Kom bare an …

 

Nå ´så …. Så så man lige svigermor passe ungerne, mens Martin og jeg kastede os ud i før-nytårs kaos. Mig iført ulden trøje under den tykke jakke, halstørklæde godt op om ørerne og kasket til at dække det sygdomsfedtede hår (ydr!).

Men nu er der købt krudt, fiskefileter, rejer, en flaske hvidvin, is og meget andet. Så NU kan det der nytår bare komme an :-P..

Jeg glæder mig faktisk til menuen, der kommer til at bestå af en stor skude stjerneskud, efterfulgt af pandekager med is. Tror lige vi flamberer et par af de der pandekager til de voksne … nam namm…

Sygdom og firkanter

Syg syg syg ….. jeg GIDER ikke være syg mere nu. Har haft feber siden søndag!

Det lader til, at blive en meget stille nytårsaften. Ikke at det er verdens undergang, men det ér nu hyggeligt at købe ind til god mad, tvinge sine børn og mand i pænt tøj (!) og se ungerne hygge sig når de får cart blanche til at indhylle stuen i serpentiner.

Det eneste vi pt. har i huset er en børnechampagne, en voksenchampagne, et par serpentiner, 4 bordbomber og en halv pose kartofler! Óg selvom jeg efterhånden har det ok når panodilerne virker, så ved jeg ikke hvor meget jeg orker at gøre ud af det hele.
Men måske det ender ligesom julen, at i sidste øjeblik går det hele op og bliver hyggeligt som lige som det skal være? Vi får se ….

Det eneste gode ved at ligge sløvt hen på sofaen er, at der er mere tid til at smånørkle.
Derfor er mit lille tæppe til Kamille dukkeseng liiige ved at være færdig. Der mangler kun den sidste kant, som jeg arbejder på.

Da jeg sad og ledte efter farve-inspiration til mit eget lille tæppe, faldt jeg over dette billede her:

Se dét er en ivrig hækler der bor der! Ved ikke helt om jeg er imponeret eller skræmt ;-D.

Mellem måltider

Så er julepynten pillet ned. Både fysisk her i huset, virtuelt på bloggen, og udenfor hvor julesneen er smeltet væk.

Feberhede Malte ligger og sover på sofaen. Ham der ellers aldrig er syg.

Vi andre slår mave oven på diverse store julemåltider, og vender så småt blikket mod nytår.
Snart er det tid til at reflektere over året der gik, og måske lidt chamagnepåvirket overbelaste mobilnettet med sentimentale smsér ved midnat..

Juleaften

Og alt var som det skulle være, hos min mor i jylland ….

Helt misforstået …

Kamille siger tak for gaven, og minder os om at vi hélt har misforstået konceptet!?!

Tryk på billedet for mega-stor version af billedet..

Uhm…

Får lyst til, at gå rundt og svinge med skuldrene mens jeg synger "If I were a rich girl ..... " (i øvrigt en af de bedre film der er lavet igennem tiden)

Se shoppen lige her.

En smugskraber!!

Når manden uforvarende går og fløjter “Rudolf med den røde tud” på en smuttur på tanken efter mælk. De store tykke vinterstøvler forsvinder så dybt ned i sneen at jeg får sne i sokkerne, på vej ud efter brænde og en af naboerne har skrabet vores fortov fri for sne mens vi hentede børn. Ja så kan selv jeg ikke lade være med få lyst til at høre Wham´s julesang fra helvede een gang til.

Jeg overvejer endda at sætte klejner over.

Jul, sne og forberedelser…

SNE!

Så bliver det måske jul i år alligevel?

Var det det der skulle til? En smule sne?
Jeg sidder optaget af min skriftlige opgave og kæmper med krisepsykologi, kommunikation og tilknytningsforstyrrelser. Hæver blikket og kigger ud af vinduet, og hvad ser jeg. Den fineste hvide sne daler ned ude i haven.

Jeg måtte straks fange det med mit kamera, for en fotoredigerings-tid herefter er snevejret stoppet igen og jorden er for varm til at lade sneen ligge.
Men pyt nu med det, jeg vil holde fast den gnist af julestemning der pludselig viste sig.
Der skal jo kun en gnist til for at starte et helt bål ;-D.

Frisør “badeværelset”

Det var tid. Sådan rigtig meget tid til at få klippet drengene.

Version 2.0 gik uden problemer, og kom stolt ud af badeværelset igen med hanekam og høj pande.

Version 1.0 startede med ikke at ville klippes, men da han så så lillebror så ville han godt klippes alligevel – og helst ligesom broderen.
Men oooh ve den mor der i talestrømmen fra version 1.0 glemmer en vigtig detalje. Så skal der store pædagogiske midler til at stoppe krampegråden, og en udskiftning af den voksne (godt klaret far) før klipningen kan gennemføres. Men så blev det også gjort mens mor istedet lagde finkedamen til at sove.

I kan jo selv gætte jer til hvad den trætte mor glemte….

Tror der går en rum tid før jeg får lov at holde frisørsalon på badeværelset igen.

Pokkers!

Give away

Lis hos kludene holder da sørme også give away.
Ihh sikke mange fine ting derude. Jeg ofrer en vingummibamse til heldets gudinde og håber :).

Give away

Det er Julie fra Julies Kreahule der holder give away.

Skynd dig over til hende og læg en kommentar hvis du vil være med :).
Vinderne udtrækkes allerede d. 16/12.

Tabet af en drøm, er et tab af stor stor betydning

 

Velkommen til Holland
Af Emily Pearl Kingsley

At vente et barn er som at
planlægge en drømmerejse til
Italien.
Du køber en masse rejse-
håndbøger og lægger eventyrlige
planer.
Colosseum, Michelangelo,
det skæve tårn i Pisa, gondolerne
i Venedig.
Du øver dig i at tale italiensk.
Alt er meget spændende.

Efter måneders spændt og
utålmodig forventning kommer
endelig D-dag.
Du pakker dine kufferter og
tager af sted. Adskillige timer
senere lander maskinen.
Stewarden kommer og siger:
"Velkommen til Holland".
"HOLLAND!" råber du.
"Hvad mener du med
Holland? Jeg har bestilt en
rejse til Italien! Jeg skal
være i Italien! Hele mit liv
har jeg drømt om at komme
til Italien!"

Men der er sket en forveksling
af flyruterne. Du er landet
i Holland, og der må du blive.

En vigtig ting at huske er, at
de ikke har ført dig til et
uhyggeligt, væmmeligt,
uanstændigt sted, fuldt af
epidemier, sult og sygdom.

Nej, det er bare et sted, som
er anderledes.
Så må du ud og købe ny
rejsehåndbøger.

Og du må til at lære et helt
nyt sprog.

Og du møder en helt ny
slags mennesker, som du
ikke tidligere har truffet på.

Det er som sagt et sted, der
er anderledes. Tempoet her
er langsommere end i
Italien, ikke så pragtfuldt.

Men efter at have været der
et stykke tid og du har
trukket vejret og set dig om,
så opdager du, at Holland
har vindmøller.

Holland har tulipaner og
Holland har tilmed
Rembrandt.

Men alle, du kender, er
optaget af at rejse til og fra
Italien, og de praler af,
hvilken vidunderlig tid de
har haft i Italien.

Og måske siger du nu og da
til dig selv:
"Ja, det var der, jeg skulle
hen, det var, hvad jeg havde
planlagt".

Og smerten ved det vil
aldrig, aldrig, aldrig
nogensinde fortage sig..., for
tabet af den drøm er et tab
af stor, stor betydning.

Men hvis du bruger dit liv
med at sørge over den
kendsgerning, at du ikke kom
til Italien, så bliver du ikke
fri til at værdsætte og nyde
det helt specielle og virkligt
vidunderlige ved Holland.

Digtet er skrevet til forældre der får et handicappet barn.
Det har jeg ikke, men jeg befinder mig alligevel i en situation hvor jeg bliver nødt til at indse, at vores familieliv aldrig vil blive helt ligesom alle andres.

Det har både sine dejlige og knap så charmerende sider. Men lige nu er det et spørgsmål om at lande på benene, og få den nye viden placeret på rette hylder…

Nissedril

 

Åååhh hvor ville jeg gerne være en flue på væggen i morgen, når drengene pakker deres madpakker op og finder deres madder pakket ind som gaver.

 

Personligt kender jeg intet til hvordan det er sket …

Velgørenhed

Jeg har, på mors dag, sat penge ind til Maternity Worldwide.

Maternity worldwide er ifølge egne ord:
”For hver 7. kvinde er dødsårsagen graviditet eller fødsel.

Maternity Worldwide Denmark (MWW) blev stiftet i 2005 af seks kvinder i 30’erne, som driver MWW ved siden af deres almindelige job.
MWWs formål er at redde kvinder og børns liv i forbindelse med graviditet og fødsel i Etiopien. Etiopien er et af verdens fattigste lande, hvor dødsårsagen for hver 7. kvinde er graviditet og fødsel. Dødsfald der med den rigtige indsats kan forebygges. MWW arbejder ud fra et hospital i byen Gimbie med et befolkningsopland på ca. 1 mio.

Vores indsats er baseret på frivilligt arbejde. Alle bidrag går ubeskåret til arbejdet i Etiopien.”

Og her i denne søde juletid, har jeg lyst til at hive den frem igen.
Måske nogen kunne blive inspireret til en anderledes julegave til “hende der har alt” og som fik brystvortevarmerne sidste år, så den ide ér brugt ;).

At redde en anden mors liv og derved sørge for at barnet har en mor igennem sin opvækst, er da en gave der slår enhver anden materiel ting ud af banen.
Det synes jeg ihvertfald …

ÅRHH hvad …

Total gaveregn!!
I flere kategorier …..

Dagen har budt på julemiddag hos svigerforældrene. Det i sig selv er jo en smovsegave af de store ;). Vi skal ikke holde jul sammen i år, så vi tyvstartede på julemaden alene. Uden træ, gaver og salmesang. Og en islagkage til dessert ;).
Men både and, flæskesteg, kartofler, sovs og så videre var lige til en mavepine – på den gode, og forspiste, måde ;).

På et tidspunkt hiver min svigermor mig med op til hendes klædeskab og hiver den ene gemte skat fre, efter den anden. “Ja det er jo synd det bare ligger her”. Jeg spurgte hende om hun skulle dø snart eller hvad? Hun grinede bare og mumlede noget om at få brugt tingene. Og tro mig .. de her skatte skal nok blive brugt.
Jamen se lige …

Øreringe købt i Harolds i London i 1993 med en safir i midten.
Jeg føler mig næsten kongelig, og fik lyst til at vinke lidt til folk på gaden, fra vores bil da vi kørte hjem. En lørdag aften efter kl 20 tror jeg dog nærmere at jeg ville blive stemplet som enten psykiatrisk patient eller meget fuld, end en med blåt blod, så jeg lod være …
Men jeg var fristet! Dét var jeg …

Hvis I tror at det er overstået med gaveregnen allerede nu så tro om. Svigermor hev også en sort kjole med det mest fantastiske fald i, ud af skabet og gav mig den på. Den kom også med hjem.
Og smykker … gamle skatte med hver deres egen historie…

Den lille toiletpung som mine sønners oldemor brugte tilbage i 50érne. Den glimtende halskæde med de fine sten som svigermor havde på til sit bryllup. Den fine broche med de tre Georg Jensen magueritter der mangler en nål, men som en guldsmed garanteret kan reparere. Der mangler også et lille stykke emalje på den ene blomst, men det vil jeg ikke have repareret. En ægte perlehalskæde (har aldrig ejet ægte perler før), og flere andre fine gamle skatte.
Jeg føler mig SÅ heldig..

Men ikke nok med det … da vi nåede hjem og jeg tømte postkassen lå der en foret kuvert til mig, afsendt fra tyskland. Tyskland?? Jeg granskede min hjerne. Jeg havde da ikke købt noget fra tyskland for nyligt (for meget webshopping?!?).

Jeg smilede stort da jeg åbnede kuverten og ÅHHHH hvilket indhold.
Den fineste lille makeuppung med to små søde perlehjerter, lige til at hænge op, klar med snor i.

Jeg er helt og aldeles vild med min gave. TUSIND tak Ulla. Jeg har været på optaget af at være syg og have dårlig samvittighed over den manglende julestemning herhjemme at jeg slet ikke har fået set at du allerede havde givet besked om de ventende pakker, så overraskelsen og glæden var spontan og stor.

Jeg bliver helt 4 år og har lyst til at stable alle de fine ting op på række i mit soveværelse, så jeg kan ligge og se på dem inden jeg falder i søvn om ikke så længe.
Tænk engang  … wow …

Og P.s. 2 af mine egne vandregaver ligger klar. Måske jeg bare skulle få sendt dem ud.
Jytte skyndte sig jo at tage den ene plads. Det er jo meningen at der skal være 3 der melder sig, men hvis ingen andre melder sig, så får Jytte bare begge de gaver jeg allerede har klar ;).

Hvaffor´n jul?

 

Er det jul?
Det ses ikke herhjemme. Der sidder 3 nisser og glor oven på vores vejrstation, og det kun fordi jeg fik dem i gave her lige før december.
Vi har ikke nået at pynte op endnu! Overskuddet har ikke været der. Jeg kom hjem fra julefrokost med en begyndende “etellerandet” der gav mig stjerneondt i halsen, lidt influenzafølelse i kroppen, ufattelig stor træthed og lidt hoste! Men en god gammeldags feber kunne jeg alligevel ikke præstere, så jeg rigtig kunne føle mig slatten og lade mig falde hen i selvmedlidenhed (arh ok .. måske fandt jeg en lille smule selvmedlidenhed frem alligevel ;)). Men det var sådan noget mærkeligt noget. Der var ikke noget af det (bortset fra den der ondt i halsen!!) der var sådan rigtig slemt. Det føltes hele tiden som om .. så NU .. nu kommer influenzaen. Men nej … Så længe jeg var dopet af panodiler så var det faktisk ok (bortset fra den hals!!).
Pokkers til tidsspilde sådan noget sygdom.

Anyway … jeg følte mig dog rask nok til at tage med datter til juletræsfest i dagplejen i går. Og hyggeligt var det jo :).

Jeg kan godt få lidt dårlig samvittighedsticks over at vores søde dagplejemor er syg i dag, men for pokker, inkubationstiden burde være større end små 8-12 timer, ik? *gulp*

Mens jeg forsøger at placere min dårlige samvittighed et sted, så kan I jo kigge lidt på billeder :). Den flinke dame der uddeler clementinstykker er forresten den omtalte dagplejemor. Og det er så den storsmilende pige ved siden af (og på de næste billeder) der er min datter – hvis nogen skulle være i tvivl ;-).

P.s. Og det der jul … jeg lover. Jeg skal nok komme efter det. Det er totalt dårlig mor-karma at eneste tegn på jul er førnævnte 3 nisser og 2 Lego City kalendre på spisebordet!