Smuk?

Jeg er nede og hente min yngste søn i børnehaven. Da jeg parkerer barnevognen foran hoveddøren står der en lille pige og kigger op på mig.
Hun siger: "Må jeg lige se dig?"
Jeg kigger ned på hende, og tager solbrillerne op i håret, som jeg altid gør når jeg taler med nogen. Hader selv at stå og tale med nogen der har solbriller på man ikke kan se igennem.
Jeg når ikke at svare på hendes første henvendelse før hun udbryder: "Hvor er du smuk"

....

Jeg var helt paf. Jeg kunne ikke andet end at sige mange tak og hvor er du sød at sige sådan noget.

Jeg har redet lidt på en bølge lige siden!! Resten af dagen kan kun blive god efter sådan en kommentar, for jeg tænker på det gamle ordsprog at fra børn og fulde folk .... ik´ ;).

Mvh,
Hende den smukke ;-D

Reklamer!

I går var jeg en tur i SuperBest for at handle. Ikke at det er nogen at skrive om, men kender I det - nogle dage er verden bare virkelig underlig.

Nu skal jeg ikke til at lave denne blog uegnet for mindre børn (måske skal der til at være aldersbegrænsning på at gå i SuperBest?), men se lige disse to reklamer jeg blev nødt til at stå og studse lidt over. Hvad tænkte de da de lavede dem?

Mmmm.. jeg får virkelig lyst til små blege med creme på!

Eller noget coke til musikken? Det får festen til at fortsætte og fortsætte og...!!!!

Fin start

Jamen det går jo strygende. Martin kunne fortælle at natten var forløbet rigtig godt med kun en mindre krise omkring kl 03.

Det kan være vi er heldige at sejren er i hus når weekenden er ovre. Jeg brydser fingre.

It has begun...

Indtil videre har tremmesengen manglet den ene side ud mod voksensengen. På den måde var det nemmere lige at række hånden ud og give sut, og trække min datter over til mig når det var tid til noget mad.

Her til aften blev siden sat på tremmesengen, manden udstyret med flasken med vælling, et glas vand og en anden sutteflaske med vand.
Jeg har sagt godnat og viser mig først for hende i morgen tidlig.

Det bliver en lang nat....

Farvel du kære

Kære dejlige kvinde.

Jeg hørte i dag at du døde for 14 dage siden. Jeg måtte finde et stille sted i huset og fælde nogle tårer hvor mine sønner ikke kunne se mig. Jeg var ikke lige parat til at overbringe nyheden til dem.

I guder hvor kommer jeg til at savne dig.

Du passede min søn som var det din egen. Du snakkede med mig og hjalp mig igennem min tunge fødselsdepression. Du betød så uendelig meget for mig. Du var meget mere end bare dagplejemor, du var reservebedste, reservemor og jeg havde tit lyst til at pakke dig med ned i tasken og tage dig med hjem.

Du kæmpede imod den kræft der også havde taget noget fra dig tidligere, og du tabte.

Jeg måtte prøve at finde ud af hvor og hvornår du var bisat. Jeg fandt meddelelsen om din død i lokalavisens sider. Det var et chock at se det på skrift. Uden hensyn lyste de sorte bogstaver op mod den hvide baggrund og skreg op til mig "DØD DØD DØD"!

Jeg håber du har det godt der hvor du er nu. Tak for alt hvad du gav min familie og jeg. Du vil aldrig blive glemt.

I hengivenhed,
Din Synne

Muligheder

Jeg har altid været facineret af biblioteker. Tænk alt den viden der er samlet på ét sted, og jeg kan ganske gratis beslutte mig for et emne jeg vil lære noget om. Der sidder endda flinke folk parat til at hjælpe hvis jeg ikke kan finde bøgerne.

Internettet er ligesom et gigantisk bibliotek. Bare uden at skulle ud i regnvejret, og uden bøder (jeg er ekspert i at få bøder på biblioteket. Har faktisk en bog lige nu der skulle have været afleveret i søndags, men er jeg kommet afsted endnu!?!). På internettet findes bare mere opdaterede bøger, og folk med hænderne i det der mødes og diskuterer.

Hvad jeg efterhånden ikke har lært ved at surfe diskutionsforaer er ikke så lidt. Ja, jeg er godt klar over at man skal være temmelig kildekritisk når man bevæger sig ud på det store internet, men der er også rigtig meget guld at finde.

Og hvis man ikke lige forstår det på skrift så er der somregel altid en eller anden der har brugt tid på at optage det på video og lagt det på YouTube.

Viden er fantastisk! Og endnu mere fantastisk er de mennesker der ikke er bange for at dele. Jeg læste engang at man skal dele det man har, og et andet sted lærte jeg at nærige og grådige mennesker er dem der ikke tror der er nok til alle.
En ting er sikkert. Internettet løber ikke lige sådan tør for viden. Der er mere end nok til os alle.

Alle de muligheder.

Og sådan en ting kan jeg godt forfalde til at sidde og tænke lidt over.

Åh skræk og ve ..

Jeg har ondt i maven, og det er min egen skyld.
Nu har jeg bandet og svovlet og ladet det gå ud over min kære mand så længe at han nu tager affære.
Min datter ser ikke ud til at lægge sin dårlige vane med utallige natteamninger fra sig på eget initiativ, og jeg bliver en vrissen mor når jeg er træt. Så i weekenden flytter jeg ud af soveværelset og efterlader et glas vand, min mand og hende det skal gå ud over - min datter.

Jeg ved der bliver meget gråd, snot, tårer og vrede, og jeg tror jeg bliver nødt til at flytte til nordpolen mens det står, eller binde mig selv til noget meget tungt for at tøjle lysten til at stoppe gråden ved at pakke de der bryster ud og lade hende putte og falde i søvn under min dyne.
Hun er jo så lille. Hun er jo kun 8 måneder (og så er det med gru at det går op for mig at jeg ikke har fået en hel nats søv i 8 måneder - OTTE!).

Jeg tæller ned, og jeg har stadig ondt i maven .....!

Mallorca

Lørdag d. 6/6 rejste vi på vores første udenlands familieferie. Det var med stille krydsede fingre at vi begav os afsted, men alle bekymringer blev gjort til skamme.

Alle mand tog flyverturen i stiv arm, og vi havde en fantastisk ferie med masser af sol og sommer, alt imens Danmark var ved at skylle væk.

Rejseri ..

Dem der er i min umiddelbare omgangskreds kender årsagen til min tavshed her på bloggen. Resten står for at få en forklaring.

Jeg har rejst og oplevet. Det har været så indholdsrigt at mine højre sandal gik op i limningen allerede mandags, og den venstre træt måtte give op i Palma lufthavn i morges.

Mine børn, mand og jeg har tilbragt den sidste uge i 27 graders varme på Mallorca. Vi har badet, nydt, varmet os i solen, ladet os underholde og vigtigst af alt - været sammen i stride strømme.

Jeg kan næsten ikke vente med at vise billeder frem, men i dag har jeg stået tidligt op, rejst 3000 km og været euforisk lalleglad over at være hjemme i vores helt eget hus, at jeg ikke orker begynde at rode med billeder nu. Så billeder og beretning fra ferien må vente lidt endnu. Men jeg lover de kommer snart!

Bunden er nået!

Mine damer og Herrer.

Der er sket noget fantastisk. Det burde indføres som national helligdag. Busserne skal flage, dronningen skal sende sine hilsner, statsministeren skal kommentere og Gucci-damen fra Socialdemokraterne skal opponere... Landet skal stå på den anden ende i begejstring!

Mine damer og Herrer .. dette er bunden af min vasketøjskurv:

Helt ægte bunden, som i T O M! Der er kun fnuller!
I et øjeblik af vanvid overvejede jeg faktisk at vaske selve vasketøjskurvsposen også. Bare for at fejre det.

Er man blevet husmor for alvor når man fejrer noget ved at sætte en vask over?

Kære gud..

Vil du ikke nok sende noget tøj til alle de fattige damer i fars computer.

Er du en heldig kartoffel?

Jeg håber jeg er. Jeg ville ihvertfald gerne vinde fine smykker fra "Mit kreative atelier

Når katten er ude..

Eller, når forældrene er næsten børnefri ;).

Lørdag var hyggelig hos farmor og farfar. Menuen stod på hygge og super lækker lammekølle med diverse tilbehør.

Drengene kølede hinanden af i sommervarmen.



Pludselig var både Malte OG haveslangen væk, og så er det med at komme på benene.
Vi fandt ham ude på forsiden af huset igang med at vaske farfars bil ..



og naboen ...



og kældertrappen, og det nærmeste vindue. Der var vist også en enkelt krukke der fik vand og da der ikke kunne være mere vand i farfars træsko så slukkede han for vandet.

Men så var det godt at man kunne komme ind og få tørt tøj på og sidde i solen med en is.



Vi efterlod drengene hos deres bedsteforældre, tog datteren under armen og kørte hjem. Efter mini-damen var blevet puttet (i vores seng... !), trak vi ud på terassen og nød sommeraftenen.



Et par timer med stille musik, god rødvin og samtale var ikke den værste måde at tilbringe sådan en lørdag aften.



Også selvom jeg ikke kan sige mig helt fri for at være en smule tung i hovedet næste dag. Men det var det værd ;).



Jeg elsker mit liv....