå, men den blev da sparket igang på ny, med fuld kraft i dag.

Nå´m jeg er løbet tør for lektier, så nu vil jeg flade ud på sofaen og glæde mig til i morgen.

Forberedelse

2011-09-16T08:56:00.001+02:00

Jeg skal på kursus i morgen og søndag.
Ren luksus mig-tid og jeg har glædet mig så meget, at jeg har nået at skifte mening undervejs.

Jeg skal ind til dejlige Line/Marapytta og holde tungen lige i munden.
Jeg skal sy den populære rockerjakke.

Det der med at skifte mening handler om, at jeg har formået at få købt ind til TO jakker. Den ene i lækker lyserød 100% uld med sort foer, den anden med glimt i sølvtråden og humoren med lyserød foer.
Begge ramt af min tern-feber.
Er der tern på, så er jég på, lige for tiden ;).

Jeg er lige spændt på processen som resultatet. Håber ikke jeg får syet mig selv fast til noget undervejs!

Fodspor

2011-09-10T15:42:00.001+02:00

Dagen og timen.

Hvornår

på hvilken dag

i hvilken time

der må dog have været

en dag en time

da udviklingen

om end langsomt

umærkeligt

blev sat igang

holdt vi op

at være

dem vi havde været

og blev til dem

som allerede

er begyndt

ikke at være

(Maria Giacobbe, De fire læretider, Gyldendal 1981)

Jeg sidder i bussen og lader tankerne flyve.

På vej hjem med aftenens sidste bus.

Verden går til ro omkring mig.

Natdyret flakser væk fra lyset fra min lygte mens jeg går.

Tænk hvis det er lige nu fortid og fremtid mødes?

Hvert skridt på vejen. Mine fodspor der tørrer ud og forsvinder.

Hver en tanke hiver andre med sig.

Stjernerne blinker og lover.

Jeg smiler op til dem og takker for, at de får min mørke vandring til, at føles mindre uhyggelig.

Jeg har gået den samme vej mange gange, men hver gang føles den ny.

Det er dog ikke asfalten. Den er som den hele tiden har været. Sort, småslidt og rolig.

Jeg tænker, at jeg også selv føler mig lidt halvslidt. Træt.

Men mine fodspor ændrer sig og jeg har en fornemmelse af, at deres aftryk på vejen ikke længere forsvinder så let.

Stik mig et spejl, og hvor pokker er min bh?

2011-09-08T00:39:00.000+02:00

Således kom kjolen i hus! Åh hvilken fryd at pakke op med nænsomhed.

Herefter styrtede jeg rundt efter et spejl der kunne rumme hele mig. Jeg endte med det fra badeværelset på en stol! (note to self: køb et full size spejl snarest)

Derefter kunne jeg så ikke finde min bh. Efter 5 dage under dynen må det vel være tilladt ikke lige at vide hvor ens bh er, ik´?
Spejl og bh kom på deres rette pladser og her er så en "jeg tager billeder af mig selv ind i spejlet"-serie. Jeg må altså snarest få en til at holde kameraet og tage nogle ordentlige billeder. Men indtil da, lad mig præsentere:
Kunst til kroppen alá Gitte Lyng med Wonder Who - made in Århus.

Jeg er forelsket! Billederne på hjemmesiden gør på ingen måde Gittes strik retfærdighed.

Jeg havde f.eks. ikke set den super lækre blondekant der afslutter nederdelen.

Glem alt om stive tylskørter. Det her skørt er så blødt at det slet ikke generer min sarte hud.
Uhmm lyserød candyfloss!

Candyfloss og sort fullfinger-glitter sammen. Jeg har bestemt ja-hatten på.

P.s. Jaaaahh jahhh, måske lidt finke-mor også ;).

En finke under oplæring.

2011-09-05T17:16:00.000+02:00

Hun har plaget længe.
Kigget på mine hænder og kommanderet, at sådan noget ville hun også prøve.
Jeg har været ambivalent. Med tanke på den tidlige udvikling af pigers seksualitet og den stigende opmærksomhed på udseende frem for leg og barndom.
Men på den anden side, så kan jeg vel ikke kæmpe imod, vel? Kamille har, om nogen, virkelig bevist for mig, at finker godt kan fødes og ikke nødvendigvis skal formes.
Hun har helt fra starten af slået de lyser krøller omkring sig i hovedryk og fast vilje, med krav om glitter og lyserødt.

Såeehh...

Håndstrik med posten gør rask?

2011-09-03T19:34:00.000+02:00

Jeg ligger underdrejet.
Det gør ONDT i mine lunger og jeg hoster!

Kravlede op til lægen i går og fik ham til at lytte på mine lunger. Min læge er af den gamle skole der har set det hele. Jeg kan godt lide mine læge. Han er ikke sådan lige til, at få blodtrykket op på.
Han lyttede på mine lunger og målte lungefunktionen. En pibekoncert og pt. en funktion på 78%, hvilket svarer til en KOL (eller rygerlunger).
Så nu ligger jeg her på sofaen med antibiotika i maven og en ny omgang astmamedicin i lungerne (jeg kan virkelig ikke lide min astma!).

Men, hvad laver man så når man ikke lige sover eller ser valg i sit tv (jeg har kun Dr1 og Tv2 i mit tv. Det bliver hurtigt ret ensformigt)?
Man oser på nettet.
Man finder den mest vidunderlige butik med den mest fantastiske strik man nogensinde har set!
Man kigger billeder.
Drømmer.
Kigger billeder.
Mister fornuften.
Sender en mail og må nu spise havregrød resten af måneden.
Og venter spændt på posten.

Øj, jeg venter spændt!

Vil I se hvad jeg har købt?
Selvfølgelig vil I det.

Jeg har købt denne drøm af en håndstrikket kjole inkl. skørt.

Det er Gitte Lyng der står bag unika-kjolen. Hun strikker uden opskrifter og følger sin intuition fra start til slut.
Jeg kunne købe hele hendes lager!
Hun kalder sit firma WonderWho made in Aarhus. Hun har en hjemmeside fyldt med lækre billeder af sit fantastiske strik. Men inden du klikker, så sig nu ikke at du ikke er advaret!

Åhhhh post, kom nuuuuuuu!

P.s. Skal vi snart holde fest? Jeg ved godt hvad jég skal have på :-D.

Det lugter lidt af ARGH!

2011-08-30T10:48:00.000+02:00

- For 2 uger siden startede min mellemste i 0. klasse, med alt det bringer med sig af træt barn, behov for ekstra opmærksomhed.
- Om 4 uger stopper min datter i sin fantastiske dagpleje og skal starte i børnehave. Men alt hvad det bringer med sig af træt barn, ekstra opmærksomhed, dage med indkøring o.s.v..
- Om 8 uger har jeg ikke noget job, men alt hvad det bringer med sig af jobsøgning, afvisninger, mails der sendes og svar der utålmodigt ventes på.
- Om 8 uger skal jeg sige farvel til en fantastisk gruppe kollegaer og en gruppe uforglemmelige unge, fordi Holbæk kommune har så meget rod i deres egne rækker at de har stoppet anbringelse af unge uden for hjemmet!
- Lige nu har jeg måske et projekt i støbeskeen der kan gå to veje. Det kan blive kæmpestort eller det kan fise ud i en lille lugtende prut der siver afsted og glemmes. Men lige nu kræver det opmærksomhed, forberedelse, en jernstærk selvtillid og disciplin.

- Lige nu er min hvilepuls over det tilrådelige og mine nætter er præget af drømme hvor jeg drøner rundt og har glemt mere end jeg husker.

Fordi..

2011-08-19T10:07:00.002+02:00

Fordi de er hamrende dygtige og svinger for vildt, så jeg får svært ved at sidde stille og smilet breder sig.
Fordi det er den sejeste musikvideo.
Fordi Omsen og Momsen er en del af mine magiske barndomsminder.

Fordi, at voksenlivet med tre små børn føles PRÆCIS sådan som alt det de synger, til tider (hvornår må man bedøve børn? Alternativt bare binde dem?).

Fordi jeg vil minde mig selv om, at dagen i dag er børnenes.
Fordi jeg vil minde mig selv om, at sige lidt mere ja end nej til de samme børn.
Fordi det er fredag og lige præcis denne her fredag er den helt rigtige fredag til at hoppe lidt rundt og spille på boliginventar.

1. skoledag (med video).

2011-08-18T12:24:00.001+02:00

Altså, det var i mandags ik´. Men bedre sent end aldrig?
Jeg er vist bare notorisk bagud med stort set alt i disse dage.
Oh well.

Men lad mig præsentere *trommehvirvel*...

Taknemmelighed

2011-08-14T23:58:00.002+02:00

Jeg har været til fest (christ, er jeg nået dertil, hvor sådan en begivenhed er så sjælden at den må fortælles om i æteren?). En af den der slags fester med alt for hyggelige mennesker, der sagde alt for sjove ting og med alt for mange kolde øl i stabler til det egentlig var tilladt kun at drikke én og køre hjem da tiden blev til skumring i horisonten og mærkelige drinks på bordet.
Jeg var søndags-arbejdsramt, og selvom jeg godt kan huske dengang i Favør kiosken hvor jeg måtte ud og kaste op på toilettet en gang imellem, midt imellem morgenfriske mennesker der insisterede på at skulle købe den slags wienerbrød med mest creme og fedt på (værtinden til aftenens fest var iøvrigt en del af den aften der kom før den omtalte morgen i kiosken. Det kan man jo tænke lidt over), så er det bare ikke et godt forbillede at møde op, 31 år gammel, på arbejde om søndagen, med tømmermænd. Sørgeligt nok. Så jeg kørte hjem.

Anyway, nu skulle dette blogindlæg faktisk slet ikke handle om dårlige vaner eller druk.
Nej, midt i madlavningen til festen (jep, jeg elsker den slags fester. "Hey velkommen, skærer du ikke lige noget salat?") fik en ven jeg ser alt for lidt, fortalt at han da fulgte med på bloggen her hver dag.
Og så er det at jeg er ved at skære fingrene af mig selv der midt i icebergén.
I panik over den ros det jo er, i panik over om jeg nu har skrevet noget for personligt, i generthed over at her står et menneske som jeg ikke har talt med i noget der ligner 6 måneder, og alligevel er dette menneske totalt opdateret omkring mit liv (sådan, stort set).
Nåmen det bliver bare til sådan en gang uforståeligt mumlen fra min side af, mens synapserne går amok i min grå masse af en hjerne og jeg forsøger at finde en måde hvorpå jeg kan 1) gøre mig instant usynlig. 2)implodere i et lille *puf*.

Her til aften, på vej hjem fra det der arbejde, igennem regnvejr og massedød for frøer (prøvede virkelig at undgå. Undskyld!) kom jeg til at tænke på den der bemærkning igen:
"Jeg følger med på din blog hver dag" og så var det jeg tænkte, var det så skide svært bare at tage imod rosen Synne P? Bare at sige sige hvor fedt du synes det er?
Åbenbart.

Så her kommer den. Både til dig, du ved hvem du er ;), og alle I andre der kigger ind.
Både dem der følger fast med og jer der tilfældigt kommer forbi imens I måske søgte efter noget helt andet:

Tak for helvede!
Tak fordi I gider leve det igennem sammen med mig, det her liv.
Tak for jeres kommentarer.
Tak for jeres tålmodighed.
Uden jer ville det bare ikke være det sammen at kaste mit hjerteblod ud i det store tomme rum.
I griber mine tanker og hjælper mig med at navigere.
Tak, for helvede!

Slam-bam..

2011-08-11T17:58:00.000+02:00

Så blev man lige ramt hverdagen. HoldaOP!
Vækkeure, madpakker, cykelture i regnvejr, huskelister, budgetter, planlægning.
Og forandringer.
Forandringens vinde blæser.

Der er kærlighedsforandringer i nuet (apropo slam-bam!).
En mandeskjorte der hænger på min spisestuestol. Der hænger den nogengange hele natten.
De der kærlighedsforandringer er benhårdt arbejde. Men det føles rigtig godt.

Arbejdsforandringerne venter forude.
De er lang mere usikre. Men jeg har godt håb for, at lande sikkert på begge ben.
Jeg er en lille bitte smule nervøs, men mit hjerte banker mest med håb.
Der er mange veje at vælge imellem. Hver især med forskelligt udfald.
Jeg holder fast i drømmene og mig selv, mens jeg jonglerer med livet.
Og håber på, at lande sikkert på begge ben. Både for mig og dem jeg holder allermest af.

Aftensmad: Spicy frikadeller og bulgursalat med grillet peber, mandler og feta m.m.

2011-08-03T22:04:00.003+02:00

Grillede forårsløg og -rød peber samt andre ingredienser der ligger klar.

En kogebog, at kigge efter og god musik til arbejdet (Joni Mitchell: Shadows and light).

Hjemmebagt brød: 50 g gær, 500 ml lunken vand, soltørrede tomater i strimler, grønne oliven, et skvæt olie, lidt salt, lidt sukker, rugmel og hvedemel til det passer til, at dejen er klæbrig

når man rører i den med en ske, men hænger godt sammen. Smør et passende fad med olie og hæld dejen i. Bred dejen ud i fadet.

Hæld lidt mere olie over dejen i fejende bevægelser. Drys med salt (gerne groft havsalt) og udvalgt krydderi - her tørret økologisk basilikum. Sæt til hævning under fugtigt viskestykke og bag i ovn ved ca. 200 gr. til den siger hult "plonk" når du slår på skorpen med en ske eller negl (ca. 30 minutter).

Tag ud, køl af, skær i passende stykker og server med verdens bedste smør.

Steg et par små frikadeller; hk. kalv og flæsk, findel et løg og hak et fed hvidløg, tilsæt lidt mere basilikum (ja, det var en basilikumdag), lidt umf! (chili eller stærk karry), et par æg, salt og havregryn. Tag en teske til at fiske fars op med, lav runde kugler i hånden og læg på panden.

Lav en grøntsagsdip: tahin, hvidløg, havsalt, citronsaft, vand, et skvæt god mayo (som i, økologisk).

Lav div, grøntsagsstave.

Lav den der bulgursalat (der kan findes i kogebogen Funky Hverdagsmad - og som i øvrigt korrekt hedder Couscoussalat, men bulgur smager jo også godt (tomáto-tomató) og fandtes i en mørkere

og grovere version i min lokale Brugs).

I kogebogen har de også brugt sorte oliven. Men dem kan jeg ikke lide, så jeg brugte grønne.

P.s. Jeg har fået mig en rigtig foodprocessor siden det indlæg om kogebogen.

"Synes godt om" foodprocessor - og lillesøster, der skaffer køkkendimser til gode priser.

Og så er der bare tilbage at sige: Velbekomme :-).

Både børn og voksne var ved at gå til over duften fra køkkenet under tilberedningen og måtte fordi tit og fiske smagsprøver. Siger det bare ... ;-P.

En lille Chanel sag i guld - eller hvad?

2011-08-03T13:12:00.000+02:00

Jeg har fundet denne skønne lille guldtaske i en genbrugsbutik.
Ved første øjekast en lækker lille vintage Chanel taske.
Eller er det? Jeg ved ingenting om at spotte om tasker er originale eller kopier. Jeg ved bare, at tasken her føles lækker. Der er tyngde i metallet og der er, så vidt jeg kan se, ægte ruskind indeni.

Det er så her I kommer ind i billedet. Hjælp mig! Pleaase ....
Har jeg købt en kopi eller den ægte vare? Der må være flere af jer der er gode til at se den slags :).

Skønne ligegyldigheder

2011-08-02T10:28:00.001+02:00

Jeg går rundt med en stigende følelse af vrede indeni.
En følelse af, ikke at slå til.

Verden er blevet vanvittig og her kan jeg bare sidde og være i mit liv på bedst mulige måde med alle dets ligegyldigheder.

De små døende børn i afrika, kunne have været mine børn.
Men mine har trygge, buttede kinder.

De døde og sårede børn i Norge kunne have været familiemedlemmer.
Men min familie er i sikkerhed og i live.

I går aftes sad jeg og så på soldater torturere mennesker i frihedens og tryghedens navn.
En udsendelse der satte fokus på menneskerettigheder, og hvordan krigen i Afghanistan har sat disse på en hård prøve.

Hvordan kan jeg bare sidde her med hænderne i skødet og leve mit eget lille liv?
Hvordan kan jeg gå op i håndarbejde og andre luksus- og overflodsting når verden er i sorg og krise?
Jeg kan ikke rumme det inden i mig.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal hjælpe.
Det virker som så letkøbt god samvittighed at donere 100,-.
Nej jeg ved godt, at hvis alle nu donerede de 100,-....
Men jeg bliver handlingslammet. 100,-!! Det er jo ingenting når jeg sidder og ser på marken fyldt med mennesker der sulter - i øvrigt mens jeg selv sidder og bøvser mæt og overvejer om jeg burde tabe et par kilo.

Det er så modsætningsfyldt og jeg ved ikke hvordan jeg skal agere i det.
Men svaret er måske bare, at jeg bliver nødt til det.
Jeg bliver nødt til at leve mit liv, med alle dets ligegyldigheder.
Jeg har 3 børn der hver dag kigger forventningsfuldt på mig. Hvad glæde har de af en mor der er handlingslammet af dårlig samvittighed overfor mennesker, hvis lidelser dybest set ikke har noget med mig at gøre?
Jeg har et arbejde hvor jeg hjælper unge mennesker med at finde dem selv og deres styrke. Hvad nytte har de af en miljøterapeut der ikke er til stede lige her og nu.
Men der er så mange flere der lider, og jeg har kun to arme.

Måske er hemmeligheden også, at give mig selv lov til at nyde mit luksusliv og hjælpe i det små.
Sortere mit affald, donere de 100,-, kramme min næste og sprede lidt kærlighed?
For jeg har stadig kun to arme, og mit hjerte sprækker når jeg forsøger at lukke hele verdens sorg ind i det.

Det hjælper ikke de sultne og de sårede, at jeg lukker øjnene for deres lidelser, men det hjælper heller ikke mine nærmeste og dem jeg gav livet, at jeg forsømmer dem og opgiver alt i håbløshed. For hvis jeg gør det, så har ondskaben vundet, og det må den ikke!

Men hvad så lige nu?
Lige nu tror jeg, at jeg vil gå ud i mit luksusliv og cykle en lang tur, mens jeg hører luksusmusik fuld af overskud og smiler overskudssmil til de mennesker jeg møder.
Og hvem ved hvad lige om lidt bringer?
Måske er dét i virkeligheden nøglen til, at blive ved; kombinationen af, at få det bedste ud af 'lige nu' og nysgerrigheden og den positive tro på 'lige om lidt'?
Og så nyde mit livs skønne ligegyldigheder.

Og 8 timer senere....

2011-08-01T19:43:00.000+02:00

.. havde min veninde det vægmaleri hun ønskede sig.

Jeg målte, regnede, tegnede og malede.
En ying-yang og et budskab der betyder noget helt særligt for hende.
Jeg legede lidt med bogstaverne, for jeg ér ikke typograf, så det ville være så godt som umuligt for mig, at lave det helt perfekt. Så hellere fremhæve det lidt skæve og nogle enkelte ord.
De fire gyldne bogstaver er malet med akryl-guldmaling.
Resten af malet med almindelig billig akrylmaling og pensler i forskellige størrelser.

Jeg elsker det her. Bare mig, mine pensler, et par liveplader med Joni Mitchell og dyb koncentration.
Jeg glemmer alt om mig og slapper helt af, uden at have flere tankerækker kørende på en gang.

Og nu må I have mig undskyld. Jeg skal over på sofaen og have fødderne op.
Hold da op jeg er træt i min krop! Men jeg er ok tilfreds med resultatet.
Det er en god træthed.

Kan du din førstehjælp?

2011-07-31T21:36:00.000+02:00

Billedet stammer herfra.

Det er en almindelig aften.
Aftensmaden er netop overstået og der er almindelig tumult omkring afrydning af bordet.
Kamille har fået et halvt stykke bacon med over i sofaen.
Jeg går frem og tilbage mellem køkkenet og stuen mens jeg rydder af.
Jeg står med ryggen til sofaen da jeg hører den klassiske kvælelyd fra sofaen. Jeg vender mig om og Kamille har tydeligvis noget galt i halsen. Jeg reagerer instinktivt og med det samme.
Jeg går over til sofaen, løfter hende op og vender hende så jeg holder hende med venstre arm hen over hendes bryst og under hendes arme. Hun har ansigtet nedad. Med højre hånd trykker jeg hurtigt og hårdt lige under ribbenene så hun kaster op.
Men hun trækker vejret dybt ind lige bagefter og situationen er overstået.

En situation der her var enkel og relativt ufarlig. Men hvis jeg IKKE havde taget førstehjælpskurser under min uddannelse som sygeplejerske, så kunne situationen meget nemt have været endt ganske anderledes.

Den klassiske reaktionsmåde er, at banke personen, der har noget galt i halsen, i ryggen, mens de stadig sidder op. Men på denne måde risikere man at banke fremmedlegemet bedre fast nede i halsen. Så hvis jeg havde gjort dette ved Kamille kunne jeg have gjort det hele meget værre.

Det fik mig til, at tænke på hvor mange børn derude der dagligt får mad galt i halsen og hvor hurtigt den situation kan gå to meget forskellige veje.
Så derfor, kan du din førstehjælp? Hvis ikke, så kan jeg ikke anbefale det nok.
Ikke alene kan du redde et fremmed menneske på gaden, men du kan også hurtigt afværge en situation som ovenstående ved at have en basisviden om førstehjælp.

Selvom du ikke har et relevant kursus, så vær dog aldrig bange for at gøre noget. Alting er bedre end ingenting. Altid.

Men, én ting vil jeg fremhæve som et no-go: RUSK ALDRIG BARNET. Det er det værste du kan gøre og det kan medføre Shaken Baby Syndrom. Men derudover, så er stort set al handling bedre end ingenting.

Alle har på et tidspunkt set førstehjælp på film. Gør ligesom dem. Vær ikke bange.

Du kan læse mere om førstehjælp her.
Førstehjælp til børn kan du læse om lige her.
Du kan finde mange tilbud omkring førstehjælpskurser ved at søge på Google.
Det er 4 timer du skal afsætte der gør, at du kan redde et andet menneskes liv.

Mmmmm .... pigeting.

2011-07-30T10:10:00.000+02:00

Begge dele er fra Pieces. Skoene hedder "Carrie Pump".

Osetur, der blev til shoppetur, med en nyforelsket lillesøster kan inspirere til meget (undertøjet får I sgudde lov at se *fnis*).

Tak for timerne Søs. Dejligt at se dig.

7 runde, gule, luftige, kærlige overspring!

2011-07-28T13:29:00.000+02:00

Trine gav bolden op til leg.

Her er mit bud.

7 uger siden jeg sagde farvel til hende her.

En rund lille dukkekasket.

Gul.

Luft.

Kærlighed.

Hårdulle-overspring.

Birkegårdens haver - Et perfekt udflugtsmål til børnefamilien.

2011-07-26T13:36:00.000+02:00

Lidt syd for Jyderup i Vestsjælland ligger Birkegårdens haver.

Endnu et af Danmarks perler.

Det er en ideel blanding af smuk natur, dyr man kan klappe og legeplads. Vi tog derned en overskyet, men tør, dag.

Det var et stort hit!

Forskellige små figurer, samt deres historier, står rundt omkring i haven.

Der er meget mere at se end det jeg har vist frem her. Smukke smukke haver i forskellige stil.

Dejlig gårdhave hvor man kan spise sin medbragte mad og meget mere.

Så fra min side er her endnu en anbefaling til en god sommerudflugt her i vores egen andedam.

Birkegårdens havers adresse og åbningstider kan findes på deres hjemmeside.

P.s. Der var en tanke der slog mig. Nej, jeg får ikke betaling for at anbefale de steder jeg har fremhævet denne sommer. Ud over indlægget fra i går, så aner de steder jeg anbefaler intet om at jeg har skrevet om dem. Det er steder vi har været som familie, som jeg helt personligt vil anbefale til andre at tage hen.

Bare så vi har det helt på det rene :-).

Bodils Retro Kitch - en loppehimmel for retroelskere!

2011-07-25T22:13:00.002+02:00

Hold da op for en samling!
Jeg så de fine ord hos Mama Lola i morges, og vips, så sad familien i bilen på vej imod Bodils lille garage.
Jeg havde netop ledt efter Den Gode Ferie-Loppeoplevelse, og da jeg så Mama Lolas billeder var jeg ikke tvivl. Her var noget der var værd, at køre efter.

Den lille rejsegrammofon overvejer jeg stadig. Ved ikke helt om jeg kan slippe den helt!
Måtte også efterlade en fantastisk stol, da bilen ikke kunne rumme den.

Kunne have købt det hele, men min datter klemte fingeren noget så eftertrykkeligt i bildøren, da ungerne legede Benjamin, Sebastian og Klara, og så måtte vi låne et plaster og køre afsted igen.
Held i uheld? Måske hvis du spørger min bankrådgiver!

Her er de ting der kom med mig hjem:

Jeg tømte lageret for retro-betræk. Sorry girls :-).

Woho for et par lækkerier!

Close-up af lækkerier. Minus den lille fine, fine sartgule skål jeg tabte da min datter græd! Øv!

Og så har jeg fået nyt projekt; at finde de originale lampeskærme til min nye lampe.

I øvrigt en lampe jeg har jagtet i årevis. Men nu er den min, miiin, MIIIN.

Nårhja, og så det lækre lille skab der skal finde sin helt rigtige plads i min hule.

Drengene faldt for det fineste lille rejseur i lommestørrelse. Da vi kom hjem og skiftede batteri virkede det desværre ikke, så det skulle jeg ikke betale for. Bodil beder mig hilse og sige, at hos hende køber man kun elektronik der virker, så hvis man kommer hjem med noget der ikke virker så kommer man igen og får det byttet! Hun "sælger nemlig ikke skrammel" (det vil jeg give hende aldeles ret i).

Vil du også forbi og hilse på skønne Bodil og hendes retro-univers? Så kan du kontakte hende og lave en aftale på tlf. nr. 20996979. Hun er bosiddende på midtsjælland, lidt nord for Roskilde.

Bodil, TAK for et utroligt gæstevenligt visit. Tak for the og TAK for plaster. Og tak for tålmodigheden overfor mit rend af børn der pillede i alt.

I´ll be back Bodil :-D.

De bedste buketter i hele Nykøbing Sj.

2011-07-24T00:02:00.004+02:00

Den lokale vejside-yndlings-blomsterpusher er begyndt at sælge sine buketter igen.
Det har jeg godt nok glædet mig til!

Mit hjerte bløder..

2011-07-23T10:18:00.000+02:00

Tragedien er ufattelig.
Én gal mands værk?

Et paradis forvandlet til et helvede.
En fredelig dag på kontoret forvandlet til ragnarok af murbrokker og ild.

Familier der nu skal starte på resten af deres liv, en mindre.

Norge, mit hjerte bløder med jer.

Hvis bare..

2011-07-20T03:02:00.003+02:00

Hvis bare jeg kunne skære halvdelen af min hjerne af.
Hvis bare jeg kunne skære halvdelen af mine sanser af.

Jeg er vred!
Vred over et telefonopkald der fik 30 år vælte tilbage i en fart jeg ikke var forberedt på.
En vrede jeg ikke er parat til?
En vrede jeg ikke vil være parat til.
En vrede der har ulmet længe. Måtte bryde ud. Troede først ved død. Men nej, den fik katalysator til at blusse. Og den ild der er tændt er ikke til at slukke.
Jeg prøver.
Med fornuft.
Med voksenhed.
Men barnet i mig råber: IKKE MERE.....
Ikke mere loyalitet.
Ikke mere... alting!

Vil ikke være vred.
Vil forenes.
Vil elske som fortjenes.
Men vil ikke stilles mere.
Vil ikke holdes nede.

Ryster de vinger der er tynget af Arven.
Arven der ikke lod drømme flyve frit.

Havde mit liv været anderledes hvis drømmen havde flydt og levet?

Sorgen og skylden er min arv.

Jeg prøver hver eneste dag, at kaste arven af.
Nogle dage lykkedes det mere end andre.

De gav mig livet.
De gav mig alt.
Jeg elsker dem gennem alt, alene i den egenskab, at de gav mig livet.
Jeg elsker dem for alt hvad de gav - og giver.
Jeg tilgiver, hver dag.

Og det største dillemma af alle, ønsket mellem fred og liv.
Jeg ved du først får fred i døden, men jeg kan ikke undvære dig her.
Hvordan kaperer jeg det dilemma?

Jeg savner dig.......

En oase midt i Odsherred

2011-07-19T10:56:00.000+02:00

Ja dem er der jo faktisk ret mange af. Odsherred er et fantastisk naturområde fyldt med perler.
Hvis I er i Odsherred, så kan jeg varmt anbefale Sandskredet i Kongsøre som udflugtsmål. Både til en stille gå- (og klatre-)tur og som et længere ophold med camping.

I dag vil jeg gerne vise vores tur til frem. En tur hvor vi alle 5 var med; en Dagdrømmer, en Mælkebøtte og tre lækre unger.

En hat til en gøjser.

2011-07-17T07:53:00.002+02:00

Da sidste års sommerhat er noget stram at få over hovedet, så måtte der jo syes en ny.
Heldigvis føler jeg mig efterhånden ret godt hjemme i det mønster, så det tog jo ikke alverdens tid at lave en ny variation.
Og nogle gange så må man bare acceptere at modellen ikke er lige så villig til "Nu står du lige her og ser sød ud, ik´"..

Billedeserien her er i øvrigt skudt på en tur til Sandskredet, Kongsøre i Odsherred. Men mere om det i morgen.

En rødhåret lille sol.

2011-07-16T10:17:00.001+02:00

Jeg er ved at være færdig med endnu et dukkebarn.
Denne gang har jeg lavet håret lidt anderledes end jeg plejer. Det er en gevaldig tidskrævende proces, men det giver stor frihed for barnet til at sætte håret op. Jeg er vild med resultatet!

Dukken skal over til vores mormor og bo. Mormor har nemlig ønsket sig at, Kamille også har en af sine "egne" dukker når hun kommer over på besøg hos dem.

Jeg mangler kun at udvide garderoben, så er hun klar til afrejse.

Flyt jer, her kommer moooooar...

2011-07-15T10:01:00.000+02:00

Jeg plejer at overlade computerspil til den ~~mandlige~~ drengede del af familien.
Mage til tidsspilde. Hvad får man egentlig ud af det.
Næ så hellere heppe med et godt stykke hækletøj mellem hænderne imens.

Men i går aftes kom jeg vist til at udfordre i Mario Kart, og pludselig kunne jeg huske hvorfor jeg engang som teenager kunne bruge nætterne sammen med vennerne på at spille computerspil.

Weeeeh, her kommer mor med hiv og sving.

Og unger, watch out, der er en ny spiller i byen. Og hun er ikke bange for, at bruge feje tricks.
Muhahahahahaha......

P.s. Nej det var ikke ungerne jeg udfordrede. Og ja, der er to glas på bordet ;).

Endnu en engel er fløjet afsted.

2011-07-14T10:34:00.000+02:00

Jeg ville have skrevet et indlæg om regnvejrssnitter og indekuller.
Jeg ville have brokket mig over den indekuller og understimulering der får voksne og børn til at råbe vredt af hinanden.
Jeg ville have haft skrevet det med et glimt i øjet.
Men lige nu er glimtet i mit øje forsvundet.

Jeg er endnu engang blevet mindet om hvor skrøbeligt livet er.
Hvor stærke mennesker der findes derude, som gennemlever det værste af alle mareridt; at se kræften flytte ind i sit barn. Se barnet blive uhelbredelig syg og sygne hen indtil døden kommer og puster sjælen ud af den lille krop.
En krop der var for lille til nogensinde rigtig at forstå sygdommen.

Til sidst er der kun tilbage at bære den lille kiste ud af kirken og sænke den ned i jorden.
Aldrig mere, at kunne kramme det lille væsen.
Aldrig mere sidde og kigge hengivent på det sovende barn, hvis brystkasse hæver og sænker sig stille.
Brystkassen bevæger sig ikke mere.
Latteren er forstummet.

Tilbage er kun sorg og det evige spørgsmål, der bliver råbt i afgrundsdyb vrede og forvirring: Hvorfor?!

I dag vil jeg ikke råbe.

Flyv engel.
Flyv sikkert til et bedre sted end her.

Barn byttes!

2011-07-13T08:31:00.000+02:00

Vi sidder bænket omkring morgenbordet. Kamille har allerede fået det meste af måltidet til at gå med, at pille sit brød i stykker og underholde os andre.
I et kort øjeblik er der stille, indtil hun kigger rundt på os andre og siger:
"Er røget ned i gryden"
"Ahva?" svarer jeg
"B (dagplejemoderen, red.) er røget ned i gryden når hun laver havregrød. Med benene. Så kan jeg ikke løfte hende og så bliver hun til havregrød"
De små øjne glimter og de små hvide tænder, med krummer på, er blottet i et stort forventningsfuldt smil.
Kunstpause.
"Naaarrrrhhhjjjjjj". Den lille krop griner hjerteligt og tager hænderne op for munden.

Barn byttes. Mit er tydeligvis gået i stykker!

Sommer i mit sind.

2011-07-07T19:32:00.001+02:00

Der er sommer i Danmark.
Der er livet der tager en ny drejning, lige som jeg gik der og passede mig selv og satte farten ned.
Der er ikke så meget tid til computeren.
Der er til gengæld tæer i havvand, solbrun hud, vind i håret, amoriner i luften og tanker der nok skal finde vej ud af den digitale landevej når den rette tid kommer. Hver tanke til sin tid.

Men nu må jeg løbe igen. Jeg har et glas koldt hvidvin der står og bliver lunkent. Det går jo ikke.