Små Waldorf dukker.

Gode at have med i bilen, til fri leg på bagsædet af bilen.

Jeg har leget lidt med dukkemageriet. 

Klippet ud i fri hånd og syet som fantasien synes det hang sammen.

De to dukker øverst kan sagtens holde til små stærke fingre, mens hængedukken er mere sart i det. Håret er fint uld der er syet varsomt på og vil gå fra hinanden hvis det bliver hevet i.

Ûber luksus mulepose/mormornet.

Selvfølgelig syet på syskolen.

Muleposen - eller mormortasken, som andre har døbt den - er total lækkerluksus og jeg er rigtig glad for den. Jeg svinger den over armen og bruger den som taske.

Reddet på målstregen-ish..

3 pakkekalendere, panikindkøbt på panikudsalg, til halv pris.

Julepynt siger du? Jeg kan ikke høre hvad du siiiiiiger.

Det bliver en overskudsjul. Jeg kan mærke det!

Øjebliksbillede

Mens resten af Danmark gør skaderne op efter stormen, indretter jeg et lille kontor på mit spisebord.
Sender en taknemmelig tanke over, at jeg ikke skal starte bilen op og køre tværs over sjælland denne morgen.
Spiser min morgengrød, drikker kaffe og svøber mig i tæpper. Skriver huskesedler, taler i telefon, formulerer opsigelser og glæder mig.

Der er allerede dukket en mulig sidste brik op. Jeg er SÅ spændt på, at se om den passer ind i vores puslespil.

P.s. Jul? Hvad siger du? Jeg kan ikke høre hvad du siiiiiger.....

Et nyt kapitel (og hjælp søges)

Jeg er træt i dag. Træt, træt, træt!
Jeg har talt med mindst tusinde mennesker i denne uge. Holdt mindst lige så mange møder.
Været oppe før solen (ikke at det i sig selv er en imponerende ting at gøre i disse dage, egentlig) og alt det andet jeg beskrev her.

Men brikkerne er faldet på plads - næsten!
For et par uger siden skrev vi, en torsdag, en forsigtig email til Steinerskolen i København ang. ventetiden på, at få plads, i jagten på drømmen om at flytte tilbage til storbyen og drømmen om et Steinerliv til vores familie.
Kort efter lå der en email retur om, at der var plads i børnehaveklassen og 3. klasse LIGE NU!
Fredag aften blev vi ringet op og interviewet omkring vores børn og inviteret til samtale fredagen efter.
Fredagen efter til samtalen lavede vi en aftale om 3 dages skoleprøvning for mine drenge, da det så ud som om kemien passede.

I tirsdags var jeg på syskolen og tog derefter ind som publikum på det her show (så fedt!).
Onsdag startede bilen op kl. 6 mod amager. Drengene skulle til den første dag på Steinerskolen og jeg skulle til cv-møde med fagforeningen og lære om alt det man skal og må som arbejdsløs.
Torsdag startede bilen op kl. 6 mod amager. Drengene skulle til den anden dag på skolen, og jeg skulle til jobsamtale (yrk! *svede*).
Fredag startede bilen op kl . 6 mod amager. Drengene skulle til den tredje dag på skolen, der også bød på adventsspiral, og jeg skulle til møde i børnehaven Soria Moria ang. plads til Kamille. Helt uventet er der nemlig plads til hende lige om lidt!
Efter dét møde fik jeg, i en kort pause, telefonopkaldét med en bekræftigelse på at jobbet var mit! (JAHH.. SÅDAN! *hoppeglæde*)
Rundt på gulvet tog jeg lige et møde mere, nu med de lærere, der havde haft mine drenge under deres vinger de sidste tre dage, og fik her beskeden om, at de gerne ville optage mine drenge på skolen.
Så imens Dagdrømmeren ringede og ville sige tillykke med jobbet, skrev jeg min adresse i feltet hvor min stilling skulle stå på optagelsespapirerne, forsøgte at svare på spørgsmål fra Matias, samt smile pænt til lærerne, på en gang.

....... Er I med endnu? ;)

Drengene starter i den nye skole efter juleferien. Mit nye arbejde starter også i januar og Kamille har plads i børnehaven pr. 1/2-12.

Det eneste ene der nu mangler et tag over hovedet for os, inde i det der København.
Og det er hér I kommer ind i billedet, kære læsere.
Jeg håber, at kunne trække på  jeres netværk.

Vi søger enten en fremleje for mindst et år, som et midlertidigt hjem indtil der bliver noget ledigt hos boligselskaberne, eller en mere permanent løsning.
Boligen, uanset om det er midlertidigt eller permanent, skal ligge maks en halv time i offentlig transport fra Femøren Metrostation hvor skolen ligger.
I den midlertidig bolig er vi ikke så kræsne med størrelsen, dog kan vi ikke stuve 5 mennesker ind i en toværelses lejlighed, men vi kan godt rykke lidt sammen en overgang.
Den permanente løsning skal være igennem en ærlig og pålidelig udlejer (firma helst, men ellers også gerne privat). Boligen skal have 4 soveværelser ud over stue, køkken, bad o.s.v.
Huslejen skal pt. ikke være meget over 10.000,-/mdr. da vi jo har et hus til salg i Nykøbing (står du forresten og skal bruge et gennemrenoveret, billigt, hus i skønne omgivelser? Ja?).
Nårhja, og så skal boligen være til overtagelse inden 1. januar 2012!!

Ud over dyb taknemmelighed for hjælpen, udlover jeg gerne en dusør for en kontakt der ender ud i en underskrevet kontrakt. Jeg har ingen penge, at dele ud af, men jeg laver gerne f.eks. en dukke. Dog kan jeg ikke garantere levering før i februar, da jeg lige har en flytning og opstart af nyt job der vil tage alt mit overskud en tid ;).

Hjæææælp os!! Del gerne dette indlæg på Facebook eller på anden måde :).

Hvad er nu den af?

Nu gik jeg lige her og var sløv og ugidelig og så eksploderer det hele bare lige pludselig!

- Børn der bliver jaget op og sidder lidt søvnige i bilen, med en morgenmadspose i hånden, klokken 6 om morgenen.
-Rundt regnet 900 km under den der bil på en uge. Frem og tilbage. Frem og tilbage. Frem og tilbage.
- Møder her.
- Samtaler der.
- Dominobrikker vi længe har mast hårdt til, uden de rokkede sig, vælter nu bare fordi vi lænede os en smule op af dem. Og de falder lige præcis der hvor de passer bedst ind.

Livet spiller sine puds, og så det eddermageme bare at holde sig fast med kløerne og følge med når universets lov om tiltrækning virker!

Vi her i vores lille familie får nok snart brug for hjælp fra jer, kære læsere og netværk.
Mangler bare lige et møde, en telefonsamtale og de sidste 250 km for denne uge, så råber jeg højt.
Håber I har lyst til at hjælpe..

Tung og klodset!

Det var hvad jeg oplevede mig selv som i går.
Vi havde en langsom søndag, oven på de massive indtryk fra julemarkedet. Men selv på en langsom-søndag har kroppen godt af at blive brugt, så vi drog afsted imod byens nye sundheds-/legeplads.
Mine børn hoppede straks op og gik på line på træstammerne, klatrede, løb, hoppede....
Jeg selv skulle også lige op og prøve en af de der træstammer. Men min indre balance er blevet dårlig. Jeg kan mærke hvordan de indre muskler, der stiver skelettet af, er blevet svage.
Jeg følte mig tung og hæmmet!

Hvor blev den krop af, der bevægede sig frit og ubesværet?
Hvor har jeg lagt legen?
Findes der et hittegodskontor til glemt kropsleg?

Vi voksne vi tager vores motion så alvorligt.
Vi laver statistikker, deler vores løberuter online, måler vores puls.
Om vinteren går vi indendørs og løber og løber uden at komme nogle vegne. De "fine" steder kan vi få set nyhederne mens vi løber på båndet, herude på landet hvor det hele er lidt mere lavpraktisk kan man få lov at kigge ind i en væg, eller på ham der pruster og løfter vægte ovre i den anden ende af lokalet.
Hvad blev der af, at være nede i kroppen, nyde luften og skoven?
Løbe baglæns, hoppe op, hænge på hovedet og lege at vi mediterer på et stativ?
Bare fordi kroppen har lyst.

Måske vi bare skulle kaste os ud i det?
Vi kunne jo risikere at have det sjovt.

Jeg giver bolden op til Kongens Efterfølger. Børnene leder an...

Julemarked på Steinerskolen i København.

Matias og Malte laver messing-lysestager i smedjen.

Børnene banker messingen i form og så er der en voksen der styrer svejsningen.

Børnehaveklassens lokaler, der i dagens anledning var indrettet som smedje.

Kamille har fundet lidt interessant legetøj nede i børnehavens lokaler.

Lidt af SFOéns lokaler.

Se lige den fantastisk smukke kridt-tegning på tavlen i 3. klassen!

Dejlige dukker i hobetal. Jeg kunne have taget dem allesammen med hjem.

Der bliver lavet bivoks-lys.

Så er markedet ved at være slut og vi vender trætte og mætte af indtryk næsen hjemad.

I´m growing up slowly.

Må vi alle blive tætte venner med vores selvtillid, synge sandheden, slippe dæmonerne og blive lykkelige mennesker.

Glædelig fredag.

Gode mennesker i mit liv.

Jeg er velsignet med rigtig mange gode mennesker i mit liv.
Jeg har engang hørt en jeg har kær sige: "Jeg er sådan en der samler på mennesker". Det er nok meget rammende for, hvordan jeg også har det.
Rigtig mange af de gode mennesker i mit liv ser jeg ind i øjnene alt, alt for sjældent, men de er med mig hver dag inde i mit hjerte og mine tanker kan nå mange af dem hver dag.

I dag blev jeg ramt i hjertet, af et af de gode mennesker i mit liv.
Et lille armbånd blev overrakt, bare fordi hun havde spottet det i en butik og tænkt, at jeg jo kan lide stjerner og det desuden passede til mine nye stjernesko som jeg stolt havde vist frem for kort tid siden.

Hvor er jeg dog velsignet!
TAK!

En dag uden smerter og tanker om fremtiden.

I dag har været en stille dag.

Men stille på den gode måde. Jeg har haft ro i min krop og i mit hoved.

I dag vågnede jeg op uden hovedpine! For første gang i månedsvis.

I går var jeg ked af det. Bange og nervøs.

I går var jeg til min faste Osteopat, og det plejer at få hovedpinen til at lette allerede når jeg forlader klinikken.

Jo, den øvre del af min ryg havde det markant bedre allerede da jeg rejste mig, men hovedpinen dunkede derudaf stadig og holdt fast dagen ud. Det gjorde mig bange!

Bange for, at jeg har fået forværret mit piskesmæld på en eller anden måde.

Bange for, at den sidste ting jeg har, der kan hjælpe, måske var væk (medicin er, jvf. tidligere indlæg, ikke en mulighed. Jeg vil gerne være til stede i mit eget liv).

Men som sagt, i morges vågnede jeg op uden hovedpine.

Jeg havde næsten glemt hvordan det var, at være i min krop uden smerter. Tænk engang hvor mange smerter man kan gå og vænne sig til!

Så idag har der været stille. Jeg brugte formiddagen i min seng på, at læse en vigtig bog.
En hel formiddag!
Jeg, den læsehest der altid var gemt inde i en bog, har haft svært ved at koncentrere mig om at læse det sidste lange stykke tid. Men idag læste jeg ubesværet i flere timer i træk. Jeg NØD det.
Resten af dagen fik jeg ordnet dittendatten. Ikke noget med at slæbe mig afsted og kun gøre tingene halvt, fordi hele min krop er så uendelig træt.
Nej, jeg gik igang fordi jeg havde lyst!

På fredag tager jeg til lægen for, at tale med ham om min skade.
Jeg kan ikke se hvordan jeg skal kunne undføre et almindeligt 37 timers arbejde som sygeplejerske på hospitalsgangen lige nu.
Det slog mig, at de 8 år jeg nu har haft mit piskesmæld, har jeg stort set været på barsel og under uddannelse hele tiden. Det vil sige, at min krop først rigtig er blevet afprøvet i job-livet det sidste år. Og det har kostet dyrt på smertefronten, at være i fuldtidsarbejde. Et fuldtidsarbejde der iøvrigt på ingen måde var fysisk hårdt. Ingen tunge løft, ingen køren rundt med senge. Men alligevel har det taget hårdt på nakken?!

Men hvad skal jeg så? Deltid? Flekstid? Prøvetid? Blivesindsygtid?
Det er det sværeste i hele verden, at indrømme og accepterer, at der er noget jeg ikke kan.
Jeg bør være derude hvor jeg gør en forskel. Ikke sumpe rundt i begrænsninger.
Så jeg grubler og bekymres.

Men lige i dag, i dag var jeg bare nede i min krop og nød fornemmelsen af ikke, at have ondt og solen der skinnede på mig, uden at jeg kneb øjnene sammen i lysfølsomhed.

Billederne er fra en lille udstilling på mit spisebord. En af dagens hyggeprojekter.

Fyldte squash.

Her til aften fik vi fyldte squash.
Der er sikkert utallige opskrifter ude på nettet, men her er min version:

Skyl og flæk et passende antal squash. ½-1 pr. person alt efter hvor meget tilbehør der spises til.
Skrab det bløde kød ud af grøntsagen med den ske. Du kan nemt gøre det ved at vende en ske med bagsiden opad og så trække den hen over squashen så skeen på den måde skræller kødet af.

Jeg lavede en portion fyld med tomat på dåse, grofthakket løg, - hvidløg, -gulerødder, og -champignon sammen med "kødet" jeg havde skrabet ud af squashen..
Jeg tilsatte salt, peber, oregano, basilikum, et skvat mørk balsamico og tomatpure.
Du kan lave en alm. kødsovs, hvis du ikke kan eller vil undvære kød.

Så fordelte jeg fyldet ud i de flækkede squash, rev ost hen over og satte det i ovnen på 200 grader i ca. 30 minutter.
Så var det tid til at dække bord og finde lidt lækkert tilbehør til. Dagens valg var soltørrede tomater i strimler, grønne oliven og cherrytomater.
Da der var lidt over 10 minutter tilbage kogte jeg vand som jeg tilsatte grøntsagsboullion og hældte over couscous for at lave en form for "risotto"-couscous. Det kan varmt anbefales.

Velbekommen.

Resultaterne fra sy-workshop.

Så er endnu en dejligt produktiv weekend i Rum 11 hos Line slut.

Det er skønt at følge mine egne syevner forbedres. SÅ længe siden er det alligevel heller ikke, at jeg var hos Line for allerførste gang og sy den berømte rockerjakke. Siden er jeg jo startet i syskolen og nu har jeg så været på workshop igen. Man kan vel kalde det en form for sund afhængighed?

Men her i weekenden kunne jeg virkelig mærke hvor meget der er sket siden jeg troppede op hos Line for første gang.

Fantastisk!

Weekendens produktion blev til en lækker quiltet jakke med applikation på ryggen.
Der mangler lige 3 knapper. Dem havde jeg glemt hjemme (...!).
Og så en retro børnehavetaske, der mangler skulderstropperne, fordi jeg havde fået købt den forkerte størrelse D-ringe, ooog snoren til at snørre tasken sammen for oven, for jeg kunne pludselig ikke finde mine transportable huller..
Men begge dele skal der snart blive rettet op på.

Tak til alle tøserne for en hyggelig weekend. Der er lige før jeg er helt udsnakket (lige før) ;).

WIP på workshop.

Hos Marapytta, selvfølgelig.

Det bliver overordentligt godt og jeg glæder mig virkelig til at kunne vise jer mine ting i morgen aften.

Historien om Dagdrømmeren og Mælkebøtten.

Der var engang hvor Dagdrømmeren og Mælkebøtten glemte hvem de selv var, og dermed glemte de hvem hinanden var.
De havde haft for travlt med at sætte nyt liv i verden, passe på mursten, blive klogere på bøger og eksamener og livet alle andre steder end hos hinanden.

De begyndte vel begge at kede sig, da de glemte dem selv?
Kærligheden gik i stå.
Passionen, der engang var så overvældende, døde ud.

En skønne dag valgte Dagdrømmeren og Mælkebøtten at gå hver til sit.
Nok måtte være nok!
Midt imellem dem stod 3 fantastiske børn. De stod med store øjne og kiggede spørgende op; "Hvorfor vil I ikke være kærester mere?".

Hjerter gik itu. Men beslutningen var taget. Sådan var det. Alle måtte videre.

Tiden gik.
Savnet var stærkt.
Der blev udvekslet smsér. I starten mest praktisk. Men langsomt viklede der sig forsigtige spind af personlige tanker og hengemte sætninger ind i det digitale sprog.

I starten ville ingen indrømme hvor hjertebankende, sommerfugleflagrende det var, at få hinanden til middag.
Da der blev sat ord på det første gang, kom frygten og sneg sig som kold is ned af ryggen. De løb og der var stille en stund endnu.
Hjerterne var stadig sårbare.

Hver for sig stod det værre alternativ til at være sammen og udvikle sig sammen, som bøjet i neon. Det var blevet afprøvet. Levet. Det fungerede ikke. Der manglede en i antallet af gafler der skulle på bordet, der var for meget latter i naboens have fuld af mennesker, der var en dyne for lidt i sengen og i hjertet var der alt for meget plads.

Der skulle tænkes.

Til sidst overgav de sig. Men så uendeligt forsigtigt.
Uden at sige noget til nogen legede de kærester. Helt stille.
Benene skulle prøves af uden hjælp fra nogen. Hjerterne skulle holde.
Ikke noget med at blive bange og løbe sin vej.
Selv ikke børnene vidste besked. De havde været slæbt gennem nok! Skulle ikke også kunne holde til det spirende håb, hvis Dagdrømmeren og Mælkebøtten fandt, at benene og hjerterne ikke holdt.
Men begge dele holdt hos dem begge.

Det var ikke nemt.
Mange sårede følelser og gamle, grimme mønstre stak deres hoveder ud gang på gang.
Men kommunikationen var blevet en anden.
Der kunne sættes ord på det hele.
Det ultimative værste var allerede blevet gennemlevet og Dagdrømmeren og Mælkebøtten havde endnu engang valgt hinanden.
Ikke et valg taget i forelskelsens blinde sindsyge (for det havde de været. Afgrundsdybt forelsket i hinanden), men som to voksne mennesker med dyb kærlighed til hinanden, med viden om alle de sider begge indeholder.
Stærke som svage.

Hver dag vælger de nu hinanden.

Sikke en rejse det er, pludselig at lære om hinanden, istedet for mursten, bøger, og andet uvedkommende.
Ingen af dem kan nogensinde holde op med at interessere sig for livet og alt hvad der er i det, men de husker nu, at give hinanden tiden til, at vise hvem hverandre er blevet til.
På den anden side af 3 børn, mursten. bøger, eksamener og en stor bid af livet.

Dagdrømmeren og Mælkebøtten bor stadig hver for sig.
Men hvem ved hvad morgendagen bringer. De morgendage der har været indtil videre har været ret unikke og lærerige på hver deres måde.
Og det føles helt rigtigt at gå hånd i hånd, som en familie, ind i de morgendage der kommer.
Sammen.



Nu kender i historien om Dagdrømmeren og Mælkbøtten, som der ellers ikke er skrevet så meget om siden dengang.
En historie blandt mange, men ikke desto mindre vigtig af den grund.

En dag i arbejdsløs-land.

Nogle ting ér bare svære. Som at gå i seng, for eksempel.

Jeg hiiiver min krop ud af sengen om morgenen. Nu hvor der ikke står arbejdsgivere og forlanger at jeg både kommer til tiden OG, at jeg ser nogenlunde menneskelig ud når jeg møder op, er det blevet endnu sværere at komme op

Efter alle er blevet sendt afsted, kunne jeg jo gå igang med dagen med det samme.
Men jeg skal jo lige have morgenmad, en kop kaffe, og sende ansøgninger.
Uhh, Go´MorgenDk. Og et tæppe.
Mmmm.. hyggelig sofa.
Jeg kunne jo lige tjecke Facebook inden jeg går på Jobnet.
Og efter jeg har været på Jobnet kunne jeg jo lige.... og så er jeg i øvrigt ved, at være sulten.
Jeg kan jo lige se lidt tv mens jeg spiser.
Eller tjecke Facebook.
Uh, og mails. Gad vide om der er noget spændende?

Nu er klokken så omkring 12 og jeg vågner så småt.
Kan jo lige kigge i en kogebog. Jeg kan bruge utroligt meget tid på at planlægge hvad jeg skal spise næste gang, når jeg har SÅ meget tid. Ligesom jeg glemmer at spise når jeg bliver opslugt af arbejde.

Eller støvsuge. Jeg burde støvsuge. Især efter ungerne spredte rugbrød ud over det hele i går.
Jeg burde også sy de der sutsko til Mille. Jeg nægter stædigt at købe hende et par. Jeg gider da ikke købe et par hundedyre sutsko, når hun kan få unika. Desuden fandt jeg det der lækre filt til sålerne.
Har faktisk syet hende ét par, men de viste sig at være 3 numre for store (mangler du et par?). Det var også bare fordi der stod at der skulle være 1½ cm ud til kanten af snitmønsteret i vejledningen. Så tøsen render stadig rundt uden sutsko. Det er også bare fordi.... jeg skulle noget andet. Havde slet ikke tid (nu har jeg skrevet det offentligt, og nu er det hermed blevet pinligt. *pling* Indlæg på bloggen med spark i røven til ego. Smart!).

Jeg kunne også lige tjecke Facebook.
Uh, eller mail.
Ej, nu kommer drengene snart hjem.
Jeg kan også lige nå at skrive lidt mere på denne her sang.

Omkring 14-14.30 hvor jeg egentlig ikke kan nå noget som helst før drengene kommer hjem vågner min krop rigtigt. Nu styrter jeg rundt og støvsuger, tegner smitmønstre, spiller klaver og synger højt med på musikken i mine hovedtelefoner mens jeg vasker op.
Shit, jeg glemte at handle ind til aftensmad.

Lektier, skille børn ad, lave aftensmad, aftenhygge, senge-lægning.
Ah, stilhed. Børn der sover. Mille der lige skulle puttes en 3-7 gange og nogle gange ender i min seng, når dagen har været lang og hun virker til at skulle bruge lidt ekstra tryghed.
Jeg kunne jo lige tjecke Facebook.
Uh, eller mailen.

Ai hvor kunne jeg godt lige sy nu. Jeg er helt frisk. Men Mille ligger og sover i min seng ved siden af symaskinen.
Desuden har jeg en knaldende hovedpine der stammer fra mit piskesmæld (som i virkelig ondt! Med svimmelhed og kvalme! Og nej, jeg er ikke pivet. Har født 3 børn uden bedøvelse. Den første på hospital og de to andre hjemme, den sidste toppede oplevelsen ved at være stjernekigger. Jeg vil hellere føde end have piskesmæld!).
Det er også bare fordi, jeg i ren desperation over ubrugt energi brugte hele aftenen i går på, at sidde med spændte skuldre og strikke ribstrik på pind 3½.  Indtil jeg, i ren frustration over, at have tabt alt for mange masker til det nogensinde blev pænt, trevlede det hele op og gik i seng, hvorefter jeg brugte natten på at bliver sparket i hovedet af Mille, mens jeg lå stivnet på min ene arm. Det er så hyggeligt at putte.
Kan du sige SEKS dage til lindrende Osteopat-behandling. 6 dage mere i jeg-kan-ikke-tænke-klart-og-må-læse-en-masse-korrektur-fordi-jeg-springer-ord-over-i-min-sætning-når-jeg-skriver-og-finder-mig-selv-i-shampoo-afdelingen-når-jeg-leder-efter-opvaskemiddel- (forkert-slags-sæbe-Synne.P).
Ikke at jeg tæller eller noget, iøvrigt!
Smertestillende siger du? Panodil er som at give en fiskepille til en kræftpatient. Det virker ikke en skid.
Jeg prøvede en af mine Kodein-piller i sidste uge for første gang i evigheder. Så skal jeg til gengæld love for, at jeg gik kold.
Først snøvlede jeg mig igennem "Malvin og far på tur" og derefter gik jeg kold i to timer på min sofa, med alt mit tøj på, men med mine store dyne over mig. Vågnede med et sæt, gennemblødt af sved og temmelig tør i munden, og tænkte at jeg nok hellere måtte fortsætte inde i min seng, uden diverse beklædning og med vand i glas inden for rækkevidde.
Hey, jeg fik da sovet, men det er vist ikke helt holdbart med sådan en Kodeinpille når der er børn til stede.
Eller i det hele taget, faktisk.

Jeg ønsker mig til gengæld en stooor seng, hvor jeg kan strække min rygrad ud mens jeg sover med børn i sengen.
Og en sparkemaskine, jeg skal have installeret på ryggen, for jeg har VIRKELIG svært ved, ikke at glide ned i arbejdsløsheds-ladhed/det gør jeg lige i morgen.

Hver morgen ønsker jeg inderligt, at jeg var gået i seng i god tid til, at få de der 8-9 timer jeg dybest set har brug for.
Findes der døgndemens?

Uh, jeg købte sguda en Lottokupon da jeg spænede ned efter æg til akut-aftensmadsæggekage. Jojo, der er mange gode oplysninger gemt i morgentv. F.eks. sådan nogle om "Husk at købe Lotto. Der er 85 millioner på spil, og denne gang skal Norge ikke rende med dem". Da den venlige unge kioskmand så spurgte om det skulle være med eller uden Joker, vidste jeg jo ikke hvor de 85 millioner var gemt (noget med at have opbrugt simultankapaciteten da jeg samtidig var på Facebook), så jeg turde ikke andet end at købe med.
Anyway, må hellere liiige tjecke lottotal inden jeg går i seng.
Og Facebook.
Uh, og min mail.

Rugbrøds-filosofi

Man forbereder.

Følger nye veje.

Venter tålmodigt og spændt.

Men når det hele er overstået, blev resultatet ikke helt som ventet.

En lidt flad fornemmelse, der virkelig godt kunne trænge til en "ommer".
Men når den første skuffelse har lagt sig, så viser mulighederne sig.
Måske bliver det ikke som det først var tænkt, men det kan bruges. Og det tager noget godt med sig.
Man tager en stod bid og vellysten breder sig.

Således tiggede mine børn om friskskårne rugbrødsstænger i massevis her til aften, og jeg selv fik lov at filosofere lidt over muligheder, sejre og nederlag. Især sidstnævnte; nederlaget der svider lidt til, at starte med, men ligesom Pandoras æske, kan vise sig, at være en katalysator og på den måde, slet ikke være et nederlag alligevel.
Hvem ved.

Gode dage

Efterårs-komsammen, med Maltes klasse, i skoven.

Malte fandt pludselig en troldmandsstav.

Soyagarn fra Netto. Det er SÅ blødt.

En eftermiddagssnack. Varmrøget laks, creme fraiche, purløg, salt og peber.

Det var populært!

Burgere med selleribøffer (revet selleri, en ordentlig slat havregryn, 2 æg, 

et finthakket løg, hvidløg, salt, peber og koriander) og hjemmerørt Aioli 

(lige dele god mayo og creme fraiche og så lidt presset hvidløg).

Giv bøfferne ved middelvarme så de kan få så længe, at selleribøfferne

bliver helt gennemstegt. På den måde bliver de  mindre "syrlig"-selleri 

og mere bløde og søde, uden at blive brankede udenpå.