.. og de forventninger der ligger heri. Jeg ved godt at jeg har skrevet om de her forventninger før, men det er åbenbart et emne der optager mig meget.
Jeg har længe gået og spekuleret over det, at der åbenbart er gået mode i at blamere sin uperfekthed og alle de fejl vi går rundt og gør, mens vi prøver på at være voksne og ansvarlige mødre (fædrene har ikke lige så travlt med at skilte med deres fejl! Tankevækkende?!?).
Jeg har længe haft lys til at skrive om det emne, men har ikke kunne finde de rette ord.
Men i dette nummer af
"Vi forældre" (nr 11, nov 09) har chefredaktøren taget netop dette emne op i lederen, og fundet de ord jeg ikke kunne.
Hun skriver bl.a.:
"Vi er, i vores generation, gode til at underspille vores mor-rolle. Vi skal helst huske at pakke det ind i noget fed ironi, så billedet bliver lidt sløret, som var der vaseline på linsen.
Ikke på den romantiske, men på den sjove, lidt fjollede måde. Der er ingen af mine veninder, der nogensinde ville få over deres læber, at de havde holdt en perfekt børnefødselsdag, eller kort og godt sige: "Jeg er en god mor". Derimod er der mange, der siger ting som "og så stod jeg uden madpakke nede i vuggestuen og stirrede på skiltet med ´husk madpakke i uge 40", eller "gud var det i går, der var forældremøde?".
Og så er det at jeg får fnidder og får lyst til at gå den stik modsatte vej af alle andre.
Jeg får lyst til at råbe at jeg ér en god mor. Jeg har holdt den perfekte børnefødselsdag engang. Det var for Matias og havde Halloween som tema, da han er et oktoberbarn. Den blev holdt i børnehaven og det var et FEDT kick at være den der havde overskuddet til et arrangement som selv pædagogerne talte om længe efter :-D.

Jeg véd, at
du derude også er en god mor. Skal vi ikke lade "så så man lige mig dumme mig og være enormt uperfekt...."-kommentarene ligge i dag?
Har du ikke haft en perfekt dag hvor alt klappede og du bare var en GOD mor? Og har du ikke lyst til at fortælle mig om det? Jeg ved I læser med derude. Kom frit frem og vær perfekte, bare for et øjeblik. Så skal jeg nok finde en af de der moderne "jeg dummede mig helt vildt"-historie en anden dag. Jeg lover ;).