Mine steinerbørn om eftermiddagen.

Det kan der nemlig også være brug for, efter en hel dag fyldt med oplevelser.

Iøvrigt, hvis der er nogen af jer derude, hvis børn endnu ikke kender spiller Minecraft, så vil jeg på det varmeste anbefale det.
Det er ikke endnu et tomhjernet "skyd alt hvad du kan" eller den stil. Det er et spil hvor børnene skal bruge hovedet. Bygge byer op fra fri fantasi, overleve ved at finde føde, finde mineralet i jorden og meget andet.
Matias har bl.a. engang bygget et selvkørende vandingsanlæg til sine marker.
Man kan sagtens spille flere sammen, så drengene sidder med hver deres bærbare på Matias værelse og hjælper hinanden med at bygge og finde på.

En skovkonge, en smed og en papegøje!

I mandags kørte jeg i bus med en smed - og en skovkonge der mødte en havfrue fra sin klasse og dermed lige måtte løbe lidt rundt og vise hvor stor kongens bue var...

I dag afleverede jeg en papegøje, der fløj ind i børnehaven og gerne ville vise sin forslåede storetå frem for yndlingspædagogen.

Kostumerne er enkle.

Smeden har fået store overarme, ved at tage to trøjer uden på hinanden og derefter sy rundt langs skulderen, så trøjerne sad sammen der. Stoppe overarmene ud med dukkefyld og så håndsy rundt i ærmerne i hånden.

Farmor donerede et forklæde der fik en applikation på, som Matias selv tegnede.

Skovkongen har inderst:  fold et stykke stof så midten af folden er ved hovedet. Længden bestemmer i selv. Klip et hul til hovedet og sy langs kanten i begge sider. Husk ikke at sy hele vejen op. Armene skal kunne komme ud ;).

Kappen er der hundrede anvisninger på derude på nettet. Google er din ven ;).

Buen er købt.

Papegøjen gjorde jeg også så simpel som mulig. Det er min overbevisning, at når børnene stadig er så små som Mille er, så forsøger jeg at mindske deres bevægelsesmulighed så lidt som muligt.

Trøjen, gamacherne og den fede leopard-tylnederdel er alle fra H&M.

Vingerne så jeg første gang her, og har så bare lavet min egen version. Bl.a. sidderne vingerne fast med elastikker omkring skuldrene og håndled på min.

Giver mine anvisninger mening?

Uhhh... liveshow!

Så var der lige noget med endnu en bustur med tre eftermiddagstrætte børn.
I dag formåede Kamille, at råbe hele bussen op med sine krav om det ene sæde og det andet sæde, ikea, klapvogn, is, farmor, en tur til månen og en del andet, alt imens jeg fastholdt mit krav om, at enten sad hun på sædet ved siden af mig eller på mit skød og hun vred og snoede sig i protest.

Jeg så godt den gamle dame ud af øjenkrogen, i den ellers tomme bus.
Jeg så også hendes meget tydelige forragt for min datter, da hønserøven stod foran os og ventede på at skulle af. Hendes skulen og hendes hovedrysten var ikke til at tage fejl af. Men hun var dog ikke mere sikker i sin sag, at hun ikke turde kigge mig ind i øjnene.
Dog alligevel så meget, at hun blev ståene og kiggede - endnu hovedrystende og fuld af forragt - og kiggede på os da dørene smækkede og bussen kørte videre.
Og ja, det bed på mig! Jeg kunne mærke min puls stige og jeg havde mest af alt lyst til at råbe ukvemsord af hende!
Hvilket så resulterede i, at jeg steg rasende af bussen og trampede hen til vores egen opgang med to drenge halsende efter mig og en klapvogn der skramlede over fliserne (med en datter der nu lystigt vinkede efter bussen da den overhalede os).

Matias forduftede erfarent ind på sit eget værelse. Mille slog og sparkede alt hvad hun kunne komme i nærheden af. Og det hun var i nærheden af, var sin storebror der var blevet væltet omkuld i skolen og har slået hovedet.
Alt i alt en rigtig dejlig hjemkomst...

Men midt i det hele, så sad jeg pludselig på madrassen i stuen og havde opgivet det hele og håbede at min basketrætte datter mon snart faldt i søvn, da der lander en due på min altan.
En due?!
Ja, en due. Og så kom der en til.
Og de to dyb-snavede! Serious shit!
Og der gik live-show i den. Lige der 1.5 meter fra mig.
Jeg håber det var godt, for kort det var det.
Men bagefter nussede og puslede hun i hans fjerdragt. Han trak langsomt væk fra hende, men hun gik bare med, hen af gelænderet på min altan. Da han løb tør for gelænder fløj han og hun sad noget slukøret tilbage, indtil jeg kom til at røre på mig og hun flaskede væk også.

Så var det jeg tænkte:
Gamle sure gamle damer, der burde lære at opføre sig ordentligt, er der masser af!
Lad dem være sure.
Det er snart forår!

Hell yeah....

Og jeg får med garanti bedre sex end hønserøven.
HA!

P.s. Må løbe. Min datter er gået over til, at nikke skaller ud.

Voice - og jeg. Et eventyr i udvikling-

Engang tilbage i august tonede der en reklame frem på mit tv. Endnu en sangkonkurrence.

Jeg noterede mig det, men gjorde ikke noget synderligt ved det.

Den kom igen og jeg så den. Klikkede ind på hjemmesiden og læste om showet.

Surfede Youtube og så alt hvad jeg kunne komme til om programmet. Og jeg kunne lide hvad jeg så!

En dag optog jeg min video, svarede på alle spørgsmålene på ansøgningen. Uploadede min video og trykkede "send".

En anden dag tikkede en mail ind i min indboks: "Du er hermed inviteret til pre-audition på rytmisk musikkonservatorium".

Årh... mig?

Jeg lyttede til musik døgnet rundt derfra. Hvad pokker skulle jeg synge?

Kontaktede en lokal sanglærer og gik i skarp træning.

Dagen kom hvor jeg stod i kø med de andre ude på Holmen. Oppe på første sal blev der fulgt ivrigt med fra eleverne på skolen, ikke uden en del fnisen over de potentielle deltagere.

En lille smule hjertebanken.

4 søde auditionfolk og et kamera.

Sendt videre til interview.

Tiden gik. 

En dag ringede telefonen. Jeg var gået videre til Blind Audition!

Mig der ikke har arbejdet seriøst med musikken i 10 år skulle pludselig synge igen. For et publikum, for fire af Danmarks største stjerner og måske for resten af danmarks befolkning.

Gulp!

Kontrakten blev tilsendt. Læst igennem. Underskrevet og returneret.

Overvejede dér at lave en t-shirt med skriften "Proberty of Universal Music and Nordisk Film"...

Ventetid. Endnu en telefonsamtale hvor jeg fik min auditionsang tildelt.

Øve.

Til Værløse for kostumedag og interview. Ventetid. Sludre med andre af deltagerne.

Vente og forberede mig. 

Få hjertbanken.

Glæde mig.

Blive skrækslagen.

Men dagen oprandt. 

En dag midt i oktober var det min tur til, at tage turen til Værløse igen.

Optagedag.

The real deal!

Vente. 

Blive interviewet.

Glo på Morten Reesen.

Vente.

Hænge ud.

Vente lidt mere.

Bruge computerne og skrive et indlæg.

Og pludselig blive kaldt op. Nu var det min tur!

Alt mit overskud. Al min glæde. Al min selvtillid forsvandt i det øjeblik jeg trådte op på den scene.

10 år siden jeg sidst stod på en scene. Men der bakket op af mennesker jeg kender og stoler på omkring mig.

Her var jeg alene. Så uendeligt alene.

Bandet sad i graven bag mig. Lige foran mig var fire røde stolerygge. 

Lyset blænder, men jeg véd, at alle kigger på mig.

Det er nu!

Hjertet banker.

Kan jeg huske teksten?!?

Min krop tror, at jeg er i livsfare og sender store mængder adrenalin ud i mine årer.

Bandet sætter igang og jeg synger min sang.

Lukker øjnene og koncentrerer mig om, at høre min egen stemme derude.

I slutningen af andet vers, mod omkvædet er der stadig kun stolerygge.

Jeg bliver fustreret! Kom nu! Kan I ikke høre mig. Jeg står jo lige her!

Ved godt, mens tiden render ud, at jeg har holdt mig for meget til formen.

Angsten tillod ikke, at jeg virkelig viste mig.

Den sidste tone slutter. Jeg sænker mikrofonen. Eventyret er slut.

Prøver at stille skarpt på Liam der stikker mig et smil da hans stol vender sig.

Er ved at slå mine egne fortænder ud med mikrofonen, da han spørger til mit navn.

Jeg har endnu ikke fået helt kontrol over mine egne muskler.

Suk.

De giver hver især deres feedback. Rosen er mere end jeg forventede.

Og kritikken fair.

Vælter ud bag scenen igen og går direkte ind i armene på Dagdrømmeren. Alt imens et kamera stirrer på mig med sit dybe øje.

Når ikke at tænke en sammenhængende tanke før jeg får stukket endnu en mikrofon foran mig og spørgsmål om hvorvidt jeg er skuffet.

Skuffet? Nej da! Det her er mere end jeg drømte om.

Siger farvel og godnat og får et "Tak for godt humør", med på vejen.

Venter i publikumsområdet. Har venner i studiet der er kommet den lange vej for at støtte mig.

Kram og trøstende ord. 

En publikummer prikker mig på skulderen og forsikrer mig om, at hvis jeg nogensinde udgiver det album, så er hun køber af det.

Seriøst?! TAK, for helvede!

Kører ud af Værløse stationen for sidste gang som deltager.

Træt, glad, forundret, oplevelsesmæt. Det hele på en gang.

Jeg fik mit nye navn. Jeg fik tændt en gnist på ny.

Jeg fik endelig en tro på egne evner.

Sangkonkurrencer handler nu engang ikke om det potentielle talent, men om det talent man viser lige præcis i de minutter man er på scenen.

Udvikling tager den tid udvikling nu tager, og min har taget tid.

Jeg var tydeligvis ikke klar da jeg stod på den scene inde i Værløse, men jeg er dybt taknemmelig for den indsigt oplevelsen gav mig.

Musikken er i mig. Den skal nok finde vej. Når tiden er inde.

I aften sidder jeg og skal se semi-finalen i mit tv.

Overraskende mange semifinalister er fra den samme dag jég var til blind audition, hvilket selvfølgelig gør det endnu mere sjovt at følge med i.

Held og lykke venner. I styrer for vildt!!!

Vores vinterferie.

Jeg har en far og en mor 

de går på arbejde begge to 

for de skal tjene penge 

til mig og så min bror 

:// ...Men når min far kommer hjem 

så er min mor lige gået 

og når min mor kommer hjem 

så sover min far //: 

Jeg har en far og en mor 

der næsten aldrig er hjemme 

for vi har brug for penge 

til mig og så min bror 

// ...Men når min far kommer hjem 

så er min mor lige gået 

og når min mor kommer hjem 

så sover min far //: 

Jeg har en far og en mor 

som jeg ikke ser meget til 

de arbejder hele tiden 

for mig og så min bror 

// ...Men når min far kommer hjem 

så er min mor lige gået 

og når min mor kommer hjem 

så sover min far //: 

Jeg har en far og en mor 

der vil gøre alt for mig 

så vi kan få det bedre 

både mig og så min bror 

// ...Men når min far kommer hjem 

så er min mor lige gået 

og når min mor kommer hjem 

så sover min far //: 

Jeg har en far og en mor 

der hver gang det er søndag 

tar os med på nogen ture 

både mig og så min bror 

... når de holder fri 

laver vi noget sammen 

der er det jeg bedst kan li 

bare det var søndag altid

Titel: "Bare det var søndag altid"

Tekst: Poul Kjøller

Hjerternes dag, eller....

Det kan jo i princippet være hver dag. Det bør jo faktisk være hver dag.
Mennesket er historiefortællere og visse historier har fået større betydning gennem årene end andre.
I dag huskes den kære Valentine. Hjulpet på vej af blomsterhandlere og chokoladeproducenter.
Og så sneg min personlige mening om Valentines dag sig vist også ind...

I dag startede jeg som en lille tordensky. Men det er der ikke nogen der er tjent med, så noget måtte gøres.
Lidt læbestift med en besked til en hjertenskær og en datter der så mine balladestreger og også ville prøve min "læbestik".
Og så måtte jeg overgive mig og synes det hele var lidt sjovt igen.

"Picnik Show"

Create a free slideshow with Picnik!

Forandring.. #2

Mig med mit nye hår. Fanget midt i en solstråle, som skygge på en mur.

Forandring..

Jeg har tænkt på det længe. Lysten er kommet og gået i årevis.
Startede faktisk helt tilbage på efterskole, men så fik jeg travlt med at være voksen og jeg glemte det en del år.
Nu kravlede lysten frem igen og nu gør jeg det. I første omgang med mulighed for at fortryde, for nogle gange skal man lige prøve det af på egen krop inden man binder sig helt.

Ihh jeg glæder mig. Det bliver SÅ sjovt.

Nuff´ said... ;)

Gavekort med -50%

OBS: Dette er et sponsoreret indlæg.

Så nåede Mælkebøttens første sponsorerede indlæg ud i æteren. Jeg har fået en del tilbud, men hidtil sagt nej tak, da det ikke var et produkt jeg kendte eller kunne finde på at bruge selv. Men hér er et jeg faktisk gerne vil lade slippe igennem nåleøjet. 

Og nu til sagen:

Der er flere sider derude, der har specialiseret sig i, at finde gode tilbud frem til dig og mig.

Jeg har ikke tjecket dem allesammen ud, men de er helt klart værd at surfe rundt imellem.

Lige nu har Gosave.dk et rigtig godt tilbud kørende til en butik jeg utallige gange har oset i. Altså den ude i det virkelige liv. Jeg vidste ikke de havde en netbutik og er næsten ked af, at jeg nu er blevet gjort opmærksom på det ;-).

Det drejer sig om Lisbeth Dahls skønne indretningsunivers og deres webshop kan du finde lige her.

Lige nu kan du købe et gavekort på 300,- til halv pris via Gosafe. Tilbuddet gælder fra nu af og frem til mandag d. 13/2-12.

Tilbuddet kan du finde ved at klikke lige her.

Jeg har oset og drømt og fundet et par af mine favoritter frem herunder:

Tæppe, lavendel, læder/jute, 

til at ligge i gangen.

Bokse i klart glas,

til mine smykker.

Et tandkrus i bambus.

Et skønt silketørklæde.

Og en hue der passer liiige til mig.

Happy shopping :-D.

Københavnerfælder!

Jeg grinede hånligt.
Jeg klaskede mig på lårene af grin.
Jeg rystede på hovedet og tænkte mit.

Jeg kunne ikke forstå hvorfor de travle københavnerfolk løb, så sveden sprang, efter et metrotog. Når der nu kommer et nyt om 4 minutter.
De skulle bare vide noget om, at tage med det offentlige langt ude på landet.
Så tag den dog med ro.

Jeg har boet i København i godt 1½ måned!
Latteren er blevet en smule hul......
Og nogle gange er jeg en smule forpustet når døren i toget lukker bag mig.

Jeg tror det er noget de putter i vandet!

EGO vand.

Billedet tilhører Tiger.

P.s. De økologiske sodavand fra Tiger butikkerne er nu også testet.
Colaen smagte ligesom de der trekantede frys-selv is, med brus - på den gode måde. Lime udgaven gav Dagdrømmeren en klar dom over: "Den er meget mere frisk end f.eks. Sprite, hvor man bare føler man drikker helt vildt meget sukker på en gang". Mums.
De er godkendt og jeg skal snart prøve de to sidste varianter også. Og så skal børnepanelet jo selvfølgelig også have deres chance for at prøve deres kritiske børnetunger på den søde drik.

Disclaimer: Jeg er ikke blevet betalt eller på anden vis opfordret til, at skrive disse to indlæg 

om produkterne fra Tiger butikkerne. 

Ping-pong, bolden går.

Fandt vej forbi Tigerbutikken på strøget, den tæt på Nørreport, i dag.
Fandt flere fine ting. Bl.a. har de jo et fint udvalg i huer og vanter til børn. Godt nok i kunstgarn, men med så mange vanter som vi kan nå at bruge på et vinter, så går jeg gerne på kompromis i forhold til at have råd til at holde mine børn velekviperet vinteren igennem.

Men det bedste fra i dag, var alligevel det mini-bordtennis spil jeg fandt.
Aktiv leg for alle, det holder.
Det blev straks taget i brug. Og så for sølle 30,-!

P.s. Malte insisterer på, at have sin hue på det meste af døgnet. Han puster brystet lidt op og argumenterer med, at han synes det ser sejt ud.
Mine Ama´r-drenge ;-).....
P.p.s. Nogen der ved om det også giver streetcredit med sod fra skolen bål, i hovedet?

Noget om, at tage billeder af popcorn.

Alt imens sveden hagler af mig som en kvinde i overgangsalderen, Disney Sjov tordner larmende ud i rummet og min overtrætte datter, der for tiden går på vippen mellem middagslur og ingen middagslur, uddeler suretæv (gæt selv om hun har sovet i dag), laver vi popcorn.
Vi har ingen mikrobølgeovn, så det er på den gammeldags måde i en gryde.

Sveden, regner jeg med, er et tegn på at kroppens soldater er ved at have taget på den virus der har hærget min krop. Den har stadig så meget fat i den grå masse der bor øverst i mit legeme, at jeg går rundt som lidt i en glasklokke, men mon ikke det ser anderledes ud efter i nat. Natten der kom før i dag, bød på knap 13 timers søvn, så jeg har lidt at leve op til i natten der kommer snigende omkring mig.

Disney Sjov pacificerer mine drenge, så der er drysset popcorn overalt omkring dem i den sanseløse armbevægelse mellem skål og mund.

Og uanset om man skal tage billeder eller ej, så holder det bare aldrig op med at være sjovt liiiige, at linde på låget af gryden så det står om ørerne på en med varme popcorn.
Iøvrigt så er de små bæster utroligt svære at fange på film.

Men lækkert, dét er det.

God appetit og glædelig weekend.

Syg!

Så ligger jeg her. Med strålende solskin ind af vinduet og snot stående til alle sider.
Apropo snot - hvorfor pakker de så de lommetørklæder så godt ind, at man gang på gang står midt i desperationen med et nys der bygger sig op inde i hovedet, mens man febrilsk forsøger at nå ind til papiret INDEN man har snot ned af hagen...?
En klog ville måske pakke lommetørklæderne op og have dem liggende parat. Jeg slår to fluer med et smæk og forbereder mig til DM i oppakning samtidig med, at jeg bare ligger her.

Ved siden af mig har jeg lavet et bord med gode intentioner. En stabel bøger, lidt strikketøj og den slags.
Indtil videre er det blevet ved de gode intentioner. Til gengæld har jeg set tv med Sidney Lee være børnesur i træningscenter med date!
Og spist grød. Jeg elsker grød (minus risengrød!!) og har intet imod, at det igen er blevet moderne at indtage den ydmyge spise.

Om lidt skal jeg ud og møde min nye københavner-læge.
På landet, hvor lægen kendte mig, kunne jeg klare de fleste konsultationer over telefonen, men her talte sygeplejersken i telefonen om infektionstal og andre fine ting. Så jeg tager gerne den uldne sweater på og trasker ned for at blive podet og blive kendt.
Alting er så fint herinde i København ;).

P.s. Hvis der er en to 10 over mest meningsløse indlæg, så tror jeg dette rangerer pænt højt....