tirsdag den 31. august 2010

Apropo Neon



For et par år siden faldt jeg fuldstændigt for La Femme Beauty´s neon neglelakker.
Jeg kunne ikke bestemme mig for hvilken en jeg ville have, så jeg købte en af hver (typisk).

De har ligget i min skuffe et godt stykke tid, men nu fik jeg lyst til lidt pang på fingerspidserne igen og jeg er faldet pladask for dem på ny.
De ér virkelig neon når de kommer på, og de lægger sig godt på neglen. Jeg er på ingen måde nogen haj til at lægge neglelak, men jeg synes selv at jeg får et hæderligt resultat med disse.

I lørdags, da jeg gjorde København usikker i nattelivet havde jeg den grønne "Ultra Green 129" på.
På billedet øverst har jeg "Ultra Magenta 133" på neglene.
Tror jeg skal have blå på når det er tid til at skifte. Jeg må jo udnytte, at jeg er uden for hospitalet lige nu, hvor det - med god grund - er forbudt med neglelak.

Jeg ved man kan købe dem mange steder på nettet. Jeg købte min på den engelske Ebay hvor de var billigst.
Der er også neon neglelakker på Trendsales, hvis du er mere til at shoppe der.
Hvis du søger på 'neon neglelak' eller 'la femme beauty neon nailpolish' på google, så kommer der også et hav af indkøbsmuligheder frem.

mandag den 30. august 2010

Back to school


I dag stod den på skolegang. Første skoledag efter sommerferien. Og en af de sidste!
Vi har små to ugers bachelorforberedende undervisning lige nu, og herefter vender vi først tilbage til skolen når vores opgave skal afleveres og igen når den skal forsvares *gys*.

D. 31/1-2011 bliver min dimissionsdag. Den dag jeg får overrakt min nål og mit eksamensbevis.
Wow ... det er vildt at få en dato på.
Det er faktisk lige om lidt. I de sidste 4½ år (jeg har jo også været på barsel ;)) har jeg gået rundt i en studieboble. Eksamener, lektier, praktik, deadlines .....



I lang tid troede jeg, at følelsen af, at være en "rigtig" sygeplejerske aldrig kom til mig.
At følelsen af, at være klar til at hoppe ud i virkeligheden aldrig ville komme.
Men nu mødes enderne endeligt. Jeg er klar!

Og billederne i indlægget her? Det er skam endnu en skat fra min hemmelige vejside blomstersælger.
Jeg kan RIGTIG godt lide at gå fordi hendes hus ;).

P.s. Besparelserne er nu også kommet helt ud til sygeplejeskolerne! Skolen må nu ikke længere ansatte nye hvis der er nogen der forlader os.
Og vores dimissionsdag, den er uden pårørende for vi skal spare og der er ikke plads til 3 hold + deres familie i skolen egen kantine.
Fanme nej siger vi!! Vores familie har tage et lige så stort slæb som os igennem disse år.
Jeg vil have dem med når jeg får min belønning!
Så hvis I kender nogen der har et stort sted i Slagelse midtby hvor vi må være d. 31/1 i dagtimerne, så skriv lige ik´.
Vi sætter gerne plaster på nogen som tak for lån ......

lørdag den 28. august 2010

fredag den 27. august 2010

I *heart* pompoms


Åhhh, små bløde fluffy ting i sarte farver. Mmm.......

Jeg har åbenbart en dille med at vikle garn om ting for tiden, så da jeg så små fine hjerte pompom makers i Stof og Stil i går var jeg solgt.
Hvis du skal bruge mig, så sidder jeg i min sofa og vikler, klipper og drysser garn-sne over det hele.

torsdag den 26. august 2010

Der mangler noget! (mini-konkurrence)

Klik på billederne for at se dem i helt stor format.

Jeg  synes det gik ret godt med at lave de her invitationer.
Lige indtil jeg havde puttet halvdelen i kuverter og pludselig så, at der manglede noget!

Jeg har overstreget uvæsentlige ting som selve adressen på festen, min mail adresse og mit mobilnummer, ellers så er resten usløret.

Hvad mangler der? Kan I se det?

Første mand der regner den ud og skriver det rigtige svar under kommentarer vinder en "kvaje-bajer".
Hvad den "kvaje-bajer" er har jeg ikke helt besluttet, men jeg skal nok lave det til noget lækkert :-D.

onsdag den 25. august 2010

Skide tak Post Danmark!!!!!

Tak fordi jeg måtte stå i kø, og stå i vejen for kunderne i Super Best, ved den lille postbutik i åbnede efter I lukkede vores posthus.

Tak fordi I har skåret ned på jeres søde postdamers tid, så jeg skal ekspederes af små teenagetøser der hverken gider sidde der eller sætte sig ind i hvordan postsystemet virker.

Tak fordi jeg måtte betale 75,- for at sende mine ting afsted for at I gider at tage en form for ansvar for indholdet og leveringen. "Forsikring" kalder I det.

Tak fordi jeg fik en mail fra SophistiCat om at min pakke ikke var kommet frem. Den pakke der indeholdt mange timers arbejde og ting der ikke kan laves om, fordi stoffet er unika og vintage på nogle af tingene og ikke kan skaffes mere af.

Tak fordi I har skrevet på jeres hjemmeside under Track and Trace at pakken er afleveret i god behold 10 minutter inden butikken åbnede, på trods af at jeg havde skrevet åbningstiderne på pakken!

Tak for det venlige brev hvor der står at min efterlysning kan tage 6-8 uger at følge op på.

Tak for reminderen om hvorfor jeg søger andre måder, at sende mine ting ud næste gang.

Invitationer #2 -og lidt DIY



Så er mine invitationer klar til at blive sendt ud.
Jeg er selv ret tilfreds med dem.

Selve kortene og kuverterne (har ikke billede af kuverterne, men de passer i farverne til kortene) har jeg købt i en lokale 10ér butik, ved navn Chimpansen.
Jeg har lavet forsiden med hjælp fra denne DIY.
Herefter har jeg lavet et word dokument som jeg delte ind i to kolonner og skrev min tekst på (hvis du ikke ved hvordan man laver kolonner i word, så skriv til mig. Så skal jeg lave et indlæg om det).
Lavede prøve print på almindelig papir indtil størrelsen på skriften passede nogenlunde på mine yder-kort.
Derefter printede jeg ud på noget pergament-lignende papir jeg havde i en skuffe. Klippede til og syede fast i ryggen på kortet.


S.U.-sedlen blev sat på bagsiden af kortet.
For, at det ikke skulle blive alt for putte-nuttet brød jeg det søde ved, at rive papiret rundt om teksten, og syede det herefter på.
For at lave helt fine skarpe kanter når du syer, så lad nålen være ned i papiret når du løfter symaskinefoden og drejer kortet. Herfter sænker du foden og syer videre - voila, lækker skarpt hjørne.


tirsdag den 24. august 2010

Stakkels tirsdag

Lækkerier fra Bloomers

Mandag er vi alle enige om er en lortedag. Bare fordi det er mandag og det er svært at komme op efter weekenden. Det kan mandag jo sådan set ikke gøre for, men måske den har lært at leve med at det nok aldrig bliver anderledes.


Onsdag er ok for nu er halvdelen af arbejdsugen gået.



Torsdag er jo lillefredag, og det er slet ikke nogen dårlig ting at være.


Fredag kan ingen af de andre hverdage hamle op med. Selvom de prøver så vil fredag altid vinde stort.


Lørdag har vi sovet længe og er friske - og har endnu en fridag mere bagefter så vi kan blive længe oppe uden dårlig samvittighed.


Søndag er lang og doven. Eller fuld af muligheder. På en søndag skal man ikke bruge undskyldninger for at flade ud. Vi skal jo tage os sammen før vi når til mandag. Og mandag kan vi jo ikke lide. Det ér vi jo allerede blevet enige om.



Men hov, vi mangler en.
Tirsdag er sådan en mellemdag som ingen rigtig lægger mærke til. Den er ikke ude i kulden som mandag, men den er heller ikke sådan-tæt-på-weekend.
Hvad er tirsdag egentlig?

I denne uge er tirsdag dog noget helt for sig selv i min kalender. Jeg får rigtig lækkert besøg.
Jeg får besøg af sådan et menneske, man kan være rå sammen med. Rå som i ærlig og upoleret.
Selvom jeg altid bliver lidt ængstelig første gang jeg skal invitere folk hjem i min hule, så ved jeg, at jeg kan slappe af når hun kommer. Min gæst kan nemlig sagtens se igennem lagene og se mig istedet for det perfekte ydre jeg helst ville stille op, men som i bund og grund bare er blændværk..

Har du noget specielt du skal denne tirsdag?

mandag den 23. august 2010

Mandags-stille

Sidder her foran min computer. John Mayer i anlægget og en kop frisk kaffe ved min side.
Kigger billederne fra weekenden igennem.

En lille trold der har sovet til middag med lækker udsigt fra vognen.

Ser glade børneansigter og dejlige timer.
Jeg har knap nok set mine børn de sidste mange måneder. Var gået før de vågnede og kommet hjem knap to timer før de skulle i seng.
Har mistet kontakten med de små ting der oftest hører en mor til.
Som den dag jeg lagde min datter til at sove. Hun var sur og jeg forstod ikke hvad hun ville. Så kommer Martin og stikker en bog ned i tremmesengen og hyleriet ophører straks.
Hvornår pokker er min datter begyndt at læse sig i søvn?

Min augusthave

Men denne weekend har tilhørt ungerne og jeg. Ihvertfald en lille del af den. Martin skulle til fest hos en kammerat.

Vi har hygget og indhentet.
Drengene og jeg har været alt for længe oppe og set Harry Potter mens vi lå i bunke på sofaen og drengene helt glemte, at være uvenner for en stund.

Billedet øverst til højre har Malte taget. Jeg aner en fremtidig fotogal. Han elsker at stjæle kameraet og han har blik for motivet.

Nu sidder jeg her med en uges fri foran mig. En hulens masse timer til at gøre med som jeg vil.
Jeg skal bare beslutte mig.
Der er så meget at tage fat på at jeg kan blive en smule handlingslammet.
Både af bør-opgaverne og de sjove lystbetonede.

Mens jeg beslutter mig så kan I jo lytte lidt til ham her sammen med mig. Jeg har fundet et af mine yngslingsnumre frem til jer. Den guitar kan få de små hår på armene til at rejse sig gang på gang.
Mums......




P.s. Ja jeg fik blomster i min vase. Fra det lille hemmelige sted, som jeg deler med hende her ;).

søndag den 22. august 2010

Når katten er ude...





.. så pimper musen skænken?
Overvejer også at give den noget tapet i lågerne.

Ideen med at snøre garn rundt om interiøret har jeg fra denne måneds "Boligliv".

Når min kære husbond vender hjem fra de hellige fest-marker så er han blevet adviseret om, at det forventes, at han har blomster med. Lavede nemlig også et stilleben her til morges hvor der liiiige mangler nogen blomster ;).


Invitationer


Har du egentlig set, at Fruens Syslerier (altså Rakel) er tilbage? I vanlig lækker stil. Under navnet 'bare Wunderbar'.

Hun har lavet en lækker og nem DIY på fine blomsterkort.
Denne ide har jeg overført til invitationer. Herover er et lille sneak peak.

lørdag den 21. august 2010

"Du skal redes skal du.."


Det er dage som i dag hvor jeg alligevel er glad for, at alle syninger er lavet godt stærke og alle knuder strammet ekstra godt.

torsdag den 19. august 2010

onsdag den 18. august 2010

Det så alligevel lidt mærkeligt ud


Vi har fået en te-blomst. Vaskeægte fra Kina.
Importeret af familiemedlem der har været derude på ferie (heldige ansjos).

Her til aften stod vi så to voksne mennesker med næsen nede i min kop for at se denne blomst udfolde sig i det varme vand.

Jeg har drukket rigtig meget te igennem årene. Et af mine favoritsteder at købe te er her hos Chaplon.
Dog har jeg aldrig haft fornøjelsen af at have en ægte te-blomst i min kop.
Det så lidt syret ud da blomsten foldede sig ud. En mærkelig hybrid imellem smukt og frastødende.

Nu er teen så drukket og jeg venter spændt på om jeg skal hallucinere eller bare i seng!

tirsdag den 17. august 2010

Det Stille Ocean

Nedenstående tekst kom jeg til at tænke på i går i bussen, på vej til arbejde.
Fik pludselig en trang til at dele den med jer.
Den stammer fra 1994 hvor jeg gik i 8. klasse. Jeg mener, at den er fra vores prøveeksamen i skriftlig dansk inden den store i 9. klasse skulle stå.

Opgaven lød:
"Skriv en historie i jeg-form ud fra billedet" (billedet kan jeg desværre ikke vise da det var en eksamensopgave hvor vi ikke måtte tage selve hæftet med de forskellige valgmuligheder med ud).

Stilen indbragte mig et 10 tal og en smule skuffelse over den kommentar jeg fik fra min lærer:
"Meget stemningsfuldt skrevet.
Jeg mangler måske lidt om grunden til jegéts tungsind, hvilket så kunne komme med som en optimisme i slutningen"

Men døm evt. selv. Her kommer den:

Det Stille Ocean

Jeg står og kigger ud over det stille ocean.
Jeg kigger og længes, længes efter bare at kunne forsvinde, forsvinde i det stille ocean.
Hvad er livet? Hvad lever jeg for? Hvorfor kan jeg ikke bare forsvinde, forsvinde i det stille ocean.
Mange gange tænker jeg, hvad er livet værd? Hvad skal man med tv, boblebad, kæmpe stereoanlæg, et hus som mit ved stranden. Der er jo intet i det.
Livet er jo ingenting værd.
Jeg tænker, hvorfor kan jeg ikke bare forsvinde?
Hvad er ét liv.
Intet.
I krige er ét liv ingenting værd. Hvorfor samler man så den halve hær hvergang der er en oppe på 7. etage der bare vil forsvinde, forsvinde i det stille ocean.

Jeg tænker, hvorfor gør man så meget ud af ét liv i fredstiden og så lidt i krigstiden.
Jeg tænker, hvorfor slider vi hinanden op på arbejdet for at tjene penge og derefter går ud og bruger dem på dyrt tøj, dyre biler og dyre huse ved stranden, som mit.
Hvorfor skraber vi penge sammen på en bankkonto, bare for at kunne fortælle vores venner hvor mange penge vi har og håber på, at de ikke har lige så mange.
Hvad er alt det? Er det bare overflade?
Jamen hvad er så bunden? Og er der nogen bund?

Jeg står ganske stille og kigger, kigger på det stille ocean.
Solen er væk nu, gemt bag skyer.
Den er væk men er der stadig.
Er det det samme når jeg dør? Jeg er væk, men er der stadig?
Jeg er væk for mine venner, men jeg er der stadig, på kirkegården - ligesom solen - bare gemt bag muld.


Det er begyndt at blæse nu og mine hår på mine arme begynder at rejse sig.
Jeg tænker på pistolen der ligger bag mig, på bordet jeg købte i Tyskland.
Der er kun 2 patroner tilbage,  men det skulle være nok.

Mine tanker glider videre til det stille ocean.
Til fiskene som lever i det stille ocean.
Hvad er én fisks liv værd?
Intet.
Fiskerne fisker hundredevis af fisk om dagen og der er ingen der græder eller tænker det mindste over det når fiskeren knækker halsen på den.
Hvorfor er ét menneskeliv så så meget mere værd end et fiskeliv?

Jeg vender mig om og kigger på pistolen. Der er kun 2 patroner tilbage, men det skulle være nok.
Mine ben fører mig hen imod den. Først højre, så venstre og så højre igen.
Så står jeg og næsten rører ved bordkanten.
Jeg betragter bordet. Træets nuancer.
Jeg tænker, ligesom livet - lyst og mørkt, lyst og mørkt.
Min ene hånd løfter sig og lægger sig på bordpladen.
Jeg lader hånden køre hen over bordet. Mærker træets ujævne kolde flade.
Lader pegefingeren tegne oven på mærkerne fra flaskerne gennem tidens løb.
Lader min hånd køre frem mod pistolen.

Da jeg rører ganske forsigtigt ved den, er det næsten som om den giver stød og min hånd kører hurtigt tilbage til flaskemærkerne.
Da overfladen på bordet er helt varm på grund af min svedige hånd, kører min hånd igen over mod pistolen og denne gang er det bare ganske almindelig stål.
Jeg lader mere og mere af min hånd røre den. Til sidst står jeg med den i hånden.
Jeg lader det kølige stål og rillerne på håndtaget lege med mine fingre.
Jeg mærker tyngden af den og kigger ned i pistolmundingen.

Sådan står jeg lidt og leger indtil jeg pludselig vender mig om og kaster. Kaster pistolen langt, langt ud i Det Stille Ocean.

mandag den 16. august 2010

Ai ikke flere hatte


Joooooo..... ;).



Jeg kan ikke helt bestemme mig for, om det er min datter eller hattene der vil blive lagt mest mærke til på disse billeder?
Hvis du kan skære igennem de billige salgstrick med lækker unge og stadig ønsker at købe en af mine hatte, så husk at de kan købes hos SophistiCat på Elmegade i Kbh.

søndag den 15. august 2010

Åhh men det var dejlige 10 minutters stilhed


P.s. Ja, det er tandpasta.

P.p.s. Ja, jeg har nu skrubbet pigebarnet, vasken, gulvmåtten, lågerne OG badekarret rent.

P.p.p.s. Barn sælges .... billigt....

Candy colors

Copyright smyk.dk

Jeg elsker candy colors! Farver der får mig til at tænke på tyggegummi og milkshakes.
Jeg er bare ikke så god til, at få købt materialer ind i de lækre bløde farver. Det bliver altid til endnu en variation over primærfarverne i fuld flor.
Men nu har jeg fundet det her armbånd, oven i købet til en fantastisk pris; 189,-
Med det på armen kan jeg både nyde et smykke og har en transportabel farvepalet med mig, når jeg skal shoppe stoffer, garn og alt det andet jeg nu går og nusser med :).

Vil du også gerne have et eksemplar? Så skynd dig ind på smyk.dk. De ryger hurtigt så du skal nok ikke tænke for længe.
Husk dit bonussmykke. Jeg har valgt dette:

Copyright Smyk.dk

Glæder mig SÅ meget til posten kommer.

Hav en dejlig søndag derude.

Alle billeder i dette indlæg tilhører Smyk.dk

lørdag den 14. august 2010

Smag for oliven


Jeg elsker oliven.
Gode oliven.
Oliven med fast kød og meget smag. Ikke de almindelige udblødte man kan få på glas i de fleste danske supermarkeder.
Nu har jeg fundet mig en skat. Et helt glas lækre grønne oliven for en rund 10ér.

Hvor? I Tigerbutikkerne såmændt. Hvem skulle have troet det.

torsdag den 12. august 2010

Territorier


Super lækre farveblyanter, købt på marked på Mallorca.

Indrømmet, jeg går til tider rundt og er en smule distræt!

Jeg skulle hente min svigermors bil fra værksted.
Jeg fandt værkstedet og trådte ind af døren til receptionen. Skulle lige sikre mig at jeg var det rigtige sted så jeg går lidt og kigger rundt mens jeg finder sms fra svigermor frem med nummerplade-oplysninger o.s.v..
En høflig mand i slips og skjorte kigger op på mig fra bag skranken og spørger hvad han kan hjælpe med.
Jeg siger stolt "Jeg skal hente en Ford", for det stod der først i min svigermors sms: "Ford"
Det synes jeg jo var lidt fedt, at jeg sådan kunne blære mig med at huske hvilket bilmærke den havde, denne her bil.
Så er det, at manden slår over i et rigtigt mandeblik (hvis han var kvinde, havde han himlet med øjnene) og jeg ved pludselig, at jeg er på ganske fremmed territorie da mine øjne fanges af det store logo bag ham.
Dette er et Ford værksted!



Broderede viskestykker, fundet i genbrugsbutik.

Jeg fik det først bedre da jeg lige skulle et smut forbi den lokale stofforretning og have lidt nødvendigheder.
Der står en, tydeligvis nyansat, ældre herre bag disken.
Jeg går hen og fortæller at jeg gerne vil købe noget fliseline.
Han ser meget mærkeligt på mig og spørger "Fisse-hva-for-noget?!"


Mine labels på mine hatte, lige inden de blev sendt ud.


onsdag den 11. august 2010

SophistiCat og jeg..


Selvom vejret ikke indbyder til sommerhatte liiige pt., så har jeg stadig håb for resten af august.
Måske endda en indian summer?


Her har jeg knoklet som bare fanden. Mangler stadig lige det sidste, men inden ugen er omme er der en kasse på vej fra mig til Elmegade i kbh.

Selvfølgelig er SophistiCat også på facebook. Se dem her.
Hvis du vil et smut forbi den fysiske butik, så kommer adressen her:

SophistiCat

Elmegade 17
2200 København N
Åbningstider man-fre 11-18 lør 11-15

søndag den 8. august 2010

Fingermand på mission


I dag sendte vi fingermand afsted på mission i et meget særligt og avanceret rumskib.

Sådan kan søndage rumme så meget uventet.

lørdag den 7. august 2010

Den gale hattemager


Det er ihvertfald hvad min kære husbond kalder mig.

Ud over, at være lagt ned af børneafdelings-virus, så syer jeg hatte i lange baner. Min deadline nærmer sig.

Hvor du kan købe mine hatte skal jeg nok afsløre på et senere tidspunkt.

onsdag den 4. august 2010

Projekt legehus



Så blev der hvidt indeni.

Ang. valg af maling, så var jeg meget i tvivl. Kunne jeg bruge alm plasticmaling til indendørs brug?
Hvad med træbeskyttelse med fungicider i? Er det ikke noget værre noget at have ungerne til at rende rundt i?
Jeg søgte på nettet og spurgte rundt i malerbutikker. Konklusionen blev at jeg godt kunne bruge træbeskyttelse.
Hvis det havde været et tip-top dyrt og helt tæt legehus, så havde det været et problem med træbeskyttelse.
Men vores træhus er et almindelig utæt et fra Silvan, så der er så store huller i træværket, alt efter årstid, at de huller giver nok udluftning til, at fungiciderne ikke er noget problem.
Da træet giver sig ret meget igennem året er træbeskyttelse det eneste der vil holde relativt længe. Almindelig maling vil sprække og skalle af. Hvis ikke pga. træets bevægelse, så pga. kulden om vinteren.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails