En sommeralf?

Jeg tog udgangspunkt i Wenches hæklede bøllehat. Jeg har også hæklet i bomuld. Da skyggen var hæklet hæklede jeg bare 112 masker 15 gange, istedet for at lave firkanter.

Da jeg nåede toppen tog jeg en maske ind 4 steder jævnt fordelt rundt. Jeg talte ikke undervejs, men hæklede som jeg nu havde lyst til det. Tog jævnt ind så jeg fik den lille spids på hatten.

Jeg synes faktisk den blev ret sød, men tænker, at den godt kan tåle at blive hæklet igen. Nu med en klar ide om processen og ikke noget der opstår undervejs ;). Jeg tænker, at den f.eks. godt kunne tåle at undvære et par buler. Også selvom det nu er en god undskyldning for at gå rundt og synge "Min hat den har tre buler....".

Midnats-sandwich smager bare bedst når man er to.

Eller, hvordan man forvalter alt for meget frihed?
Dårligt, ville nogen sige?
Jeg siger, med god tid.

Jeg har således lavet mandelmel og lakridstrøffel samt sat bær til optøning (mere om det senere).
Jeg har gloet lidt.
Jeg har hørt Whitney Houston...
Højt!
Spist aftensmad.
Måske endda sunget lidt ved bordet. Med mad i munden.
Jeg har klippet.
Og bandet!
Og syet.
Jeg har rent faktisk produceret noget fra min symaskine for første gang i evigheder.

Og nu har jeg drukket vin og spist midnats-sandwich.
Det var skønt.
Det var fedt.

Mig og mig selv. Total frihed.
Skal ikke engang tidlig op i morgen.

Men som Palle Alene I Verden kommer der et tidspunkt hvor det bliver kedeligt at lege alene.

I venteposition,
Synne

Panik!

Ungerne er rejst til jylland. Noget med nogle bedsteforældre og en dyrepark.
Jeg har arbejdsfri weekend og har netop stået og diskuteret vin i en kælder hos en venlig vinmand, sammen med Dagdrømmeren. For han (Dagdrømmeren altså) skal nemlig til vinaften i sin lille Herreklub i morgen.

En hel lørdag.
Kun til mig?

Hvad fanden skal jeg lave?
Jeg er handlingslammet af muligheder!

P.s. Billeder har i øvrigt ikke rigtig noget med indlægget at gøre. Jeg tog det med min mobil for et par uger siden. Jeg kunne ikke finde andre billeder i mit arkiv der passede bedre. Så værsgo´... Fra Amagerbrogade til jer.

Du skal passe på med hvad du ønsker dig.

Hvad nu, hvis jeg en dag så inderligt bad om inspiration?
Hvad nu, hvis det der lyttede, så det fornuftige i det jeg bad om?
Og sendte den. Inspirationen.
Og jeg ikke kunne andet end at lytte.

Hvad sker der så i morgen?

Er jeg stadig skyggen der formes af drømmen?
Står lidt udenfor og kigger ind.
Banker forsigtigt på.
Hvem åbner?

En ting er sikkert. Jeg lytter.
Og det mest fantastisk ved at lytte, mens livets leg udvikler sig foran en er, at man måske kan få det man ønskede sig.
Måske var det ikke engang det du tróede du ønskede dig, men som det folder sig ud, giver det mening helt inde i marven af dine knogler.
Og fordi du tør overgive dig til det der præsenteres for dig. Med tillid.
Til at alt nok skal gå.
Til at det rette dukker op når tid er.
Til at lytte efter den lille stemme der siger: "Drej til højre", selvom der ikke umiddelbart er nogen klar mening med lige den sti.

Frygt styrer mange tvivlstanker. Frygten er angsten for forandring. Det ukendte.
Men hvad nu hvis livet bare er .... en leg. En matrix?
Og du bøjer din verden efter hvad du sender ud.

Jeg er vist ved at lave mit eget sprog.
Og jeg glæder mig sindsygt til, at lege mere i morgen. Når jeg lige har hvilet mit tænkende hoved på min pude et par timer.

På vej i opladeren,
Synne

Siden sidst...

- har jeg nydt smukke ting.

- har jeg bl.a. tømt omkring 400 billeder fra kameraet. Husets mindste beboer har fundet ud af hvordan det fungerer og det er mig en fryd at se hendes billeder. Et børneunivers i lav højde, på den fede måde.

"Allesammen, gør sådan heér..."

- har jeg danset omkring til høj musik med mine børn, iført nattøj.

- har vi spist boller og råbt hurra.

- har vi gnasket grønt i lange baner.

- har vi besøgt skaterparken ved fælledparken. For første, men ikke sidste gang.

Kan I iøvrigt huske denne her jakke?

- har vi lavet meget end det. Flere sammenhængende fridage styrer maks!

Lækre fletninger

Stor tak til Wilma og Luna for at gide vise frem. Og stor tak til Groovy Mama for at lægge det på sin blog :-).
Du kan finde deres tutorial lige her. I dag var første, men bestemt ikke sidste gang jeg har flettet Kamilles hår på den måde.

En søndag morgen.

Hvor jeg troede jeg skulle på arbejde, men pludselig havde jeg fri.
Hvor det hele kunne gå ekstra langsomt, for børnene underholder deres bedsteforældre.
Hvor jeg ikke kunne finde et eneste argument for ikke at gå - lidt morgenuglet - igennem Kvickly og handle ind til langsom morgenmad.

Husk den hakkede friske rosmarin, for pokker da!

Brød og tomater fik først en tur på panden. Derefter kom begge dele i ovnen på varmluft og 200 grader.
Brødet for, at ægget kunne stivne ovenpå og tomaterne for at parmesanosten kunne smelte godt ud.
Ved siden af tomaterne ligger der lidt god økologisk rygeost. Det smager fantastisk sammen med laksen.

Se det var ikke nogen dårlig morgenmad...

Sjov med neglelak

En fredag aften med ro på.
Min yndlings sorte neglelak, lidt klar glimmerlak på spidserne og en spidset tændstik med lidt hvid på spidsen der bliver duppet 3 gange på hver negl (jeg samlede bare lidt lak op med spidsen af tændstikken fra penslen).
Så er mine hænder klar til ballade....

Ord til livet..

Bæredygtighed i bylivet.

Jeg tager langsomt København ind under huden og jeg elsker hver en lille sidegade jeg enten genopdager eller finder helt ukendt. Jeg er også vild med alle de mange events der er rundt omkring.

I morgen lørdag er jeg blevet inviteret til folkefest på Nørrebro af en veninde og jeg glæder mig til at se hvad det er.
Jeg håber det er sejt ;-).

De skriver selv:
"En spraglet, farverig og medskabende festival der sætter bæredygtig udvikling og social forandring på dagsordenen! Kom og sæt dit aftryk på dagen! :)".

Du kan læse om eventet flere steder. Bl.a. her og på Facebook.

Og hvis det nu skulle ske, at du kommer derud og du ser mig, så kom lige over og sig hej, ik´ :-D.

Og så tuder jeg lidt igen..

Nogle gange, så kan jeg bare rigtig godt lide at være menneske. Et af de tidspunkter var helt klart da jeg så denne video.

Og gud hvor ville jeg gerne have oplevet den tur her.

I dygtige, dygtige mennesker, der så gavmildt deler ud af jeres passion og skabeevne. Se lige de smil og den energi i skaber på og i folkene i toget....
Århhhh ....

"Den her går ud til børn med briller"...

Jeg knuselsker det her nummer!!

Her dufter lidt af bål..

Hemmelige skovstier, eventyrlige lunde, store skibe på land, klatring, fri leg, snobrød, bål, smuk himmel, brød over ild, grøntsagslækkerier, frokost i det fri, ketchup i fri dressur, og en stjålen stund med strik.
Alt sammen en del af Naturcenter Vestamager.

Det kan anbefales. Prøv det!

Vi husker jer...

Jer der kæmpede for det I troede på.
Jer der kæmpede for frihed.
Jer der ofrede jeres liv.
Jer der overlevede.

Vi husker.

Altid.

Lad det aldrig ske igen!

Jeg vil fra nu af....

- være sådan en der altid er smart og aldrig kunne finde på at møde op på arbejde i jogginbukser og krøllet tilstand (bevares, det er helligdag, jeg har bilen og det er den 3. dag i træk jeg skal møde kl. 07.00. Jeg fortjener faktisk en dag i blødt tøj, tænker jeg. Det gjorde jeg. Ja... lige indtil der kom officielt uanmeldt tilsyn).

- være på forkant, således at jeg aldrig skal stå og se på min datter have en hvid klud om hovedet nede i børnehaven, mens alle de andre har fine solhatte på (også hende den søde pædagog der har en fantastisk stor 50ér hat). Jeg er åbenbart den sidste i landet der opdagede, at det er blevet sommer. Og Kvickly har kun solhatte med Hello Kitty (lortekat).

- øve mig på, at færdiggøre mine projekter.

- rydde lidt mere op i min taske (eller rettere, min rygsæk. Taske lyder bare pænere). I går fandt jeg 2 neglepinde, et løst stykke tyggegummi, 2 øreringe der ikke passede sammen, en hårclips, en broderisaks, to bind (ubrugte - phew), 2 poser krøllet the, en neglefil, en bøjet clips (til når mine brillerstænger falder af. Til at skrue den lille skrue fast igen, ing´), en læbepomade, høretelefoner i knude, nøgler til både bil, hjem og arbejde - i hvert sit bundt, en hårelastik, min astmamedicin (gad vide om den ikke er over dato?) og en lille diodelygte der lyser rødt og kan blinke(?)... alt det lå i den lille forlomme. Turde ikke kigge i det store rum.
Pludselig gav det også mening hvorfor jeg altid har pladsproblemer i en almindelig dametaske.


Siger det bare.

Jeg skal hen og strikke ... ses ...

Søskendekærlighed...