søndag den 31. oktober 2010

Kaos under havet

Det blinkende orange lys fra ilden blinker udenfor mit vindue.
Bølger af røg står rundt om toget.

Jeg sidder i en togkupe langt under havet midt imellem sjælland og Sprogø. Toget er afsporet og det brænder!


Vi bliver bedt om at forlade toget og går kontrolleret og roligt ud i røgen. Der er skrig og råb om hjælp fra dem der er hårdest ramt.
Det føles indeklemt og utrygt, at gå der ved siden af toget.


Ingen ved helt hvor vi skal hen, andet end fremad. Det hele går i stå.
Folk rører utilpas på sig. Er der nogen der ved noget?


Endelig bliver vi lukket ind i tunnellen ved siden af. Nu kan vi pludselig se hvor røget der var inde ved toget.
Vi venter.
De sårede der selv kunne gå sidder rundt omkring mellem folk. Nogen græder stadig, andre er faldet til ro og småsover imellem de skutter sig i smerte og kulde.

En mand går frem og tilbage på den anden side af skinnerne og råber instruktioner til os i en megafon.
"Redningen er på vej" forsikrer han os om.

Min lille gruppe får identificeret os som sygeplejersker og bliver sat i gang med at arbejde.
Jeg teamer op omkring en mand med et stor sår i panden. Han har bevidsthedsudfald og smerter.
Jeg undersøger ham og spørger ham ud. Han kan ikke huske noget. Hverken sit navn, om han tager medicin, hvor han skulle hen eller om han har pårørende i toget.
Hans øjne har svært ved at følge min finger og han døser hele tiden hen.

Da toget der skal tage os med ud af tunnelen endelig kommer, hanker jeg op i manden i samarbejde med en anden. Vi går stille op mod toget der er stoppet længere nede.
Manden tager sig til hovedet og klager over smerter og svimmelhed. Jeg forsikrer ham om, at han snart kan komme ned og sidde igen.

Ved toget bliver vi vist videre ned af gangen. Men jeg fortæller personalet at min tunge ven ikke skal gå ned af perronen to skridt længere og de må finde plads til ham lige hvor vi står!
Efter en kort meningsudveksling bliver der gjort plads til os og toget starter endelig.
Ud af tunnelen. Ud i den klare natteluft.

Vi får bukseret vores svimle tilskadekomne ud af toget og over i lægeteltet.
Her er mild kaos.
Det vælter ind med folk og lægen går fra mand til mand og vurderer tilstanden. Giver alle en seddel om armen med de nyttigste informationer og kategorier.
Jeg giver kort rapport om min nye ven og vi bliver sendt videre til næste telt. Bliver her modtaget af en sygeplejerske der modtager endnu en kort rapport og sætter os ned for at vente. Beder mig om at kalde hvis der er forværring.

Jeg kan se ind i lægeteltet fra hvor jeg sidder.
En ældre mand har problemer med hjertet. Hans kone, der forbrændt på sine hænder, ser ængsteligt til mens de arbejder på hendes mand.
En kvinder der muligvis har brækket ryggen bliver hurtigt sendt videre med ambulance.
Redderne, sygeplejerskerne og lægerne arbejder effektivt sammen.
"Vi har 12 vogne. Sørg for at fordele dem godt" siger en til en anden, der nikker sammenbidt og skynder sig ind i lægeteltet.


Min ven rører på sig. Jeg snakker kort med ham. Han er stadig uændret i sin tilstand.
Jeg er nervøs for om det bløder inde i hans hoved. Jeg bider mig i læben og håber snart de mest akutte er blevet sendt videre så min ven kan komme ind til tjeck.

Endelig får jeg lov til at hjælpe ham ind til lægerne og overdrager ham til dem inden jeg får lov til selv at gå over til samlingspunktet.

Heldigvis finder jeg min lille gruppe derovre og vi deler kort historier.
Nu er der bare tilbage at vente på bussen der kan køre os tilbage til Korsør Station hvor der er morgenmad og varm kaffe.

Det er nemlig heldigvis bare en øvelse. Sårene var makeup og skrigende var skuespil.

Efter en kop kaffe og lidt brød sætter jeg midt i min bil og kører nordpå igen.
Det er tidlig morgen og jeg er gennemtræt og fyldt med indtryk.
Men det var lærerigt at prøve. At afprøve mig selv i situationen.

Og DSB. De har liiige nogle ting de skal have gennemgået. Nogle procedurer der skal renskrives.
Men så er det godt, at vi kan øve os så vi - og de - er hélt klar hvis teaterblodet en dag skulle blive udskiftet med ægte blod.

lørdag den 30. oktober 2010

I *heart* musselmalet


Som så mange andre elsker jeg også musselmalet porcelæn.
Men med 3 små børn og et studie, er det ikke noget jeg kan komme i nærheden af særlig tit.

Efter jeg så dette indlæg gik jagten ind på Blå Palmette.
Og julen faldt sørme tidligt i år. Jeg fandt dem billigt på nettet og sendte linket til min mor og svigermor med hentydning til julegaver.
Og allerede få dage efter kom posten med en pakke til mig. Indeni var to smukke Royal Copenhagen tallerkener fra min mor (og jeg ved der er flere på vej til jul - jubiiiii :)).
De er SÅ smukke og jeg er sikker på at maden smager en lille smule bedre når den bliver spist af disse tallerkener.

Vil du have tippet til de billige tallerkener? Her er de runde, og her er en smuk oval en.
Jeg har forkælet mig selv med en oval også, og glæder mig meget til den kommer med posten.

fredag den 29. oktober 2010

Lidt fredagslummer?

Anette Furhmann har gjort det. Mette Holbaek har gjort det. Ekstra Bladet har gjort det.

Skrevet om Hr. Salsatrold, that is.
Og nu også på en, tydeligvis, lummer fredags mælkebøtte.

Og nu tænker du måske, hvem faen er Salsatrold og hvorfor er det lummert med salsa?
Salsatrolden er en yderst venlig mand der tilbyder at passe din kone et par timer, eller natten over.
Man skal bare lige sende Trolden et par billeder af konen med oplysninger om vægt, højde o.s.v. og så vælger han ud om han gider passe DIN kone (håber du har en pæn en så) - og han gør det helt gratis!

Det der har fået os op af stolene er Konepasning.dk. Et nyt koncept hvor, hvis du ikke lige ooorker at have sex med din kone, så kan du bare ringe efter Trolden, så skal han nok ordne det for dig.

Har du rettigheder til dette billede og vil have mig 
til at fjerne det, så kontakt mig.

Den blide elskov er Troldens speciale, men han er efter sigende også en erfaren herre ud i mere end tosomhed på lagnerne.

En af de ting der åbenbart alligevel var for frækt til Troldens hjemmeside var ydelsen "Afstraffelse". Den venlige trold tilbyder at rette din kone lidt ind.
Han nævner hovedfordelene ved afstraffelsen:

Hvis din kone ikke har opført sig ordentlig vil hun blive afstraffet efter aftale med Konepasning.dk. På den måde undgår du, som mand, mulige komplikationer i dit ægteskab da du får Konbepasning.dk til at stå for afstraffelsen.
Din kone lærer hurtigt hvordan hun i fremtiden skal opføre sig og i henhold til dine ønske som ægtemand.
Din kone vil elske dig for at sætte grænser for hende.

Teksten er fjernet fra siden, men Kære SalsaTrold, vi er nogle herude der eelsker Google cache. Once its out there ;). Vil du se resten af ydelserne? Klik her.

Her er opskriften kære mænd. Gider hun ikke vaske op? Forstyrrer hun dig med urimelige krav om ægteskabeligt samvær midt i den bedste sendetid?
Her er en mand der både kan sætte hende på plads og på ... øhmm ... pinden.



onsdag den 27. oktober 2010

Funky hverdagsmad


Min kærlighed til bøger indbefatter også kogebøger. Især dem med super lækre, inspirerende billeder i.
Sådan en er bogen herover. Lige siden jeg købte den har jeg bl.a. ønsket mig fadet på forsiden.

Jeg er vild med bogens kombination af lækre billeder af maden, samt ideer til hvordan den præsenteres lækkert. At der også er vegetarretter i bogen gør den komplet.
Jeg levede nemlig som vegetar en årrække. Et lille år var jeg endda veganer, men det blev alligevel for besværligt.
Det var først da jeg ventede min (nu) store dreng, at jeg fik en ustyrlig trang til flere proteiner end min grønne kost gav mig.
Min mand og jeg sad en aften i januar 2002, efter vi havde haft gæster, og så tv. 
Jeg havde haft lavet skinke med hele baduljen til gæsterne og en vegetarret ved siden af til mig selv.
Mens vi sad der og så tv kunne jeg slet ikke tænke på andet end den kolde skinke i køleskabet og til sidst, til min mands store forbløffelse, blev jeg nødt til at gå ud og smøre mig en skinkemad.
Jeg testede positiv et par dage efter :).

Anyway, tilbage til maden...

I går aftes fik vi således Funky Jordskoksuppe med purløgspure, hjemmelavede jordskok chips og hvidløgs-brød.
Se, en opskrift hvor jeg får lov til at purere indtil flere af tingene OG tilsætte fløde, det er lige mig :-D.
Men det der med, at have en forkærlighed for pure kan godt blive lidt dyrt. I min tid har jeg så indtil videre brændt 2 stavblendere og 3 kaffemøller af!


Det var egentlig dem her der lærte mig at bruge min kaffemølle til andet end  .. ja, kaffe. Men den er bare genial til at purere små portioner med.

Purløgspureen herover er lavet ved at hælde en smule god olie (jeg brugte hørfrø- & kæmpenatlysolie) ned i sammen med purløg. Man skal lige skrabe massen ned i bunden af møllen et par gange undervejs, men så har man også den blødeste pure man kan tænke sig. Og så lige lidt purløg oven på til pynt. Mums.

Ligeledes brugte jeg kaffemøllen til den hvidløgspure jeg smurte på brødene inden de kom i ovnen. Her brugte jeg dog almindelig olie, da hørfrøolien ikke kan tåle at komme ind i en 220 grader varm ovn.

Resten af opskriften vil jeg ikke dele med jer. Det synes jeg ikke er pænt overfor Charlotte og Carsten. Men jeg kan varmt anbefale at købe deres bog.

Velbekommen.

mandag den 25. oktober 2010

Kender du det?

Kender du de der dage hvor man sidder tilbage efter en weekend der bare blev HELT anderledes end man havde forventet?

Hvor stille afslapning pludselig blev afløst af hysterisk rengøring.
Hvor alle vist nok vrissede en lille smule for meget af hinanden.
Hvor der stadig er bunker med vasketøj alle vegne.
Hvor jeg igen er håbløst bagud med min bachelorlæsning (undskyld!).
Hvor jeg ikke lige ved hvor jeg skal tage fat først, for jeg er så basketræt at jeg har siddet og lavet absolut ingenting den sidste time, ude af stand til at beslutte noget som helst.

Hvor jeg nu vil tage 10 minutters megahøj musik (undskyld naboer - og hund) og lidt hoppen og dansen og SÅ gå igang fra en ende af.



P.s. Send mere kaffe!

søndag den 24. oktober 2010

I højt humør


En frisk Kamille i hopla der ikke er bleg for at optræde når det ønskes ;).
Det værste er næsten at hun kører i det tempo HELE dagen!!

P.s. Den lille tallerkenrække i baggrunden kommer der mere om en af dagene. Det bliver SÅ fint.

lørdag den 23. oktober 2010

En passion for madlavning


Ja jeg ved det godt.
Jeg blogger rigtig meget om mad for tiden. Tiden er ikke rigtig til at bruge timer på sy-projekter (jeg skriver bachelor), men mad skal vi jo have - flere gange om dagen.
Og ja, jeg har en pasion for madlavning. 

Jeg elsker, at bruge timer i et køkken. Meget gerne akkompagneret af god musik og et glas rødvin.
Jeg kan bruge dage på at planlægge maden hvis vi skal have gæster i weekenden.


Her til aften fik vi noget nemt.
Og posen med kartofler gemte på en særlig overraskelse. Jeg så straks det øverste billede for mig da jeg stod og skrællede kartoflerne og stødte på det fine hjerte. Sjovt som min hjerne er obs på at se billederne og kompositionerne.
Jeg gør det hele tiden. Ser farver og sammensætninger, suger til mig.


Anyway, det er ikke fordi bloggen her skal forvandles til en mad-blog, men det er åbenbart det der fylder hos mig lige nu, ergo også på bloggen.

Aftenens menu bestod af kyllingfileter. Oven på dem lægges lidt blåskimmelost (min mand kan overhovedet ikke lide mug-ost (som i, overhovedet slet ikke!), men disse kyllinger kan han godt lide, så lad dig ikke skræmme af osten). Oven på igen lægges en skive parmaskinke. Hvis man er i frådsehumør kan man købe lidt mere og vikle det rundt om fileten istedet for kun en skive ovenpå.
Kartoflerne blev bare skrællet og skåret ud.. I en frysepose med kartofler, en smule olie, salt og krydderi og rysterystemaseblande. Ind i ovnen på et fad og vende et par gange.
Majskolberne kogte til de var møre og så smør og salt på da de kom på bordet.

Velbekomme. MMMmmmmmm!

torsdag den 21. oktober 2010

Vegetar burger på den lækre måde


Jeg laver en gang imellem vegetarburgere. Alle herhjemme elsker dem. Også de grøntsagsforskrækkede 5 årige (der også er linselus ;)).

Opskriften på bøfferne er meget klassisk. Jeg bruger ikke særlig tit vægt og mål når jeg laver mad. Det er mere noget med, at føle sig frem.
Jeg tager et sellerihoved og river. Hvis jeg har lidt ost jeg kan undvære så river jeg lidt ost ned til også.
Jeg hakker et løg og noget hvidløg fint. Salt og peber tilsættes også. Og så en god del æg (omkring 4 til et helt hoved) og rugmel til massen er til at arbejde med. Ikke for våd og ikke for tør.
Det er porøst og temmelig irriterende at arbejde med i starten.
Varm panden op med fedtstof og tag en skefuld masse op i hånden. Form massen til en kugle og læg den forsigtigt på panden. Giv den et let tryk så den bliver lidt flad.
Giv dem lidt over middel varme et godt stykke tid til de begynder at stivne. Løsn dem forsigtigt fra panden en gang imellem så de ikke brænder på.
Når de skal vendes første gang lister jeg min spatel ind under bøfferne og støtter med en gaffel mens jeg vender så de ikke knækker.

Jeg foretrækker hjemmelavede boller til :). Ellers så er det jo bare skylle lidt salat -her foretrækker jeg babyspinat - og skære grønt. Jeg elsker lidt salsa i min burger. Andre gange laver jeg guacamole - nam.

Hvis nogen i husstanden synes det bliver lige lidt for vegetarisk så kan der jo steges lidt bacon til ;).

TIP: Put børnenes burger i et kaffefilter. Så har de nemmere ved at holde styr på den høje burger.

tirsdag den 19. oktober 2010

Vi er snart helt hæse af alt det syngeri..


Billeder fra i går.

Tænk en gang. 31. Det føles slet ikke anderledes end at være 30....

søndag den 17. oktober 2010

Ugen der gik

En pige der pludselig blev meget syg, tilbragte det meste af en dag med at sove oven på sin mor og se små videoer med sig selv på mobilen. Blev heldigvis rask igen lige så hurtig som hun blev syg.


Morgensang, nybagte boller, gaver, en lang køretur tværs over øen til Teknisk Museum. 8 år.. wow!


Flere morgenboller, sang, gaver, langsom hverdagsmorgenhygge og sund is i dagplejen.
2 år.


Huset fuld af folk, et langbord fuld af mad, flere dejlige gaver, nye vinger, sludren, opvask, træthed....


Puuhhh... i morgen tager vi sidste runde råben hurra og så holder vi pause et par måneder.

lørdag den 9. oktober 2010

Klar parat mumie... (DIY)

Først tager man en gammel plettet trøje og noget lagenlærred. Jeg havde noget der var solskadet, så det tog jeg.
Riv lagnet i strimler og sy det på trøjen hen langs maven og rundt på ryggen. Rundt og rundt i forlængelse af hinanden til du kommer op til skuldrene.
Skal syes sjusket og der må meget gerne hænge nogle lange ender og dingle hist og her.
Riv ærmerne op. Det er næsten ikke til at sy strimler på dem.




Put barn i trøjen, tilsæt ansigtsmaling og brug de resterende strimler til at binde rundt omkring.

Klar parat til skolefest :).

fredag den 8. oktober 2010

L'Chaim

D. 2. marts gik min elskede morfar bort. I dag ville han have været fyldt 81 år.
Samtidig i dag fylder min elskede far 57 år.

Det er en mærkelig modsætningsfyldt dag.
Savnet af min morfar blandet med glæden over, at han fik det han ønskede mest. At komme til at gense sin kone på den anden side.

Min mor og min morfar stod en dag og talte hjemme i min morfars hus mens de kiggede ud af vinduet. Min mor så at vimplen på min morfars flagstand var slidt og foreslog ham, at han kunne ønske sig en ny til sin 81 års fødselsdag. Han kiggede vantro på hende og fortalte at han dog bestemt ikke ønskede at blive 81. Næ, han havde altid ønsket at blive 80 og så måtte det være det.
Sorgen over hans kone havde slukket gnisten i øjnene på ham og han så ikke længere nogen mening med at blive hængende.
Resten af hans gnist slukkede pludselig en mandag morgen og jeg vælger at tro på at han nåede at opfatte, at vi var der omkring ham inden han gav helt slip på livet.

I mit liv har jeg stadig min far. En mand jeg deler et kringlet sind med.
En mand der læste Hobitten op for mig, da jeg var en lille pige og fik mig til at lede efter nissernes hjem når vi var på tur i skoven.
En mand der insisterede på, at jeg skulle sidde og se Monthy Python, lytte til Pink Floyd i stilhed, hoppe rundt til Steppeulvene og lære teksterne til Stevie Wonder.
En mand jeg alt for sjældent har ved siden af mig fysisk, men som jeg kan bruge lang tid på at tale i telefon med.

Min morfar var en meget kristen mand, min far kan næsten ikke være mindre troende.
To meget forskellige mænd, der fandt respekten for hinanden og ligheder ud over den, at de delte fødselsdag.

På trods af denne trosforskel vil jeg tage en helt tredje tro ind og vide med mig selv, at begge ville løfte deres glas med mig og uddele en skål på fødselsdage, på kærlighed, på sammenhold, på respekt,

på livet

L'Chaim

tirsdag den 5. oktober 2010

Ild i hjertet


En dråbe af ild river sig løs og falder ned.
Den rammer mit hjerte.
Det svider og gør ondt.
Dråben løber ned på ydersiden og sætter ild til det.

Jeg ligger i min seng og kigger på min sovende datter. Hun trækker vejret roligt og tungt og hendes ånde lugter lidt, på den der specielle måde når der er feber i kroppen.
Jeg har ligget på denne måde før og våget.
Både over ham den store, der nu hastigt bliver ranglet og lang, og ham i midten der lige nu stadig er midt imellem rundkindet og ranglet. Både mentalt og fysisk.
Hver gang føles det på samme måde.
Jeg indtager en bestemt tålmodig mental indstilling, som jeg til hverdag har svært ved at finde.
Jeg lytter.
Mærker med mine sanser efter små forandringer.
Altid med den samme bekymring; har de det godt?

Jeg studerer det lille fine pigeansigt og ilden blusser op.
Smerten i hjertet er kærlighedens pris.
Huden er så fin, vipperne så tætte. Den lille faste næse, hvor en lille dråbe finder vej ud af.

Jeg har sådan lyst til at ae hende på kinden. Som om hun kan mærke det, finder hendes lille fod min krop.
"Skulle bare lige mærke, at du var der mor" synes hun at sige.


LinkWithin

Related Posts with Thumbnails