Så sad vi der og måbede lidt..

Svigermor og jeg sidder og snakker ved spisebordet mens Kamille (snart 2 år) kravler rundt på sin farmor.

Farmor er i gang med at fortælle en historie til mig, om et familiemedlem der netop er flyttet til Paris.

Pludselig vil Kamille ned i en hulens fart. Hun løber ind på sin storebrors værelse og peger på det postkort vi fik tilsendt, af netop farmor og farfar, for noget tid siden, som vi har haft læst op fra og talt om hvor de var henne.

På postkortet er der et billede af Eiffeltårnet......

Weekend uden far

Smoothies i massevis, tur til stranden, ynglings-fiskefileter til aftensmad, samvær, kærlighed.

En smule introvert

Jeg tænker.

Jeg forbereder mig.

Jeg føler.

Jeg løber.

Jeg sover (endelig).

Jeg har ikke så meget at sige og dele.

Jeg kigger med fra sidelinien i internet-blogland.

Jeg skal nok vende tilbage. Skal bare lige trække vejret lidt.

Vi ses.....

Ynglingsstund

Nogle gange er det bedste jeg kan gøre for mig selv bare, at snøre løbeskoene og komme ud på vejen en stund.

Jeg kan ikke løbe fra hverken vasketøj eller for mange tanker i længden, men ude på vejen glider det hele lidt i baggrunden en stund.
Når løbeturen så er slut er vasketøjet ofte mere overkommeligt at gå til og tankerne er blevet luftet godt igennem.

Jataaaak ....

...til besøg af Jeeves and Wooster, that is!

Nærmere en lille lampe eller 3.

Hvis der hang sådan nogen herhjemme er jeg sikker på, at jeg både ville blive tyndere og mere lykkelig *sukker forelsket*.

Nå´m gotta go. Skal lige ned efter en Lottokupon!

Baby patchwork tæppe

Phew .. sikke et arbejde, på superkort tid. Men nu er det færdigt og sendt afsted (som pakke, med post DK - kryds fingre for den).

Håber det skaber lykke hos modtageren.

Når jeg lige har fået indhentet noget søvn, vil jeg også kraftigt overveje at lave et til herhjemme. Synes det er VILDT lækkert :).

Glæden ved håndarbejde

Matias; "Mor, må jeg godt sy noget?"
Jeg; "Jamen det må du da skat. Kom du med ind i soverværelset og se hvilket stof du har lyst til at sy noget af"

Og så sad vi der overfor hinanden ved spisebordet. Jeg syede firkanter og Matias syede lige en mobiltaske til sin far.

Søndag

At mor og far har været til fest og har tunge søndagshoveder, kan sagtens være hyggeligt.

Således er der lejet film, lavet lækkerier til aftensmad og vi ligger i bunke på sofaen.

Den fornemme hotdog

De er visse steder jeg forventer, at den relativt korte kommunikation der må til, mest foregår i grynt, mumlen og små sætninger som "på beløbet?" (apropo fordomme).

Således kørte jeg skrupsulten fra skolen idag. Den sidste undervisningsdag i min uddannelse. Vildt.
Det ændrer nu ikke på, at det var tre méget lange timer.

Jeg besluttede, at drukne kedsomheden i sukker og kulhydrater og stoppede ved den nærmeste tank efter en fransk og en cola. Det er ikke særlig tit jeg gør det, så deres tilbud om at kombinere på den ene og anden led var simpelthen for meget for min sultne, understimulerede hjerne.
Men det gjorde slet ingenting. Bag disken stod en mand på omkring 190 cm med rødt hår og snakketøjet godt smurt.
Jeg blev vist hen til vinduet med pølser og blev sat grundigt ind i mine valgmuligheder mens han pegede op på skiltene.
Det blev til en helt almindelig udgave med sodavand til.

Jeg måtte lige kigge mig rundt et par gange mere for at sikre mig at det nu vár Shell jeg stod på og ikke en finere restaurant.
Den førnævnte mand bag disken smilede, tilbød en ekstra vare eller to - der var jo tilbud på Gajolerne.
Gjorde mig opmærksom på, at han liige varmede mit brød en ekstra gang for det var lidt koldt.
Roste kunden foran mig fordi han huskede at tage servietter med til sin egen nyindkøbte franske.
Tjeckede igen hvilken pølse det nu var jeg havde besluttet mig for og forsikrede mig om at han ikke overfyldte mit brød med dressing. Rakte mig min mad med en højtidelig mine og håbede at jeg fik en dejlig dag og snart kom igen.

Jeg var næsten helt forpustet da jeg igen stod ude i støvregnen, men jeg kunne ikke lade være med at smile da jeg kørte ud fra tankens område for at køre hjemad.
Det var nu nok den mest grundigt serverede franske hotdog jeg nogensinde vil få.

Der kom en sms

Det var min kære søster der skrev. Hun skal til barnedåb i næste uge og om jeg ikke lige kunne komme på noget spændende, unikt og personligt til gave.
Øhh bøhh .. det mente jeg ikke lige at jeg kunne, men det mente hun. Så jeg foreslog et patchworktæppe.
Dét syntes hun var en god ide, og da hun lige kendte en der kunne sy sådan et så måtte jeg jo igang.

I dag har jeg klipppet og klippet - og klippet. Efter to firkanter var jeg træt af at måle, så jeg lavede mig en lille papskabelon. Herefter gik det bare derudad med at klippe firkanter.

Inden jeg gik igang google jeg "patchwork babytæppe" og faldt over Julias vildt lækre tæppe.
Jeg snuppede straks ideen med at lave tæppet i regnbuefarver.

P.s.

Forresten, jeg glemte da helt, at vise jer foret på jakken.
Jeg er VILD med det stof. Det er fra Stof og Stil. Jeg har købt ind af det to gange allerede og kunne sagtens købe mere ind ;).

Morgen i ny jakke

En ny dag venter. Det er morgen og vi er

på vej ud af døren allesammen.

Fine detaljer på ærmerne.

Ringer på hos dagplejen.

Så blev min overgangsjakke endelig færdig.

Den er vatteret og dejlig lun her midt imellem varmt og koldt. Ærmerne blev lige en tand lange, men de kan heldigvis smøges op :-D.

Argh! Hvorfor gør den det? (blogspotproblemer)

Jeg er begyndt at rende ind i et problem.

Når jeg skal uploade billeder, så virker det ikke ordentligt. Billederne bliver for små eller vil slet ikke uploade.
Første gang det skete troede jeg at min konto var ved at være fyldt op, men det er ikke det. Der er masser af plads.

Støder I andre også ind i problemer med at lægge billeder op?
Har I fundet en løsning?

ARGH!

Menneskemylder

Når man har børn med en vis alder, så er det åbenbart godt at begynde at lave lidt ekstra mad end beregnet.

Man ved tydeligvis ikke præcis hvor mange man bliver til aftensmad.

Således blev Matias fulgt hjem af sin bedste ven efter efter-skole legeaftale (en ting vennen forøvrigt altid gør. Vildt hyggeligt), og pludselig havde vi en ekstra med til bords.

Bagefter sagde han pænt tak for mad og gik hjem igen.

Sådan er der jo så meget.

Gad vide hvor mange vi bliver i morgen? Må hellere have noget klar. Hvis nu.

Bedste venner

WIP - Overgangsjakke

Rier kantbåndet på i hånden.

Tænkte det kunne se sjovt ud med farveskift i tråden ved ærmet.

Havde bare lige glemt hvor lige sting det kræver at få det helt pænt,

så nu sprætter jeg op igen.

Husk at lege

Det er søndag morgen. Jeg står med løbetøjet på og glæder mig til en halv time med mig selv, min Ipod og hunden der bare trisser med ved min side.
De store barneøjne kigger op på mig og beder om at komme med.
Min mund snerper sig sammen til en hønserøv i forklædning. Det er MIIIIN halve time.
Men jeg formår ikke at sige nej. Vi kommer afsted mens jeg halvsnerrer af Matias og jeg har allerede opstillet de første mange regler for turen - bl.a. INGEN snak.
Virkelig godt udgangspunkt for en hyggestund!

Men allerede 5 minutter inde i løbeturen må jeg overgive mig. Jeg kigger på ham og ser hans måde, at gå til konceptet 'en løbetur'.
Jeg er så regelret så jeg skræmmer mig selv til tider. En løbetur er ligeud. Prust prust. Intervaltræning mens grundformen langsomt bygges op. 1-2-1-2....

Men Matias. Han løber ligeud, drejer rundt, plukker græs i forbifarten, løber sidelæns, baglæns, kigger på fuglene.

I guder hvor er jeg dog blevet voksen. Selvfølgelig. At løbe skal være sjov, og ikke en disciplin med militær præcision.
Jeg slipper voksentøjlerne og leger med - og bliver i rigtig dejligt legehumør.
Turen er lidt lang for Matias, så det sidste stykke hjem går vi helt ned i tempo, holder i hånd og snakker.
Næste gang tager vi cyklen med, for selvfølgelig skal han med igen. Så må vi se om jeg kan følge med når han er på hjul. Vi kan jo lave små konkurrencer ud af det....

At dømme

Dømmer du?

Jeg dømmer - mig selv.

Rigtig hårdt!

Måske fordi jeg prøver på at være så fordomsfri og åben overfor andre, at der er noget fordømmelse der sidder fast indeni, og når det ikke kan komme ud så må det jo komme ind.
En klog mand sagde engang noget om, at det fordomsfri menneske er en utopi, ergo må der jo sidde noget fast et sted i mig.

Jeg har overvejet at springe ud som nynazist for ligesom at få luft for mine fordomme.
Jeg tænker, at et lille halvt år ville kunne frigøre mig for alt mit indestængte dømmeri for de næste mange mange år. Totalt drænet for fordomme så meget som jeg skal hade (hov, sneg der sig faktisk en lille fordom ind der? ;))
Mens jeg så går der og er helt drænet for fordomme, så er jeg så måske i mellemtiden blevet så voksen, at min indre selvkritik er skrumpet ind og blevet en smule vindtør.

Bliver man egentlig mere sikker med årene, eller er det en skrøne?

Jeg sidder og syer på en efterårsjakke til Kamille. Jeg tror det bliver godt, men hvert eneste sting der ikke er snorlige får mig til at rynke panden.
Hver gang jeg skal sætte stof sammen, tænker jeg om det nu kunne blive bedre med noget andet.
Jeg bliver jo aldrig færdig hvis jeg skal sprætte op og sætte sammen på ny hele tiden, så jeg prøver virkelig på at nyde processen med at skabe. Være i det. Nu. Her.

Og nu må jeg gå igen. Er egentlig igang med at sy, men dette indlæg poppede op i mit hoved, og det måtte ud inden ordene forsvandt igen.
Kender du det, de mest mærkelige steder dukker de gode sætninger op i hovedet, men når man skal bruge dem så er de væk.
Heldigvis har jeg en stor mortaske der tit både rummer juicebrikker, lommetørklæder (måske lidt brugt), banan, en ekstra sut, legetøjsbiler og et krøllet håndskrevet indlæg til bloggen der blev væk i bunden. Sådan et der er skriblet ned i hast midt i køen i Brugsen, fordi sætningen dukkede op der.
For den kreative proces følger ikke de samme regler som min indre kritiker gør.

Og gudskelov for det!!

Fredags-syslerier

Man kunne f.eks. bruge noget af tapetet jeg sælger til en hyldekasse.
Min skal sættes op i legehuset som jeg stadig håber på, at få færdig inden vinter! ;)

Jeg har vist nævnt min svaghed for at dække bordet pænt, om det er fest, fredag 

eller "bare" en almindelig onsdag.

Og forresten, hvis I ikke hører det vilde fra mig de næste dage, så er det bare fordi

jeg sidder bag symaskinen. Jeg har kastet mig over en efterårsjakke til Kamille.

Den tager tid men jeg glæder mig SÅ meget til at vise den frem.

Lækker retrotapet til salg

Jeg har fået fat i det fedeste originale retro tapet. Men jeg får ikke brug for det hele, derfor sælger jeg ud af det. Min hånd har sneget sig med på billedet, så I kan se hvor stort mønsteret er.

Du kan få det til den lækre pris af 75,- pr. meter inkl. porto.

Hverdagsluksus

Der er mange former for luksus.

En af formerne kan være, at lægge dug på, tænde lys og lave lækker hjemmelavet lasagne med masser af grønt i.

I aften vil jeg for en gangs skyld bruge hele aftenen foran fjernsynet.

Kanal 5 viser hele 3 afsnit af min ynglingsserie i rap.

En trilogi med CSI hvor de forskellige hold skal hjælpe hinanden for at opklare en sag.

Urtethe, tæppe og Grissom here I come.. ;).

The brainteam

Det der med, at gå i skole kan være noget svært noget for Matias.
Det kan gå ok, men så kan det være at der er en lille ting, en social ting f.eks. der går skævt, og så vælter hele hans dag.
Overordnet set er han dog glad for at gå i sin skole. Han siger selv: "Mor, jeg kan godt lide at gå i skole. Jeg ville bare ønske jeg ikke vidste så meget, så jeg ikke skulle kede mig så meget i timerne".

Han har nogle rigtige gode lærere der vil ham. Ikke mindst hans klasselærer, der var den første til at se hans intelligens og fik sat hele møllen igang med udredning herhjemme. Hun er misundelsesværdigt god til at se ham - og hun VIL ham. Selvfølgelig ligesom hun vil alle de andre børn i klassen. Hun har et kæmpe hjerte.
Men med Matias skal man alligevel have noget ekstra for ikke at blive irriteret på ham - tror jeg.

Tag aktiviteten fra et ADHD barn og tilsæt intensiteten fra et Asperger barn iblandet snusfornuft, svære ord og lidt for meget tendens til regelrytteri, så har du en god beskrivelse af min søn. Sådan nogenlunde ;). Jeg har det ikke så godt med at putte os i for faste kasser, de har det med at blive for snævre og stive i længden. Men jeg tror at blandingen jeg har nævnt ovenover giver en ide om hvem han er.

Men skolen; I går havde været en skidt dag. Det sociale var gået galt. De andre drenge havde kun gidet, at spille fodbold eller lege ost. Og det kan jeg egentlig godt forstå at han ikke gad ;).
Men sådan en skidt dag gør, at resten af dagen herhjemme er et helvede. Matias er skruphysterisk.
Skriger, ødelægger ting, kaster sig på gulvet.
Vi prøver så godt vi kan at få manøvreret hele familien (og vores interiør) sikkert igennem sådan en eftermiddag. Nogle dage med mere held end andre.

I morges var det en spændt og glad dreng der sad på bagsædet af bilen.
Skolen har startet et nyt projekt (vist nok pg.a. den førnævnte klasselærer, men jeg vil ikke give helt credit før jeg er sikker på at jeg giver den det rigtige sted).
I dag skal "Holdet for elever med særlige forudsætninger" have deres første møde.
2 lektioner om ugen frem til sommerferien hvor 5 børn fra 2. - 5. klasse samles og hygger/nørder/lærer på deres helt egen måde. Som læreren lover i invitationen "jeg er sikker på, vi nok i fællesskab skal få skabt nogen timer, der ikke ligner dem, I ellers har på jeres skoleskema".

Jeg glæder mig som en lille julegris til at høre om deres første møde.

Matias højt til hest.

Efter en dejlig ridetur skulle vi ud med Mia (ponyen) på folden igen

og hvad er bedre end lige at ride hende derud :).

P.s. Ungerne fik også deres første opgaver i invitationen. En af dem lød sådan her:

Neden under er der en række bogstaver. De er sat i en ganske bestemt rækkefølge.

Hvordan skal rækkefølgen fortsætte? Hvad er det næste 3 bogstaver?

A E F H I K L M N

Kan DU løse den? ;)